Hvis du har kommentarer så skriv
hertil
|
1.søndag efter påske
Jesus spørger Peter: Elsker du mig mere end de
andre gør. Før Jesus døde, havde Peter selv sagt: Om
så alle de andre svigter dig, svigter jeg dig aldrig.
Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig
fornægte dig. Peter havde selv ment, at han elskede
Jesus mere end de andre gjorde. Men det viste sig, at
han ikke kendte sig selv. Han kendte ikke fejheden i
sig selv. Den kom klart frem, efter at Jesus var taget
til fange. Peter fornægtede 3 gange Jesus og bandede
endda på, at han ikke kendte ham.
Nu er Jesus opstået fra de døde og kommer til sine
disciple og han spørger Peter: Elsker du mig. Og denne
gang lader Peter være med at fremhæve sig selv. Han
har lært noget. Han svarer beskedent, at Jesus kender
hjerterne og det dybeste i os, så Jesus ved, at Peter
elsker ham. Jesus kender os bedre end vi kender os
selv.
Men egentlig havde Peter efter langfredag og
påskedag en grund til at elske Jesus mere end de andre.
For Peter havde vist sig at være en større synder end
de andre, hvis man kan sige det. I hvert fald må Peter
have følt, at han havde brug for større tilgivelse end
de andre. Og den giver Jesus. Jesus har gjort mere for
Peter.
Peter måtte jo bittert indrømme, at hans tro ikke
havde været så stor, som han selv mente. Han havde ikke
gjort noget for at redde Jesus. Og han havde ikke gjort
fælles sag med Jesus og været ved hans side. Hvor
opmuntrende var det ikke nu, at Jesus spurgte til hans
kærlighed. Det var vigtigt for Jesus at høre om Peter
elskede ham. Det var vigtigt for Jesus, at høre om
fornægteren og svigteren elskede. Det var så vigtigt
for Jesus, at han spurgte 3 gange. Peter må både have
været forundret og opmuntret. Hvorfor ville Jesu så
gerne have hans kærlighed, når Peter jo intet var værd.
Det viser klart hvor stor Jesu tilgivelse er, at han
vil have alle os små og utro mennesker med. Han
forkaster os ikke. Nej, det er meget vigtigt for ham at
få os med ind i Guds rige. Og det må jo være fordi
Jesus elsker os så meget.
Mellem mennesker, mellem to kærester er det sådan,
hvis den ene hele tiden spørger den anden: elsker du
mig. Så er det udtryk for usikkerhed og tvivl. Så er
det fordi der er noget i vejen med deres forhold, når
den ene hele tiden må spørge den anden. Det er ikke
grunden til Jesu spørgsmål. Jesus kender jo hjerterne
og kan se ind i os. Jesus ved vores inderste følelser.
Nej, Jesus spørger for at gøre Peter sikker på, at
Peters kærlighed er noget værd og at han skal holde
fast i den, også selv om han må indrømme om sig selv,
at han er en synder. Jesus viser, at han gerne vil være
helt nær ved Peter, som en bror.
Det er også grunden til, at vi skal elske Jesus,
fordi han har gjort sig til vores bror og givet os
tilgivelse. Jesus er helt nær ved os.
Der er psykologer, som mener, at der inderst i os
allesammen er en dyb angst for livet og for døden. Den
kommer op til overfladen i mareridt. Vi er bange for,
hvad der skal ske med os. Om vi kan klare livet. Om alt
det vi bygger på, pludselig kan smuldre og vi står som
fortabte. Normalt kan vi skjule den angst for os selv.
Vi må leve med den.
Men Jesus taler til alt det dybe i os, alt det,
som er skjult for os selv. Jesus kender vores hjerter.
Og både med sine ord, sine lignelser, sin død og
opstandelse rører Jesus ved de dybeste livsspørgsmål i
os. Og den måde han giver os svar, det er ved at være
os helt nær. Når et lille barn bliver meget bange, så
er det eneste som hjælper, at tage barnet op i sine
arme og holde det helt tæt ind til sig og hviske gode
ord til det. Sådan gør Jesus. Han bringer os helt nær
til Gud. Han løfter os ind i Guds favn, så vi finder
en tryghed så stor, at livsangsten ikke ødelægger vores
liv. Derfor må vi elske Jesus.
I lignelsen om den fortabte søn fortæller Jesus om
den kærlighed. Lignelsen handler om en far, som har to
sønner og den ene rejser udenlands og får det meget
dårligt og lever et usselt liv og så vender han hjem
til sin far, og faderen løber ham i møde og omfavner
ham og holder en stor fest fordi hans søn var som død
men var blevet levende igen, han var fortabt men blev
fundet igen.
