Hvis du har kommentarer
så skriv til
Ulla M. Pedersen
1. søndag i fasten, 1. rk. Sct.Cl 10.00 - 2001
1. Mos. 3,1-19; Matt. 4,1-11
Salmer 367 - 858 - 251 / 46 - 189 - 295
__________________________________________
I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen
Dette hellige evangelium til første søndag i fasten står skrevet hos
evangelisten Mattæus...............
Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og
da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst
sult.
Og fristeren kom og sagde til ham: Hvis du er Guds søn, så sig at
stenene her skal blive til brød.
Men han svarede: Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød
alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.
Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets
tinde og sagde til ham: Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der
står skrevet:
han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.
Jesus sagde til ham: Der står også skrevet: Du må ikke udæske Herren din
Gud.
Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og
viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: Alt
dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.
Da svarede Jesus ham: Vig bort, Satan! For der står skrevet: Du skal
tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.
Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.
Amen
Nu kommer spille-djævelen rigtigt frem og får frit spil. Sådan har man
kunnet læse i aviser og høre i nyhedsudsendelser i de seneste dage.
Anledningen er, at staten nu har åbnet en spillehal, hvor de
spillelystne kan spille alt det hjertet begærer - bruge de penge de
har,- og måske også flere, end de egentlig har råd til.
Så spille-DJÆVELEN er løs. DER bruger vi navnet djævel. Vi bruger det
også om fart-djævle, der kører hensynsløst hurtigt - eller måske om
alkohol-djævelen, der kan tage magten fra et menneske.
Men ellers er ordet Djævel, navnet Djævelen, forsvundet ud af vores
ordforråd - billedet af den personificerede ondskab er væk -
Djævelen er ikke en sort satan med hale og horn, som kan skræmme os fra
vid og sans - og det er såmænd også godt nok. Det billede hører en anden
tid til - og vi tænker anderledes.
______________________
Men - kampen mellem godt og ondt er vel alligevel lige så aktuel nu, som
den altid har været, selvom vi bruger andre ord herom.
Eller bruger vi egentlig ord herom? - er vi ikke langt hen af vejen
blevet tavse? - tør vi overhovedet bruge ord som godt og ondt? - eller
er de ord blevet så store for os, at vi ikke kan tage dem i vores mund?
-
er det måske nogle gange vores blufærdighed, der er på spil? - for hvem
vil - eller hvem tør - stille sig an, når vi så udmærket godt ved, at vi
ikke har svarene på alle de store spørgsmål?
Det er ikke nemt. Spørgsmålet om godt og ondt - god og ond.
________________________________
Men hvor vi måske kan være temmelig blufærdige, når det kommer til at
tale om DEN onde eller DET onde,- hvor vore ord mærker forkert i munden
og ikke rigtig vil komme ud af den,-
ja,- så kaster nutidens film sig over emnet med en helt anden
frimodighed -
måske fordi det, der præsenteres i filmens verden,- det er "bare" en
historie, der fortælles, og så kan man jo på en helt anden direkte måde
nærme sig spørgsmålet om godt og ondt,-
og på forunderlig vis også nogle gange ramme lige i plet - sætte meget
præcise ord og billeder på det, der kan være så svært at tale om for os.
_______________
For ikke ret lang tid siden viste en af de danske kanaler filmen "The
usual suspects" - "De sædvanlige mistænkte" - som man måske kunne
oversætte det.
Det er en intelligent og underfundig spændingsfilm, der midt i alt sin
aktion rummer nogle fine pointer, også når det kommer til det, der er
temaet i evangeliet i dag:
Djævelen - kampen mellem det gode og det onde - eller DEN gode og DEN
onde.
I filmen optræder en mand. Ingen kender hans ansigt. Ingen kender hans
rigtige navn, og det navn han går under nævnes kun med skælven. Ingen
ved, hvor han kommer fra.
Men alle kender ham, selvom de som sagt ikke kender hverken hans ansigt
eller hans navn. De har hørt om ham fra nogen der kender nogen der igen
kender nogen - og de kan nærmest føle hans hede ånde i nakken.
Han manipulerer med mennesker. Han udnytter mennesker på det groveste,
og kun til at fremme sit eget. De, der svigter ham, mister livet hurtigt
og brutalt. Det samme med de, der kommer i vejen for ham.
Det er ikke så mærkeligt, at folk siger, at han er Djævelen selv.
Det viser sig - og nu vil jeg så afsløre noget af filmens plot - det
viser sig, at det er manden med det usikre blik, den lamme venstre arm
og de forkrøblede ben,-
det er ham, som ingen egentlig regner med eller regner for noget,- det
er ham, der i filmen er den onde selv. Alt sammen er det nemlig
forklædning, som han kaster af sig igen.
Og ingen havde regnet med ham. Han var for ussel til at stå bag noget
som helst. Det onde i PERFEKT forklædning i virkeligheden - ikke til at
kende igen.
