1.søndag efter påske

     Jesus spørger Peter: Elsker du mig mere end de 

andre gør.  Før Jesus døde, havde Peter selv sagt: Om 

så alle de andre svigter dig, svigter jeg dig aldrig. 

Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig 

fornægte dig. Peter havde selv ment, at han elskede 

Jesus mere end de andre gjorde. Men det viste sig, at 

han ikke kendte sig selv.  Han kendte ikke fejheden i 

sig selv. Den kom klart frem, efter at Jesus var taget 

til fange. Peter fornægtede 3 gange Jesus og bandede 

endda på, at han ikke kendte ham. 

     Nu er Jesus opstået fra de døde og kommer til sine 

disciple og han spørger Peter: Elsker du mig. Og denne 

gang lader Peter være med at fremhæve sig selv.  Han 

har lært noget. Han svarer beskedent, at Jesus kender 

hjerterne og det dybeste i os, så Jesus ved, at Peter 

elsker ham.  Jesus kender os bedre end vi kender os 

selv. 

     Men egentlig havde Peter efter langfredag og 

påskedag en grund til at elske Jesus mere end de andre. 

For Peter havde vist sig at være en større synder end 

de andre, hvis man kan sige det. I hvert fald må Peter 

have følt, at han havde brug for større tilgivelse end 

de andre. Og den giver Jesus.  Jesus har gjort mere for 

Peter. 

     Peter måtte jo bittert indrømme, at hans tro ikke 

havde været så stor, som han selv mente. Han havde ikke 

gjort noget for at redde Jesus. Og han havde ikke gjort 

fælles sag med Jesus og været ved hans side. Hvor 

opmuntrende var det ikke nu, at Jesus spurgte til hans 

kærlighed. Det var vigtigt for Jesus at høre om Peter 

elskede ham. Det var vigtigt for Jesus, at høre om 

fornægteren og svigteren elskede. Det var så vigtigt 

for Jesus, at han spurgte 3 gange. Peter må både have 

været forundret og opmuntret. Hvorfor ville Jesu så 

gerne have hans kærlighed, når Peter jo intet var værd. 

Det viser klart hvor stor Jesu tilgivelse er, at han 

vil have alle os små og utro mennesker med. Han 

forkaster os ikke. Nej, det er meget vigtigt for ham at 

få os med ind i Guds rige.  Og det må jo være fordi 

Jesus elsker os så meget. 

     Mellem mennesker, mellem to kærester er det sådan, 

hvis den ene hele tiden spørger den anden: elsker du 

mig.  Så er det udtryk for usikkerhed og tvivl. Så er 

det fordi der er noget i vejen med deres forhold, når 

den ene hele tiden må spørge den anden. Det er ikke 

grunden til Jesu spørgsmål. Jesus kender jo hjerterne 

og kan se ind i os.  Jesus ved vores inderste følelser. 

Nej, Jesus spørger for at gøre Peter sikker på, at 

Peters kærlighed er noget værd og at han skal holde 

fast i den, også selv om han må indrømme om sig selv, 

at han er en synder. Jesus viser, at han gerne vil være 

helt nær ved Peter, som en bror. 

     Det er også grunden til, at vi skal elske Jesus, 

fordi han har gjort sig til vores bror og givet os 

tilgivelse. Jesus er helt nær ved os. 

     Der er psykologer, som mener, at der inderst i os 

allesammen er en dyb angst for livet og for døden. Den 

kommer op til overfladen i mareridt. Vi er bange for, 

hvad der skal ske med os. Om vi kan klare livet. Om alt 

det vi bygger på, pludselig kan smuldre og vi står som 

fortabte.  Normalt kan vi skjule den angst for os selv. 

Vi må leve med den. 

     Men Jesus taler til alt det dybe i os, alt det, 

som er skjult for os selv.  Jesus kender vores hjerter. 

Og både med sine ord, sine lignelser, sin død og 

opstandelse rører Jesus ved de dybeste livsspørgsmål i 

os.  Og den måde han giver os svar, det er ved at være 

os helt nær.  Når et lille barn bliver meget bange, så 

er det eneste som hjælper, at tage barnet op i sine 

arme og holde det helt tæt ind til sig og hviske gode 

ord til det.  Sådan gør Jesus.  Han bringer os helt nær 

til Gud.  Han løfter os ind i Guds favn, så vi finder 

en tryghed så stor, at livsangsten ikke ødelægger vores 

liv.  Derfor må vi elske Jesus. 

     I lignelsen om den fortabte søn fortæller Jesus om 

den kærlighed.  Lignelsen handler om en far, som har to 

sønner og den ene rejser udenlands og får det meget 

dårligt og lever et usselt liv og så vender han hjem 

til sin far, og faderen løber ham i møde og omfavner 

ham og holder en stor fest fordi hans søn var som død 

men var blevet levende igen, han var fortabt men blev 

fundet igen. 

     Vi ligner den fortabte søn. Vi kommer også 

langvejs fra og meget har vi været igennem; vi har jo 

også tit gået vores egne veje som den fortabte søn 

gjorde.  Han misbrugte sit liv. Men Faderen løb ham 

imøde og omfavnede ham. 

