Hvis du har kommentarer
så skriv til
Asbjørn Hansen
 
 

Kære konfirmander

Så står I her og skal konfirmeres. I det ord ligger jo, at I nu selv gentager det ’ja’, som blev sagt for jer, da I blev døbt. Som små er der andre der må bære os i kirke og svare på vores vegne, ligesom den lille dreng, der er blevet døbt i dag. Som store og næsten voksne, har I valgt selv at tilslutte jer, hvad der skete dengang. Og derfor holder vi fest. For det er en god beslutning, og jeg glæder mig på jeres vegne.


Vi har jo i de forløbne måneder ind i mellem set på billeder i vores konfirmationsbog. Billeder er gode til at hjælpe os med at huske ting. I husker måske billedet af Jesus, der sidder ved et langt bord og spiser med sine disciple. Eller I husker billedet fra Michael Jackson videoen, hvor han går rundt i et ødelagt landskab og synger om, at vi må passe bedre på jorden.

Jeg har også et billede med i dag. Jeg fandt det forleden, og det er tegnet af min søn for nogle år siden. Her er det.



Man kan jo tydeligt se, at det forestiller en mand, der står udenfor under skyer og sol. Men der er noget underligt noget ved ham. Hvorfor er han ligesom lænket fast til jorden med en løkke omkring det ene ben? Er han måske en fange? Det er da i hvert fald ikke særlig rart at være fastlåst, så man ikke kan komme nogen vegne.


Så jeg spurgte min dreng, hvad det skulle betyde. Han fortalte mig, at jeg ikke havde set ordentligt efter. For hvis I nu ser godt efter, så står manden på noget. Det er et sort surf-bræt. Og her foran ham er en stor bølge ved at løfte sig op, så han kan suse afsted på sit bræt. Løkken om benet er hans forbindelse til brættet, så hvis han skulle falde af bliver brættet ikke væk. Så han kan komme op på det igen og surfe videre.

Det er mærkeligt, som man nogen gange kan tage fejl. Det jeg så var en mand, der var bundet og ingen vegne kunne komme, og det tegningen i virkeligheden forestillede var en mand, der havde sin fulde frihed til at suse af sted. Han havde endda sikret sig, at han ikke mistede sit surf-bræt.


Og kære konfirmander, I må ikke tage fejl af, hvad der sker i dag. I må ikke tage fejl af, hvorfor I blev døbt og hvad denne dåb betyder for jer. Dåben er jeres surf-bræt. Og nogle vil måske tænke: ’Stakkels jer. Nu har i valgt at tro på Gud og være medlemmer her i kirken. Nu er I bundet som med en løkke om fødderne og kan ikke leve jeres liv i frihed eller gøre, hvad I gerne vil’.

Men sådan er virkeligheden ikke. Sandheden er, at I netop gennem jeres dåb, som I i dag bekræfter, bliver sat fri til at leve helt og fuldt som mennesker. I er skabt af Gud og han har taget jer til sig. Og så har han givet jer noget at stå på – noget I kan holde jer til. Noget som I ikke skal miste, selv om I kan falde af surf-brættet nogle gange. Og hvis ikke I havde jeres dåb – jeres surfbræt – at stå på, så kan I nok tænke jer, at det ikke er let at svømme rundt i de store bølger. Og bølger, dem skal der nok komme i Jeres liv. Situationer, der er uoverskuelige og truer med at kaste jer steder hen, I ikke ønsker at være. Men hold jer til, hvad I om lidt vil bekende, at I tror på. Så har I fat i det, som bringer liv og frihed.

Må Gud så velsigne jeres liv – forskellige som de bliver. Og kan I have en rigtig god og festlig dag.

Amen.

Asbjørn Hansen - asha@km.dk
Den 6-5-2001 er denne prædiken sat på
Præstesiden
http://home3.inet.tele.dk/agerbo/
af præst Mogens Agerbo Baungård email