Vi ligner den fortabte søn. Vi kommer også
langvejs fra og meget har vi været igennem; vi har jo
også tit gået vores egne veje som den fortabte søn
gjorde. Han misbrugte sit liv. Men Faderen løb ham
imøde og omfavnede ham.
Den hjemvendte søn havde ikke fortjent noget, og
så giver hans far ham gaver i overflod. Rigdom og
værdighed og kærlighed.
Også når vi føler os fortabt og forladt og alene
og usle, når vi føler angst og uhygge, også når vi
føler, at fremtiden er lukket for os og at vi selv er
skyld i det, dér siger Jesus, at Gud, vores himmelske
Far, vil gøre et under med os, et under som vi slet
ikke har fortjent. Han vil give os en glædesfest.
Derfor talte Jesus med Peter, fornægteren og synderen,
om kærlighed.
Vi skal ikke elske Jesus og Gud, fordi der er et
bud, som kræver det af os. Men vi kan ikke andet end
elske Gud, når Jesus fortæller os om Gud. Gud går med
os på alle de tunge veje, som vi skal gå. Gud bærer
med. Gud fører os igennem, hvad der end må komme, så
må vide, at vi til sidst vil nå til målet, i Guds rige.
Og på vores vandring giver Gud os mange gode gaver.
To, som elsker hinanden giver også hinanden gaver, for
at vise kærlighed og for at glæde den anden. Sådan
giver Gud os mange beviser på hans kærlighed til os.
ny prædiken
Spørgsmål kan være ubehagelige. Spørgsmål kan være
det samme som forhør. Det er det når et barn kommer
hjem og faderen spørger: " Hvad har du nu lavet." Og
værre bliver det endnu, hvis barnet svarer: "
Ingenting." Og faderen så spørger mange gange efter
hinanden.
Men der er også spørgsmål, som er gode. Det er det
når en anden siger til os: " Elsker du mig?" Så er det
spørgsmål egentlig en gave. For i spørgsmålet kan man
høre, hvor meget den anden holder af os, og hvor
ulykkelig han eller hun ville blive, hvis ikke
kærligheden blev gengældt.
Jesu spørgsmål i dag er ikke et ubehageligt
forhør, men en gave. Jesus spørger Peter: " Elsker du
mig." Og han spørger endda 3 gange. De tre gange viser,
hvor vigtigt det er for Jesus.Det viser jo hvor meget
han holder af Peter.
Ja, vores prædikestykket i dag står på den sidste
side i Johannes evangeliet. Og man kan sige, at Jesu
kærlighed blev tydeligere og tydeligere mod slutningen
af hans liv. Det blev tydeligere og tydeligere, hvad
der var vigtigt for ham.
Tænk på Palmesøndag, hvor Jesus red på et æsel.
Han red stille ind i Jerusalem, mens han tog imod
menneskenes hurraråb. Eller tænk på skærtorsdag, hvor
Jesus bøjede sig ned og vaskede disciplenes fødder. Det
som ellers var en slaves arbejde, det gjorde Jesus.
Eller tænk på langfredag, hvor han tålmodigt og stille
fandt sig i det hele. Eller tænk på, da Jesus hang på
korset. Han fandt sig i al deres hån uden at svare igen
og blive vred. Han havde endda kærlighed til at tale
venligt til forbryderen ved hans side.
Jo, i slutningen af Jesu liv, i påsken, og her i i
Johannes evangeliet, der bliver det tydeligt, hvor
stor en kærlighed Jesus har til os. Fortællingen i dag
er nemlig fra Jesu allersidste tid på jorden. Det er
efter påskedag. Det er den opstandne, som kommer til
disciplene. Han spiser med dem, ligesom han gjorde
skærtorsdag før han døde. Og her til allersidst dér kan
man tydeligt se Jesu mildhed og kærlighed. Han har
lige overvundet døden, han er lige opstået fra de døde.
Men han er ikke den stærke og triumferende. Den
selvbevidste, som ikke er afhængig af nogen. Nej, det
er som om Jesus bliver svagere og svagere. 3 gange
spørger han Peter, om han elsker ham. Så afhængig er
han, så meget længes han efter Peter. Det er som om han
ikke kan leve uden ham.
Og det er da netop det Jesus ville vise om Gud.
En så stor kærlighed. Det var derfor Jesus var så
stille da han red ind i påskedagene. Det er var derfor
han ydmygt fandt sig i al deres ondskab. Det var derfor
han var så tålmodig og mild . Han viste, at Gud ikke
vil leve uden os. Gud længes efter os med en sådan
kærlighed, at Gud igen og igen spørger: Elsker du mig.
Og det spørgsmål er vel at mærke ikke et forhør. Nej,
det er derimod en gave. Det betyder jo netop, at Gud
elsker os og ikke kan leve uden os.
