Hvis du har kommentarer
så skriv til
Hanne Svensmark
TREDIE SØNDAG I FASTEN
LUKAS KAP 11 V. 14-28
BØN:
Kære Gud. Lad os høre dit ord, bevare det i hjertet og leve og næres ved
det.
Amen.
PRÆDIKENEN:
Hjemme hos os er fortællingerne om Harry Potter blevet en helt uundværlig
del af hverdagen og den daglige samtale. Det er beretningen om en på mange
måder ganske almindelig engelsk dreng, der går på kostskole, har venner og
fjender, glæder og sorger - og på samme tid er helt almindelig og noget
ganske særligt.
Et storslået eventyr fyldt af tanker og billeder der hører i til i
eventyrets verden og samtidig siger en masse om alle børns og voksnes
dagligliv og hverdag.
Harrys kostskole er en troldmandsskole og fagene på hans skema er ikke
engelsk og matematik og geografi, men derimod spådom, magiske dyrs pleje og
pasning, eleksirer og forsvar mod mørkets kræfter. Fag som Harry og hans
kammerater har nøjagtig det samme forhold til som vi andre havde eller har
til for eksempel dansk eller biologi.
Harrys værste fag er for eksempel eleksirer, fordi læreren - Snape - er hans
arvefjende, og han gør, hvad han kan, for at gøre livet surt for Harry.
I det fjerde bind, som også er det nyeste følger vi Harry Potter's fjerde
skoleår. Som hvert år har de fået en ny lærer i forsvar mod mørkets kræfter,
en fyr med træben og et magisk glasøje, der hvert andet øjeblik brøler sin
grundsætning ud over klassen: "Konstant agtpågivenhed."
Skrækøje Dunder - som læreren hedder - vil lære sine elever at det bedste
forsvar er at være forberedt på, hvad der kan ske.
Og selv om han på mange måder er for meget, som enhver der læser Harry
Potter vil kunne overbevise sig om, med sit voldsomme forfølgelsesvanvid. Så
angiver han den samme scene, som er sat med evangeliefortællingen i dag,
nemlig at det onde kommer igen og at vores eneste virkelige forsvar med det,
er at se det i øjnene.
Vi må bekæmpe det onde, tro på det nytter at kæmpe - tro på at det gør en
forskel - men tror vi, at vi kan blive færdige med det, at det onde kan
manes i jorden en gang for alle, så har vi først for alvor lavet plads til
det.
I Harry Potter er det meget tydeligt lige nu, hvor indbegrebet af ondskaben,
den onde Lord Voldemort har rejst sig igen. Han blev næsten udryddet, hans
magt blev trængt tilbage da Harry var spæd - men hvor virksom den ondskab
han står for var og er, udmønter sig i, at næsten ingen kan holde ud at
kalde ham ved navn, og i stedet siger: "Du ved hvem".
Nu er han vendt tilbage, har fået krop og er begyndt at samle sine vasaller
omkring sig. Men de gode folk i ministeriet for magi nægter at se det i
øjnene, for nu gik det jo lige så godt - så ved slutningen af fjerde bind,
som er det sidste der er udkommet - er der ikke alene linet op til kamp mod
den ondskab der igen er sat fri og ved at vinde styrke.
Men også til kamp mellem dem, der ser det i øjnene og bereder sig til at
kæmpe imod - og dem der håber, at hvis de lukker øjnene fast nok i går
mareridtet nok over af sig selv.
Så hjemme hos os går vi rundt i spændt og tålmodig afventen på næste bind,
der vil vise hvordan kampen mod det onde i denne bog udmønter sig,
fortsætter.
I et kalkmaleri i Århus domkirke afspejles den samme evige historie på en
anden måde. Sct. Jørgen bekæmper og besejrer den voksne drage, men i et
hjørne af maleriet, ses en nyudklækket drageunge, som forsigtigt stikker
hovedet frem.
Helt basalt er det netop den scene dagens evangelium ridser op, for det
ondes eksi-stens, og kampen mellem godt og ondt hører jo ikke kun hjemme i
legender og eventyr, nye eller gamle.
Legenderne og eventyrerne spejler et vilkår vi må forholde os til. Når vi
læser disse historier, er vi jo ikke i tvivl om, at vi hepper på de gode,
tager stilling - vælger side.
Og det er også pointen her - at i livet, det liv vi lever hver dag, må vi
også vælge side. Jesus siger det endda meget skarpt: "Den der ikke er med
mig er imod mig, den der ikke samler med mig spreder."
Vi kan ikke stå på sidelinien og komme med skeptiske kommentarer og afvente
til vi er helt sikre, for så holder vi med de livsnedbrydende kræfter -
livet kræver medvirken, stillingtagen og engagement.
