Hvis du har kommentarer
så skriv til
Carsten Johansen
Sankt Hanstale 96, Randbøldal
------------------------------------
"Hver by har sin heks
og hvert sogn sine trolde"
- Det er en af de få ting, der står fast, når man holder Sct. Hansbål, at man synger midsommervisen, som vi lige har gjort. - Ellers er det jo egentlig lidt tåget, hvad en Sct. Hans-fest i grunden er for noget, og hvorfor vi brænder bål af - det fortaber sig i en hel masse gammel overtro fra middelalderen, som vi kun har sådan lidt uklare anelser om.
Men altså midsommervisen, det er da noget godt dansk. Det med, at "Hver by har sin heks", det er et af de gode steder, som vi alle sammen kan stå sådan i godt humør og synge med på.
På den anden side så var der jo en tid, hvor man virkelig jagtede hekse - man så dem alle steder, og dem gjaldt det om at komme til livs. - Og når så man fangede en af dem, så blev hun højtideligt lagt på pinebænken og fik neglene revet af og hænderne knust og øjnene stukket ud og hvad man nu ellers kunne finde på af gode metoder - indtil den lede heks endelig gik til bekendelse og fortalte, som det var - at hun havde solgt sin sjæl til Fanden selv.
Og så slog alle gode og ordentlige mennesker syv kors for sig, og så blev den skrækkelige heks brændt offentligt på torvet i byen, mens alle bedsteborgerne stod rundt omkring og gøs - - - og håbede, at nu var man da måske blevet det onde kvit, så ordentlige folk kunne leve i fred for onde øjne og forbandelser og pest og ulykke og al den slags skidt.
Altså det er jo da faktisk et af de sørgelige afsnit i vores historie. - Især når man har mit erhverv, så hører man jævnlig om de ting. Der findes som bekendt en bestemt type mennesker, som ikke kan se en præst i horisonten, uden at de holder et lille skrækindjagende foredrag om hekseforfølgelserne og sådan har det altid været, at det er de kristne, der er de mest blodtørstige. - Godt nok er det fire-fem hundrede år siden, og godt nok var det den katolske kirke, der opfandt det - - - men der findes altså næsten altid sådan nogle intelligente mennesker, som mener, at det kan præsten have godt af at blive mindet om, så han ikke skal gå og blære sig alt for meget af sin kristendom.
Men det var et sidespring. - Det er jo da egentlig en grim tanke den dér, at hver by har sin heks... Hvad i alverden mener vi, når vi står og synger sådan noget? - Altså de er også her imellem os. Hver by har sine af slagsen. - Det onde lurer på os - der er nogen, vi skal tage os i agt for - de er der et eller andet sted...
- I middelaldersamfundet betød det her jo, at man egentlig altid var bange for det ukendte og farlige - og nogen skulle være syndebukkene - og jo mere mennesker var bange og utrygge, og jo mere man gøs i den mørke tid af året - jo mere skævt så man til dem, der måske var anderledes: stod det nu rigtigt til med ham eller hende? Og før eller siden gik menneskejagten ind, hvor man nogen skulle udryddes, for det onde var løs. - - Altså det var dengang. - Men i dag - hvorfor synger vi sådan noget i 1996?
Ja, menneskejagt er jo ikke gået helt af mode, heller ikke i vores tid. - En gang imellem er vi jo så heldige, at der virkelig er sådan nogle rigtig onde folk, som alle vi ordentlige mennesker kan stå sammen imod - sådan nogle, der er som en kræftbyld på en ordentlig by. - Jeg mener, i dag ved alle folk jo, at der ligger en lille landsby nede i Sønderjylland, som hedder Kværs. Og en anden én, der hedder Kollund. - De der nazister dernede - måske havde de ikke ligefrem gjort noget ulovligt, men det var jo nogle skadedyr... Det var sandelig godt, at en hel masse ordentlige folk gik i demonstration hver aften dernede - måske kom de også til at smide et par sten gennem ruderne i huset, men havde de dér nazister ikke selv været ude om det, med de meninger, de havde? - Et par andre steder i landet er det vist også lykkedes at finde ud af, at i det eller det hus, dér boede der vist en ækel nazist. - Det fik man heldigvis sat en stopper for, og svinet måtte rejse.