Jesu spørgsmål til Peter er ikke krævende. Vi skal
jo også huske situationen. I kan sikkert alle sammen
huske, det som skete langfredag, hvor Jesus blev
forhørt. Da var Peter fulgt med ind i slotsgården, og
han blev genkendt som én af Jesu disciple, men han
benægtedede det, fordi han var bange for sit liv. Tre
gange sagde han, at han ikke kendte Jesus. Og da galede
en hane. Det havde Jesus forudsagt ville ske. Og Peter
blev så skamfuld, at han gik uden for og græd.
Situationen vi hører om i dag, er altså efter Jesu
opstandelse og Jesus spørger Peter om han elsker ham.
Peter får mulighed for at gøre det godt igen, som han
havde gjort forkert. Jesus giver ham ikke kun
lejlighed til det, han hjælper ham til det, fordi Jesu
spørgsmål viser, at han har tilgivet Peter. Det er
derfor han spørger. Med sine tre spørgsmål viser Jesus
at hans kærlighed er større end Peters 3 fornægtelser.
Vores prædikestykke står i Johannes evangeliet, og
Johannes har i et af sine breve en udlægning. Det er i
1. Johannesbrev. Der står: Vi kender og tror på den
kærlihged, som Gud har til os. Gud er kærlighed. Og
kærligheden har nået sit mål i os, så vi kan have
frimodighed på dommens dag. Frygt er ikke i
kærligheden, for kærligheden driver frygten væk. Og så
står den kernesætning, som vi også kan sætte som
overskrift over vores prædikestykket i dag. Johannes
skriver: Vi elsker, fordi han elskede os først.
Jesu spørgmål til Peter, de 3 spørgsmål, de er
ikke krævende, men givende. De viser, at Jesus elsker
os først. Han elsker os som vi er. Vi er jo ligesom
Peter. Vi kan også blive bange for vores liv. Vi kan
også være feje og svigte. Vi kan også græde over os
selv og være skamfulde. Jesus viste med sit liv, med
sin død og opstandelse, hvor stor Guds kærlighed er, og
at den omfatter os allesammen. Jesus viste, at Gud
bliver ved med at spørge os, til vi siger ja til ham.
Der skal mod til at spørge andre: elsker du mig.
Jesus har det mod at spørge os, oig blive ved med at
spørge os. Og når man hører sådan et spørgsmål,
fremkalder det glæde i os, at der er én, som brændende
ønsker vores kærlighed. Så meget er vi værd i Jesu
øjne og i Guds øjne, at Gud ikke vil leve uden os. Han
elsker os og spørger efter vores kærlighed. Jesus
elsker os og vil styrke vores tro og vores kærlighed.
Jesus kan bruge os, selv om vi er usikre mennesker og
selv om vores følelser er svingende.
I gamle dage ved konfirmationen var der overhøring
eller eksamen i kirken, hvor konfirmanderne blev spurgt
ud om kristendommen. De havde lært svarene udenad og så
gjaldt det om at huske det rigtige svar eller kunne
sige et salmevers uden fejl. Det er godt at have lært
meget om kristendommen. Men det vigtigste er at have
fået et indtryk af Jesus, at han er en, som vi alle må
og kan elske. Det lyder så højt, at elske. Vi kan også
sige, at føle sig tryg ved, være beskyttet af, være
dybt knyttet til Jesus.
Og i alle fortællingerne om ham kan vi høre, at vi
må være helt trygge over for Jesus. Der var ingen, som
han sagde nej til. Alle som kom til ham, hjalp han. Og
han hjalp ikke kun lidt. Dem, der var plaget og tynget
af sygdom, dem tog han deres byrde fra, så de blev helt
raske. Dem, der var plaget og tynget af dårlig
samvittighed, dem tog han byrden fra, så der ikke var
skygge af dårlige følelser i dem, når de gik fra ham.
Man siger ellers, at hvor der er lys er der også
skygge. Hvis hele vores liv kom frem i lyset, alt hvad
vi har gjort og tænkt, så ville vi se mange skygger,
mange mørke situationer, hvor vi var usikre eller feje,
hvor vi sårede andre eller havde helt forkerte tanker
om dem og ødelagde noget, som ellers kunne have været
godt. Men det mærkelige er, at når Jesus lyser på os,
så er det kærlighedens og tilgivelsens lys, og så
forsvinder alle skyggerne. Derfor kan vi være helt
tryg ved Jesus, fordi han ikke kaster et skarpt og
skærende og dømmende lys over os og vores liv. Nej, det
er et blidt og mildt lys som vi møder i Jesus.
I alle fortællingerne om ham mærker vi, at Jesus
elsker os og at han vil beskytte os. Han siger, at han
er den gode hyrde, som ikke vil miste en eneste af os.
Derfor er det ikke et krav, men en gave, når Jesus
spørger om vores kærlighed.
|
|