Hvis du har kommentarer
så skriv til
Asbjørn Hansen
Jeg har en dreng derhjemme på 9 år. For nogle år siden var han nået så langt
i sin udforskning af verden, at han snakkede med i børnehaven, når der
skulle prales med, hvis far der var stærkest. Han havde desværre ikke så
mange vægtige eksempler af fremdrage. Når man har en god ven, hvis fars bil
kan køre 200 kilometer i timen, så er der ligesom ikke så meget slagkraft i
at sige: Ja, men min far kan spille på guitar. I den alder er det fart og
styrke der tæller mest. Tankerne om, hvem der er stærkest kører i hovedet på
min søn, og så en dag kommer han og stiller et af de spørgsmål, der er
vigtige for enhver dreng at få afklaret: Far, hvem er stærkest, Superman
eller Batman?
Det kan lyde som et lidt morsomt spørgsmål, men i en lille drengs verden er
Superman og Batman en del af virkeligheden. De er selvfølgelig ikke
virkelige. Det vidste han også godt. Men de repræsenterer et billede af
styrkeforholdene i hans begrebsverden. Det spørgsmål som rumsterer i hovedet
på ham er i virkeligheden: Hvem har mest magt og styrke i den her verden, så
jeg kan vælge at støtte mig til den stærkeste.
Jeg husker ikke helt, hvad jeg svarede ham. Det kræver sin mand at forklare
en syv års dreng om Guds skaberkraft og styrke, når udgangspunktet er en
tegneseriefigur. Men jeg blev klar over, hvor grundlæggende det er for os
mennesker at vide, hvor vi kan være trygge. Hvor vi finder det sted, hvor vi
ikke skal leve i frygt for at blive angrebet, overfaldet, ladt i stikken.
Jeg tænker ikke så meget på det ydre - her må vi hver især passe på ikke at
gå alene på øde steder om aftenen og være lette ofre. Nej jeg tænker på
vores indre, hvor vi også kan frygte for, at noget ondt skal komme og tage
magten fra os, så vi ikke selv er herre over tanker og handlinger.
Det er noget af det, dagens tekst handler om. Den er ikke for sarte sjæle.
Men bag de skræmmende ord om dæmoner og riger som ødelægges gemmer sig et
udfordrende og befriende budskab om at det onde er besejret og endegyldigt
sat til vægs. Det er derfor vi i kirken vender ryggen til Djævelen og
forsager ham med alle hans gerninger og alt hans væsen.
Bob Dylan skrev midt i firserne nogle sange med kristne tekster. En af dem
hed "You gotta serve somebody" eller på dansk "Du kan ikke undgå at tjene
nogen". Heri fremsætter han den tanke, at intet menneske kan leve for sig
selv så at sige. Vi er ikke små øer hvor vi selv bestemmer alt. Og det
gælder uanset vores status i samfundet. Uanset uddannelse og herkomst - om
vi er fattige eller rige.
Pointen er, at ligemeget hvordan vi lever vores liv, står vi nødvendigvis i
tjeneste for nogen. Vi kan ikke handle objektivt. Nu kunne man så tro, at
Dylan ville løfte fingeren overfor vores tendens til først og fremmest at
tjene os selv. Det er nu ikke tilfældet. Han siger, at vi enten tjener Gud
eller Djævelen. En sådan sort-hvid verden kender vi fra medierne. Ja, vi kan
bare tage Superman, som vi havde fat i før. Det er altid de onde mod de
gode. Superman skal kæmpe mod de fjendtlige kræfter og sørge for, at de onde
ikke vinder. Det er ikke muligt at stille sig ud på sidelinien og sige: Jeg
er ikke med, jeg kigger bare på. Det er ligesom når vi som børn leger cowboy
og indianere: man er nødt til at vælge sin identitet. Hvis man ikke vælger
side kan man ikke være med.
Jeg kan heller ikke i mit liv stille os ud på sidelinien og sige: "Jeg ta'r
ikke stilling. Jeg er ikke for alvor med i livet. Jeg kigger bare på. Lad
alle de andre om at kæmpe mod det onde." Og det er måske det væsentligste
ved dagens tekst. Hvis vi ikke tager kampen op mod det onde - hvis vi er
ligegyldige og passive overfor livet - så bliver vi langsomt draget bort fra
Gud og hans evangelium. Jesus formulerer det så skarpt, at den som ikke er
med Gud er imod. Den som ikke kæmper imod det onde lader det onde få råderum
og ender med at lukke det indenfor i sit liv.
Vi er altså som mennesker sat i en kamp, og det er bestemt ikke en let
situation. Vi ved godt, hvad kampen står om, og hvad det er vi vil kæmpe
for. Vi vil kæmpe mod angst og forfærdelse. Vi vil søge mod fred og
sikkerhed. Vi vil kæmpe mod ensomhed og alt hvad der er falsk. For det som
er falsk giver os ikke nogen reel trøst eller fred. Vi vil kæmpe mod løgn og
udnyttelse - og for sandhed og værdighed. Vi vil kæmpe imod uretfærdighed og
magtmisbrug - og for fællesskab og kærlighed.
Men vi ved også, at i den kamp kommer vi gang på gang til kort. Vores evner
og mod rækker ikke langt og det onde viser sig ofte at have en magt i vores
liv, som vi ikke havde forventet. Vi opdager, at det gode vi egentlig vil -
det gør vi ikke, og det onde vi vil kæmpe mod - det gør vi.
Det er ikke nogen ny opdagelse. Paulus skrev nøjagtig det samme for 2000 år
siden. Han skrev: "Viljen har jeg, men at udføre det gode kan jeg ikke. Jeg
finder altså den lov, at jeg - skønt jeg vil gøre det gode - kun evner det
onde. Inderst inde glæder jeg mig over Guds lov, men jeg ser en anden lov i
mig legeme."
Når vi ser på os selv, kan vi godt blive bange for, hvilke kræfter, der er
stærkest i os. For selv om
vi også gerne vil det gode, kan vi heller ikke altid fri os af vores egen
egoisme. Og hvis vi ikke engang kan gøre noget godt, selv om vi gerne vil -
ja så står det ikke godt til! Så er vores hus, kommet i splid med sig selv
og vi er på vej til at ødelægge os selv.
Her er det Jesus bryder ind og med egne ord og handlinger viser os at Guds
rige er kommet til os. Det er ved Guds finger - Guds styrke - Jesus hjælper
denne mand, som er besat af en ond dæmon så han ikke kan tale. Gud er den
stærkeste, og ved Guds styrke fordrives dæmonen, så manden igen kan tale og
være sig selv.
Der står en kamp om os, og vi kan falde - men Jesus faldt ikke. Der er en,
der er stærkere end det onde og han har gæstet vores jord. Bibelen fortæller
os at Jesus kom til jorden for at tilintetgøre Djævelens magt og gerninger.
Derfor er det Kristus, vi skal ty til, hvis vi skal vinde i den kamp som
står om os. Hans kærlighed fordriver både den onde selv og frygten for ham.
Vi får lov til at kæmpe med Gud på vores side. Vi får del i hans styrke. Men
oven i det får vi tilgivelse for alt det, som vi ikke magter at bekæmpe og
leve op til. Vi får lov til at blive sat fri, så det onde ikke kan fordømme
os. I Kristus Jesus er der ingen fordømmelse men kun frihed og forløsning.
Så i dag er det vores tur til at spørge: Hvem har mest magt og styrke, så vi
kan vælge, hvem vi skal holde os til og følge ham.
Og svaret er at Gud er den stærkeste. Kristus er den du skal holde dig til,
så hans sejr over det onde også bli'r din sejr. Amen