     Den hjemvendte søn havde ikke fortjent noget, og 

så giver hans far ham gaver i overflod. Rigdom og 

værdighed og kærlighed. 

     Også når vi føler os fortabt og forladt og alene 

og usle, når vi føler angst og uhygge, også når vi 

føler, at fremtiden er lukket for os og at vi selv er 

skyld i det, dér siger Jesus, at Gud, vores himmelske 

Far, vil gøre et under med os, et under som vi slet 

ikke har fortjent. Han vil give os en glædesfest. 

Derfor talte Jesus med Peter, fornægteren og synderen, 

om kærlighed. 

     Vi skal ikke elske Jesus og Gud, fordi der er et 

bud, som kræver det af os.  Men vi kan ikke andet end 

elske Gud, når Jesus fortæller os om Gud.  Gud går med 

os på alle de tunge veje, som vi skal gå. Gud bærer 

med.  Gud fører os igennem, hvad der end må komme, så 

må vide, at vi til sidst vil nå til målet, i Guds rige. 

Og på vores vandring giver Gud os mange gode gaver. 

To, som elsker hinanden giver også hinanden gaver, for 

at vise kærlighed og for at glæde den anden.  Sådan 

giver Gud os mange beviser på hans kærlighed til os. 

 

ny prædiken 

 

     Spørgsmål kan være ubehagelige. Spørgsmål kan være 

det samme som forhør.  Det er det når et barn kommer 

hjem og faderen spørger: " Hvad har du nu lavet." Og 

værre bliver det endnu, hvis barnet svarer: " 

Ingenting." Og faderen så spørger mange gange efter 

hinanden. 

     Men der er også spørgsmål, som er gode. Det er det 

når en anden siger til os: " Elsker du mig?" Så er det 

spørgsmål egentlig en gave. For i spørgsmålet kan man 

høre, hvor meget den anden holder af os, og hvor 

ulykkelig han eller hun ville blive, hvis ikke 

kærligheden blev gengældt. 

     Jesu spørgsmål i dag er ikke et ubehageligt 

forhør, men en gave. Jesus spørger Peter: " Elsker du 

mig." Og han spørger endda 3 gange. De tre gange viser, 

hvor vigtigt det er for Jesus.Det viser jo hvor meget 

han holder af Peter. 

     Ja, vores prædikestykket i dag står på den sidste 

side i Johannes evangeliet.  Og man kan sige, at Jesu 

kærlighed blev tydeligere og tydeligere mod slutningen 

af hans liv. Det blev tydeligere og tydeligere, hvad 

der var vigtigt for ham. 

     Tænk på Palmesøndag, hvor Jesus red på et æsel. 

Han red stille ind i Jerusalem, mens han tog imod 

menneskenes hurraråb. Eller tænk på skærtorsdag, hvor 

Jesus bøjede sig ned og vaskede disciplenes fødder. Det 

som ellers var en slaves arbejde, det gjorde Jesus. 

Eller tænk på langfredag, hvor han tålmodigt og stille 

fandt sig i det hele. Eller tænk på, da Jesus hang på 

korset. Han fandt sig i al deres hån uden at svare igen 

og blive vred.  Han havde endda kærlighed til at tale 

venligt til forbryderen ved hans side. 

     Jo, i slutningen af Jesu liv, i påsken, og her i i 

Johannes evangeliet, der bliver  det tydeligt, hvor 

stor en kærlighed Jesus har til os.  Fortællingen i dag 

er nemlig fra Jesu allersidste tid på jorden.  Det er 

efter påskedag.  Det er den opstandne, som kommer til 

disciplene. Han spiser med dem, ligesom han gjorde 

skærtorsdag før han døde. Og her til allersidst dér kan 

man tydeligt se Jesu mildhed og kærlighed.  Han har 

lige overvundet døden, han er lige opstået fra de døde. 

Men han er ikke den stærke og triumferende.  Den 

selvbevidste, som ikke er afhængig af nogen.  Nej, det 

er som om Jesus bliver svagere og svagere.  3 gange 

spørger han Peter, om han elsker ham. Så afhængig er 

han, så meget længes han efter Peter. Det er som om han 

ikke kan leve uden ham. 

     Og det er da netop det Jesus ville vise om Gud. 

En så stor kærlighed.  Det var derfor Jesus var så 

stille da han red ind i påskedagene. Det er var derfor 

han ydmygt fandt sig i al deres ondskab. Det var derfor 

han var så tålmodig og mild . Han viste, at Gud ikke 

vil leve uden os.  Gud længes efter os med en sådan 

kærlighed, at Gud igen og igen spørger: Elsker du mig. 

Og det spørgsmål er vel at mærke ikke et forhør. Nej, 

det er derimod en gave.  Det betyder jo netop, at Gud 

elsker os og ikke kan leve uden os. 

