Kære konfirmander

	Ved jeres dåb lød fadervor. I vinter sagde vi bønnen hver uge.

Og her ved jeres konfirmation lyder fadervor

	I den bøn er hele kristendommen samlet.  Den bøn skal minde

os om tryghed og  om barndommen. Og det er det helt væsentlige ved

fadervor. Når vi beder den bøn, må vi være trygge som da vi var børn.

	Vor Far du som er i himlene. Vi er Guds børn. Gud er en far

som sørger for os. Gud er en far som vi altid må have i baghånden og

som vi kan gå til og tale med, når vi vil og om hvad vi vil.

 Gud er vores himmelske far, dvs. han er far for alle slægtled, alle

generationer. Og det er en rar tanke, at der er en, som tager sig af din

far og din bedstefar, alle dem, som er vigtige for dig.

	Helliget vorde dit navn. Guds navn er far. Gud er ikke som en

magtfuld og enevældig hersker. Gud er helt nær ved os. Og det skal

være helligt for os.

	Komme dit rige. Det minder om eventyrerne. Det var engang

et kongerige. Men i fadervor hører vi at eventyret kommer til os, at

himmeriget kommer til os. Og hvis vi lytter til andre mennesker, hvad

enten de er på alder med dig, med din far eller bedstefar, så opdager

vi, at ethvert menneskes liv er som et eventyr. Og jeg tror, det er fordi

vi er skabt af Gud, at hvert menneskes liv er så rigt på oplevelser og

gaver.

	Eventyr ender godt. Det gør i hvert fald den historie, som

bønnen fadervor sætter os ind i.

	Ske din vilje. Det er godt både for unge og gamle at have

noget, som man vil. Det er godt at stå op om morgenen og at der er

noget man vil med dagen. Men det er også godt at vide, at der er en,

som vil os noget. Det vil Gud. Gud vil at hans himmel skal være i

vores liv.

Det vil Gud selv hjælpe os til.

	Ved jeres dåb lød fadervor.  Og her ved jeres konfirmation

lyder fadervor, og det er for at I skal være trygge og vide, at I er

Guds børn. Derfor kan jeg ønske jer en rigtig glædelig konfirmation.