Hvis du har kommentarer
så skriv til
Ole Buhl Nielsen
3. søndag i fasten, I, 2001
Brahetrolleborg, Ø. Hæsinge, V. Åby
Eng ung mand mødte en pige, han blev forelsket i - og hun i ham. Men han
turde ikke give sig hen i det, for hun var anderledes, end han havde
forestillet sig en livsledsager. Hun for sin del ville sådan set gerne
flytte sammen med ham, men hun havde en dejlig lille lejlighed; den nænnede
hun ikke at slippe - det var jo ikke sikkert, at det holdt med de to - og så
god en singlelejlighed ville hun aldrig få på hånden igen. De var begge to
bange for det gode og dejlige, de havde fundet sammen. Det førte for meget
med sig, gjorde dem bange at skulle lade kærligheden folde sig ud og blive
deres skæbne. Man er ikke så sårbar og udsat, så længe man nøjes med at være
en slags tilskuer til livet, har sig nogle forbehold som beskyttende filter
og nøjes med at drømme om kærlighed.
Det gode, vi møder, kan gøre os bange. Det er en form for dæmoni: angst for
det gode. Det gør vort liv goldt - får os til at se usikre den anden vej,
når noget godt sker - for ikke at blive revet ud af den trygge men golde
skal, vi har bygget op omkring os.
I evangeliet er der dæmoner og dæmoni på spil. En sprællevende dæmon, der
har besat en mand og gjort ham stum. Det virker fremmedartet, medens den
dæmoni, som tilskuerne lufter til gengæld er noget, vi kender.
Det er stærkt at se et menneske blive befriet og få sit liv tilbage. Det er
et mirakel - et mira oculi - noget der er underfuldt for øjet. Dem, der ser
på, skræmmes af det underfulde, de ser, og forsøger at få styr på de
kræfter, Jesus udfolder. De kører frem med alvorlige forbehold, selv om det
er ubestrideligt godt, at en mand bliver befriet for ondt i sit liv. Jesus
er i ledtog med Djævelen, siger de, dér får han kraften fra. På den måde
prøver de at lægge afstand til det gode, der sker - og det er ødelæggende,
dæmonisk. Hvis det er Djævelen, der er på spil, behøver de ikke engagere
sig, men kan nøjes med at afvise. Hvor Jesus siger, at hvis det er med
Djævelens kraft, han uddriver en ond dæmon, Djævelens lille håndlanger, så
er Djævelen kommet i splid med sig selv og så kan ondskabens magt ikke
længere eksistere - men ondskaben eksisterer jo - Djævelens hus står ikke
for fald- Jesus er altså ikke i ledtog med den onde. "Men hvis det er ved
Guds finger, at jeg driver dæmoner ud, så er Guds rige jo kommet til jer".
Det er det, der gør dem bange. Det er for godt, for omfattende, det vil få
for store følger at anerkende den underfulde sandhed, de ser med deres egne
øjne. Men de må tage stilling, skallen er brudt, Guds rige er kommet dem nær
- den udfordrer dæmonien, der ellers har dækket sig bag golde forbehold.
Den, der ikke er med mig, er imod mig, siger Jesus. Vælg side, Guds eller
Djævelens, troens eller dæmoniens.
---
Bill Clinton var i København denne uge -han holdt en tale, som berørte de
udvalgte, der havde råd til at høre ham, dybt. Han talte om at hjælpe de
fattigste i verden, og han kom ind på, at i den moderne verden, med alle
kommunikationsvejene - og informationerne, vi hele tiden får lige ind i
vores stuer - i dén verden kan man godt vælge at lade være med at gøre noget
ved problemerne, men man kan ikke vælge ikke at kende til dem. Gør man
ingenting for at rette op på forholdet mellem rige og fattige, så er det
også en stillingtagen, vi kan ikke være neutrale, vi er de rige - i
misforholdet mellem rige og fattige - man kan så vælge ikke at gøre noget,
men det er et valg, med det personlige ansvar, der følger med at have
truffet et valg. Man kan ikke forblive inde i sin trygge skal - alligevel
reagerer vi jo som regel med opgivelse, resignation - vel vidende, at vi
sammen kunne gøre en forskel. Men det vil koste og koste en indsats og tage
os steder hen i vort liv, vi ikke lige havde tænkt - det gode, vi selv kunne
gøre, gør os også angste, tavse, stumme - set fra en desperat tredje verden
er der noget dæmonisk over os ustyrlig rige i vesten, noget kynisk - vi vil
ikke det gode, vi kunne gøre. Paulus har sat ord på den dæmoni eller synd:
det gode jeg vil, gør jeg ikke, det onde, jeg ikke vil, gør jeg. Det er en
præcis iagttagelse - vi trænger til det mirakel, at blive revet ud af det.
Én gang for alle bliver vi ikke befriet for dette dæmoniske - men Jesus
lover at hjælpe os igen og igen, hver gang vi mislykkes = tilgivelse.
---
Ethvert barn ved, at Jomfru Maria var noget særligt, hun hører med til
julens galleri af elskede personer, og Maria med Jesusbarnet gør indtryk -
måske især på børn. Hun var mor til Jesus. Det siges lidt mere ophøjet i
evangeliet i dag: saligt er det moderliv, som bar dig og de bryster du diede
- siger en kvinde til Jesus. Salig, lykkelig efter himmelsk målestok, var
Jomfru Maria, din mor. Og Jesus giver hende ret - javist, siger han, og så
hæver han ethvert troende menneske op på side af sin mor: javist og salige
er de som hører Guds ord og bevarer det. At høre Guds ord og bevare det,
betyder at lade det finde ind til en inde i skallen af golde forbehold. At
høre Guds ord og bevare det svarer til at blive befriet - Maria havde ingen
forbehold, da Guds engel bragte bud om, at hun skulle føde Guds søn. Det var
ellers en skræmmende meddelelse for en ung jomfru, men hendes svar var: "Se,
jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord". Der blev Maria
befriet for de golde forbeholds dæmoni i sit forhold til Gud, og hun blev
fyldt af Jesus Kristus. Det dæmoniske, hun blev sat fri af, efterlod ikke et
tomrum, som syv værre dæmoner kunne besætte, Guds ord fyldte hende med liv,
der voksede, sparkede, kom til verden, blev hendes skæbne, som hun ikke selv
styrede, men som blev et liv - med smerte, men i kærlighed og tro - som også
vi kan få et liv, lykkelige efter himlens målestok - om vi hører Guds ord og
bevarer det.
Det er her, der går galt for os, at vi ofte ikke tør lade Guds riges gode
ord og glæde sætte sig igennem og lade os rive med af den kærlighed, Gud
sår i os med sit ord. Det er som om vi alle har en indre jyde, der stikker
hovedet frem og siger: det er måske meget godt, meeen...når noget godt sker
for øjnene af os. Det er ellers et mirakel - underfuldt for øjet - hver gang
vi bryder dæmonien i os og iblandt os. Vi må takke Gud for kraften til at
det kan ske, og for, at han lader Jesus befri os, hver gang vi lægger
afstand til det gode, vi møder, hver gang vi igen trænger til, at Guds rige
kommer os nær. Amen