     Jesu spørgsmål til Peter er ikke krævende. Vi skal 

jo også huske situationen.  I kan sikkert alle sammen 

huske, det som skete langfredag, hvor Jesus blev 

forhørt.  Da var Peter fulgt med ind i slotsgården, og 

han blev genkendt som én af Jesu disciple, men han 

benægtedede det, fordi han var bange for sit liv.  Tre 

gange sagde han, at han ikke kendte Jesus. Og da galede 

en hane.  Det havde Jesus forudsagt ville ske. Og Peter 

blev så skamfuld, at han gik uden for og græd. 

     Situationen vi hører om i dag, er altså efter Jesu 

opstandelse og Jesus spørger Peter om han elsker ham. 

Peter får mulighed for at gøre det godt igen, som han 

havde gjort forkert.  Jesus giver ham ikke kun 

lejlighed til det, han hjælper ham til det, fordi Jesu 

spørgsmål viser, at han har tilgivet Peter.  Det er 

derfor han spørger. Med sine tre spørgsmål viser Jesus 

at hans kærlighed er større end Peters 3 fornægtelser. 

     Vores prædikestykke står i Johannes evangeliet, og 

Johannes har i et af sine breve en udlægning. Det er i 

1.  Johannesbrev. Der står: Vi kender og tror på den 

kærlihged, som Gud har til os. Gud er kærlighed. Og 

kærligheden har nået sit mål i os, så vi kan have 

frimodighed på dommens dag. Frygt er ikke i 

kærligheden, for kærligheden driver frygten væk. Og så 

står den kernesætning, som vi også kan sætte som 

overskrift over vores prædikestykket i dag. Johannes 

skriver: Vi elsker, fordi han elskede os først. 

     Jesu spørgmål til Peter, de 3 spørgsmål, de er 

ikke krævende, men givende. De viser, at Jesus elsker 

os først.  Han elsker os som vi er. Vi er jo ligesom 

Peter. Vi kan også blive bange for vores liv. Vi kan 

også være feje og svigte.  Vi kan også græde over os 

selv og være skamfulde.  Jesus viste med sit liv, med 

sin død og opstandelse, hvor stor Guds kærlighed er, og 

at den omfatter os allesammen.  Jesus viste, at Gud 

bliver ved med at spørge os, til vi siger ja til ham. 

     Der skal mod til at spørge andre: elsker du mig. 

Jesus har det mod at spørge os, oig blive ved med at 

spørge os.  Og når man hører sådan et spørgsmål, 

fremkalder det glæde i os, at der er én, som brændende 

ønsker vores kærlighed.  Så meget er vi værd i Jesu 

øjne og i Guds øjne, at Gud ikke vil leve uden os.  Han 

elsker os og spørger efter vores kærlighed.  Jesus 

elsker os og vil styrke vores tro og vores kærlighed. 

Jesus kan bruge os, selv om vi er usikre mennesker og 

selv om vores følelser er svingende. 

     I gamle dage ved konfirmationen var der overhøring 

eller eksamen i kirken, hvor konfirmanderne blev spurgt 

ud om kristendommen. De havde lært svarene udenad og så 

gjaldt det om at huske det rigtige svar eller kunne 

sige et salmevers uden fejl. Det er godt at have lært 

meget om kristendommen. Men det vigtigste er at have 

fået et indtryk af Jesus, at han er en, som vi alle må 

og kan elske. Det lyder så højt, at elske. Vi kan også 

sige, at føle sig tryg ved, være beskyttet af, være 

dybt knyttet til Jesus. 

     Og i alle fortællingerne om ham kan vi høre, at vi 

må være helt trygge over for Jesus. Der var ingen, som 

han sagde nej til. Alle som kom til ham, hjalp han. Og 

han hjalp ikke kun lidt. Dem, der var plaget og tynget 

af sygdom, dem tog han deres byrde fra, så de blev helt 

raske. Dem, der var plaget og tynget af dårlig 

samvittighed, dem tog han byrden fra, så der ikke var 

skygge af dårlige følelser i dem, når de gik fra ham. 

     Man siger ellers, at hvor der er lys er der også 

skygge. Hvis hele vores liv kom frem i lyset, alt hvad 

vi har gjort og tænkt, så ville vi se mange skygger, 

mange mørke situationer, hvor vi var usikre eller feje, 

hvor vi sårede andre eller havde helt forkerte tanker 

om dem og ødelagde noget, som ellers kunne have været 

godt. Men det mærkelige er, at når Jesus lyser på os, 

så er det kærlighedens og tilgivelsens lys, og så 

forsvinder alle skyggerne.  Derfor kan vi være helt 

tryg ved Jesus, fordi han ikke kaster et skarpt og 

skærende og dømmende lys over os og vores liv. Nej, det 

er et blidt og mildt lys som vi møder i Jesus. 

     I alle fortællingerne om ham mærker vi, at Jesus 

elsker os og at han vil beskytte os.  Han siger, at han 

er den gode hyrde, som ikke vil miste en eneste af os. 

Derfor er det ikke et krav, men en gave, når Jesus 

spørger om vores kærlighed.