En af hans replikker er for mig et af filmens højdepunkter - det er da
han siger:
"Det største kunststykke djævelen nogensinde har leveret, det er et få
folk til at tro, at han ikke eksisterer."
___________________________________
Vi tager den lige en gang til. "Det største kunststykke djævelen
nogensinde har leveret, det er et få folk til at tro, at han ikke
eksisterer".
For jeg tror, at der er noget om snakken. Navnet eller begrebet Djævelen
er forsvundet ude af vores ordforråd og ud af vores begrebsverden.
Blufærdighed? måske!
Men det har så sandelig også betydning for vores liv, at der er noget vi
mangler ord for. For når vi da møder det onde, så kan vi vel dårligt
kende det og identificere det,- og vi ved da slet ikke, hvad vi skal
stille op med det.
Undskyldninger er der jo også altid nok af, så vi slet ikke BEHØVER at
sætte ord på,- undskyldninger, der lyder: "vi kan ikke gøre for det",-
"det er ikke vores skyld!"
Det er ikke min skyld, når det går galt i forholdet mellem mennesker, og
at vi sårer og skader hinanden.
Det er ikke min eller vores skyld, at mennesker i vores samfund går
langsomt men sikkert til grunde.
Og vi kan da slet ikke gøre for, at mennesker på kontinenter langt borte
lider under tørke eller anden nød.
Det er da ikke vores skyld. Det kan vi hurtigt overbevise os selv og
hinanden om,- overbevise os selv og hinanden om, at nok er det da
forfærdeligt,- men det er nu engang sådan det er.
"Det største kunststykke djævelen nogensinde har leveret, det er et få
folk til at tro, at han ikke eksisterer".
Der er meget sandt i de ord - for når dét er lykkedes - så har det onde
frit spil,- når vi mener, at det forfærdelige er naturligt, og det er
blevet noget ganske selvfølgeligt for os, så har det onde frit spil.
__________________________________
Dagens evanglietekst handler om Djævelen og det ondes magt, som
evangelieteksterne i det hele taget gør det nu i fastetiden, på vej mod
påske -
evangeliet handler om det onde og den onde, som vi dårligt nok kan eller
vil sætte ord på. Det bliver realiteterne bare ikke anderledes af!
Og dagenes evangelietekst handler også om, at der kan være nok så store
fristelser og nok så megen ondskab - men fristelser og ondskab står
aldrig alene - står aldrig uimodsagt.
Guds magt - kærlighedens magt - som vi møder den i Jesus, siger nej til
fristelserne og trænger det onde tilbage.
Hvis du er Guds søn, så lav disse stene om til brød -så kan du sikre dig
selv. Den fristelse kender vi alle - fristelsen til at sikre os selv.
Men det er ikke for enhver pris værd at sikre sig selv - på djævlens
betingelser og ved ondskab? - Jesus sagde nej.
Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra,- så vil engle komme og
redde dig,- frist Gud, se om han vil dig det godt.
Omsat til vores liv kunne denne fristelse handle om, at få os til at tro
på, at når det går os godt, så er Gud med os, men når det går os skidt -
når vi mister et menneske vi holder af eller bliver syge - så er Gud
IKKE med os.
Men det er ikke rigtigt siger Jesus - sådan må og kan vi ikke prøve Gud
af - og han er med os også når det går os skidt, og selv hvis vi ryger
ud over en afgrund.
Endelig får Jesus at vide, at han kan få magten over alle verdens riger
og deres herligheder. Magt - det pæne ord for det samme hedder
indflydelse. Og hvem vil ikke gerne have det.
Men ikke ved et knæfald for det onde. Det er ikke prisen værd. Jesus
sagde nej.
______________________________________
Hvad skal vi så gøre?
Jo, vi skal læne os op af, at vi er døbte i Faderens og Sønnens og
Helligåndens navn - og det betyder, at Gud holder fast i os, også når
vi bevæger os væk fra ham.
Vi er i dåben velsignet med ordene om, at Gud har skænket os syndernes
forladelse. Det kommer med andre ord ikke bag på Gud, at vi har brug for
hans tilgivelse, fordi vi er så langt fra perfekte.
Og det forventes så heller ikke af os, at vi skal kende alle det ondes
forklædninger - eller at vi skal have svarene på alle de store spørgsmål
om godt og ondt, rigtigt og forkert
men vi skal turde se efter, vi skal turde rejse de store spørgsmål -
kredse om dem - nærme os de store spørgsmål fra forskellige sider og
sådan som vi nu er - med de forudsætninger, der er vores.
Og vi skal turde handle. Med risikoen for at handle forkert - ja, med
erkendelsen af, at det vil vi komme til - til at gå det ondes ærinde.
Fastetiden er måske i virkeligheden tiden til at erkende, at det ondes
magt findes alle steder - både i os og udenfor os. Uden den erkendelse
kan vi dårligt gøre noget som helst.
Samtidig er fastetiden en tid til at bede Gud med Fadervors ord: Led os
ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. Vær ved vores side, når
det er svært, når vi kommer i tvivl, og når det går galt!
Amen.