1. s.e.påske Niels Nielsen

 		

1996. Hjarup kirke kl. 9.00 og Vamdrup kirke kl. 10.00.

Jeg har nær sagt, hvor er det godt vi har Peter. Gennem

hans liv lærer vi så uendelig meget om os selv, på godt og

ondt. Vi oplever gennem hans fejl, fald og oprejsning noget

grundlæggende om vor menneskelige natur. De store ord

ligger på vore læber som dug på græs en sommermorgen.

Det var Peter, der kraftigt understregede hele tre gange, at

han ikke ville svigte. Men se, hvordan det gik, langfredag.

De store ord blegnede, da han hele tre gange svigtede og

stod afklædt af sine egne ord. Vi kender det alt for godt.

Hvor ofte stod vi ikke i situationer og lovede at være tro

som guld, men hvad skete. De store ord mistede sit indhold,

blev brugt op, og vi må med Peter sande, at der er ingen

fremtid i de i overmod udtalte ord om troskab og

udholdenhed indtil døden. Men Jesus bliver ikke stående

ved sin discipels fald og fejl. I mødet med Jesus er der

alligevel en fremtid for Peter, på trods af overmodet og de

store ord. 

Dagen tekst fortæller en vidunderlig og hjertevarm historie

om en ven, der rejser sin faldne ven, og som sætter ham på

en nøgleposition i den store plan, som lykkedes og som vi i

dag er en del af. 

Teksten har tre pointer, som vi vil dele med hinanden.



1. Peters svigt og fald ligner lidt, måske meget, en tegning

af Storm P. To tredjedel af billedet viser en fed, velnæret

gejstlig, præst eller biskop, som udstråler glæde over maden

og livet - og over sig selv. Han bærer et kors på sin ornat.

Den er han synligt stolt af. Men han sidder i mørke trods al

tilfredsheden.  Bag denne præst med korset på brystet

hænger den lidende og tornekronede Kristus. Han fylder

ikke så meget på billedet, men ud fra dette kors stråler

forklarelsens lys. Storm P. kalder billedet for "2 kors". Mere

står der ikke. 

Måske har Storm P. kendt Søren Kirkegaards barske ord til

biskop Mynster under Søren Kirkegaards kirkekamp i

forrige århundrede, hvor han siger til biskop Mynster: "Det

er lettere at bære korset på brystet end på ryggen". Det må

vi beskæmmet give Søren Kirkegaard ret i. Vi vil helst bære

korset på brystet. Storm P´s "To kors" taler i al sin enkelhed

til os om Peters situation. Peter bar korset på brystet, han

havde selvtilliden i orden. Han ville noget med Jesus. Han

var energisk og fremadstræbende, en man kunne   dekorere

med kors og bånd og stjerner på brystet. Een der ville noget,

en der havde visionerne i orden, ordet i sin magt og

handlekraft. Men det flygtige kors på brystet revedes af, da

hanen galede. De kors, vi så let placerer på vor bryst

forvandles alt for let til skampletter i vort liv. Men Jesus

møder sin svigefulde discipel, og os, der helst vil have

korset på brystet, gennem et trefoldigt: Elsker du mig?.

Forståeligt, at Peter ikke har mod og mandshjerte til at

udtale et klart og rungende JA denne gang. Han er bange for

at brystkorset igen skal blive til en plet. Derfor er han mere

forsigtig denne gang, de store ord er opbrugt. 



2. Vi er vidne til Jesu kærlighed og omsorg. Et under

sker. Jesus møder sin svigefulde ven og discipel, rejser ham

op og indsætter ham i en ny tjeneste. Som Jesus handler

med Peter, handler han også med dig og mig i dag. Når

brystkorsene bliver til svigefulde pletter på vort liv, så

holder Jesus os i sin kærlighed fast når modet svigter, når

ordene er opbrugt, når øjet brister, for Jesus  kender vor lyst

til bære korset på  brystet i stedet for på  ryggen, og selv om

vi måske krymper os, når korset placeres på ryggen, så skal

vi vide at Jesus siger: "Mit åg og min byrde er let siger

Jesus. Men Jeus taler her kun om rygkorset, ikke om

brystkorset.



3. Peter får sin fremtid bestemt. 

Jesus rejser sin ven ud af nuets fald og giver ham fremtid og

håb gennem det trefoldíge kald: 1. "Vogt mine lam" , 2.

"Vær hyrde for mine får", og 3. "Vogt mine får". Som Jesus

handler med Peter, handler han også med dig og mig i dag.

Der er er altid et fremtidsperspektiv i den sjælesorg Jesus

giver sine venner. Der er altid et håb og en fremtid, med en

tjeneste og nogle mål, som Jesus sætter op for os, men glem

ikke at fremtiden og tjenesten ikke springer ud af brystkors

men ud af rygkors. 

Peter lagde sit liv ned for Jesu fødder for med sit liv at tjene

i kærlighed og ægthed, og han blev brugt på en mægtig

måde fordi han lærte denne lektie, at tjenestens kraft og

indhold kommer fra rygkorset, og at brystkorset kun

afstedkommer pletter og fald.