Vi er i fastetiden, på vej mod påske. Jesus er på vej mod langfredag mod
lidelse og død, spændet mellem det gode og onde bliver mere og mere synligt,
i evangelierne fra søndag til søndag i fastetiden spændes det mere og mere
ud.
Vi kan ikke undgå at få øje på det, ikke undgå at tage stilling. Det er den
egentlig ganske voldsomme scene vi stilles ansigt til ansigt med i dag, i et
evangelium der er mere fyldt med dæmoner end blot den stumme der uddrives
til at begynde med.
Jesus har helbredt en der er stum - et menneske som midt i livet havde
dødens mærke på sin pande. Ja, et af de stærkeste og værste kendetegn ved
døden havde mærket dette menneske, nemlig umuligheden af at kunne tale med,
meddele sig til sine med-mennesker. Det er en rammende beskrivelse af det
onde, en dæmon får dødens ken-detegn til at fylde os der, hvor de netop ikke
hører til - midt i livet.
Men her hører vi fra begyndelsen, at Jesus helbreder. Den stumme taler, han
eller hun er med i livet igen og alt er såre godt - eller rettere alt burde
nu være såre godt, men der er andre dæmoner på færde.
Tvivlen, mistanken, naget hersker, selv her, hvor Guds magt har manifesteret
sig stærkt og livsbekræftende. Selv her nager tvivlen, og vi står ved
sidelinien og mumler:
Kan det nu være rigtigt - ved hvis hjælp blev dødens tegn taget af den
stummes pande, så han igen kunne være i live. Hvem har magt til at gøre godt
her på jorden, er vi ikke bare overladt til os selv?
Kan det nu være rigtigt det vi ser med vore egne øjne og kan det egentlig
betale sig?
Er der ikke så meget ondt at det at blive sat fri til livet, bare er at
blive sat fri til noget værre?
Hvem kender ikke til den onde spiral af spiral af spørgsmål, hvor vi kan
sætte dødens mærke på panden af alting, føle det hele er kamp og kamp og
kamp til stregen - og til hvad nytte?
Hvorfor skal jeg holde orden i mit hus og feje dæmonerne ud, hvis der bare
kommer en anden, som jeg så skal til at forsvare mig imod - den evigt
trættende kamp?
Og Jesus mærker disse spørgsmål, dette livssyn slå sammen om sig, koldt og
fjendtligt. Og han tager det meget alvorligt og siger: Ja, I har ret, det
er sådan. Der er kamp mellem godt og ondt, en kamp vi som mennesker har del
i, som vi ikke kan lukke øjnene for og ønske væk, vi er nødt til at tage
stilling.
Han brøler ikke: "Konstant agtpågivenhed" som Skrækøje Dunder, så vi hopper
i stolene som forskræmte kostskoleelever, men hans billede er lige så
stærkt.
Den stærke må bevogte sin gård, den der tror at man kan læne sig tilbage og
nyde et tomt hus og lade alt være lige godt er nemlig det nemmeste bytte for
ondskaben - for der vil i vores liv altid være nye kampe, nye dilemmaer, nye
dæmoner at tage kampen op imod - og den der møder til den kamp uforberedt er
meget dårligt stillet.
Vi har et valg, vi kan lade mistanken, tvivlens onde nagende dæmoner udmatte
os og herse med os, se det onde og føre kampen alene og omsonst og mere og
mere trætte. Lade os fylde af det ørkesløse, se alt det vi har gjort forkert
og sikkert kommer til at gøre forkert fremover. Lade dæmonerne fylde os og
mærke os med dødens tegn allerede midt i livet.
Eller vi kan høre det, der er evangeliet midt i denne beskrivelse af
vilkårene i verden, at Guds rige er virksom i blandt os. At vi ikke er alene
i den til tider skræmmende kamp med ondskabens magter.
Det kræver, at vi åbner os for livet og livets herre, som han er bevidnet
for os i Jesus Guds søn, at vi tør åbne os for livet og være i det. At vi
tør stole på Gud, som godhe-dens og livets Herre - at han har hånd om os i
liv og død.
En kvinde i følget den dag, hørte dette gennem alle de forstyrrende
signaler. Hun ser underet, det allerførste vi også så og hørte i dag, hun
ser livet der slår igennem og hun får det sidste ord, da hun lovpriser Gud
og råber til Jesus: "Saligt det liv der bar dig og bragte håbet om Guds rige
til verden."
Nemlig det håb som sætter os i stand til at se underet, bevare modet - og
være i livet uden at forfalde til tvivlens og mørketankernes dæmoniske
spiral. Valget er vores.
Og Jesus svarer: "Ja vist, salige er de, der hører Guds ord og bevarer det!"
Amen.
--
Hanne Svensmark
Borgergade 34
9740 Jerslev
98 83 19 70
mailto:hsv@km.dk