Altså sådan nogle folk, der har den slags modbydelige meninger og holdninger, dem vil vi simpelt hen ikke have til at bo dør om dør med ordentlige folk... - Og der er jo noget dejligt ved sådan at kunne gå ud og jage de rigtig onde folk på porten. - Vi ordentlige folk, vi skal vel ikke finde os i alting?
- Altså der er noget fascinerende ved heksejagt. "Hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde" - Hvad er det nu, det minder om? Pæne folk, der går rundt om natten og smider sten gennem vinduerne - for at drive beboeren væk - for han har de forkerte meninger? Har vi ikke hørt om sådan noget før?
For nu at lægge al ironi væk: Hvis man ikke vil forsvare sine modstanderes ret til at være her og have deres meninger, så er Fanden virkelig løs.
En tysk forfatter, som hedder Erich Fried, skrev for en del år siden et lille digt, som lyder sådan her:
Når de dovne bliver slagtet,
bliver verden flittig.
Når de grimme bliver slagtet,
bliver verden smuk.
Når tåberne bliver slagtet,
bliver verden viis.
Når de syge bliver slagtet,
bliver verden sund.
Når de triste bliver slagtet,
bliver verden munter.
Når de gamle bliver slagtet,
bliver verden ung.
Når fjenderne bliver slagtet
bliver verden venlig.
Når de onde bliver slagtet,
bliver verden god.
- Altså så langt er digtet. - Selvfølgelig behøver vi ikke at bruge det dér ækle ord "slagtet" - det lyder jo ikke særlig kønt. Vi kunne jo nøjes med at sige:
"Når de onde bliver jaget væk,
bliver verden god"
- og altså på samme måde med de andre vers:
Når de dovne bliver sat på plads,
bliver verden flittig.
Hvarbeha'r - var det ikke snart på tide, vi fik gjort noget ved det?
"Hver by har sin heks"
- altså så er vi delt ind: dér er de rigtige, og dér er de forkerte - så gælder det bare om at få de forkerte ud af vagten... - Og de rigtige - altså vi selv - vi har jo ikke noget at frygte??
Alt det her er jo desværre mere aktuelt i disse år, end det har været længe. "Vi elsker vort land" - det skulle vi da gerne gøre - men i disse år går der jo sådan et spøgelse gennem Europa - et spøgelse, som siger: "Vi elsker vort land - og derfor skal de andre enten udryddes eller deporteres eller af med deres borgerlige rettigheder." - Det hedder etnisk udrensning. Og det sker altid, fordi folk begynder med at sige, at de elsker deres land - Serbien for serberne... Danmark for danskerne…
- - - - - - - -
"Vi elsker vort land" - og vi elsker jo også det her lille sted i Danmark, hvor vi nu engang bor, og det skulle vi da også gerne gøre. - Vi skal elske det, fordi det er så utrolig smukt - fordi man bliver glad af at bo netop her, hvor vi nu engang hører til - fordi det er et lille fredeligt sted, hvor vi kan få lov at være lige så forskellige, som vi er.
Og Drachmanns midsommervise er jo heller ikke så tosset endda. Det der med heksene og troldene - der står jo ikke spor i sangen om, at nu må vi se at få dem frosset ud eller fordrevet med magt. Der står, at "dem vil vi fra livet med glædesblus holde." Og glædesblus - det er jo en helt anden snak..
Troldene bor nok ikke inde i naboens hus - hvis de bor nogen steder, så er det sikkert fordi vi selv somme tider giver dem husly.
Og så er det nok ikke så dumt med det dér glædesblus. Hvem har nogen sinde set en glad mand på krigsstien? Hvem har set en glad mand, som smider med sten? - Hvis vi mener det, at "vi vil fred her til lands", så er det glæden, vi skal dyrke. Og her i Danmark har vi nok at glæde os over, så vi ikke behøver at gå og spejde efter de onde eller de forkerte imellem os.
God sommer!