Der er nogle ord i bibelen, som er kerneord. Det

gælder det vi har hørt i dag: at der er plads hos Gud til

os. Jesus gør endda pladsen parat. Og han siger om sig

selv: Jeg er vejen og sandheden og livet.

	Men måske er de største ord i prædikestykket i

dag: Jeres hjerte må ikke forfærdes. Hvorfor skulle

vores hjerter forfærdes. Jesus talte til disciplene, og de

vidste, at han snart skal dø. De er bange for det som

skal ske. Men de er vel også bange for sig selv.  Det er

en mørk aften og så skulle det være en festaften: Hos

jøderne fejres påsken som en af årets største højtider

og det er ved jødernes påskeaften, at Jesus taler og

siger: Jeres hjerte må ikke forfærdes. Jøderne fejrede

deres påskedag til minde om dengang da de drog ud af

Ægypten, Det var en lang rejse skulle de på fra slaveri

til frihed. Det var ørken de skulle igennem. Hvordan

skulle de klare sig.  De var bange. Men de oplevede

mange gange Guds hjælp også når de havde mistet

deres tro. 

	Påsken handler om en lang rejse. Men for os

kristne er rejsen alligevel ikke lang. Jesus er vejen. Vi

skal ikke gå langt for at nå målet. Vi skal ikke igennem

en ørken. Jesus kommer til os. Målet kommer til os.

Vejen kommer til os. 

	Men det er ikke nok for os. Vi hører i dag, at

disciplene siger: Hvordan kan vi kende vejen. Og de

siger: Vis os Gud og det er nok for os. Vi vil gerne

kende og se. Det er noget ydre vi lægger vægt på. 

Det ydre er noget som skal bygges op. Derfor har vi så

travlt. Vi bygger op. Og det er godt. Bare vi ikke tror,

at det er vejen og sandheden og livet. Jamen, det vi

gør, det er jo tydeligt og klart, det kan vi kende, det

kan vi se. Også i kirkelige kredse er det godt at kunne

fortælle om alt det, der gøres og som kan ses. Og det

er godt. Men det vigtigste er noget usynligt, eller det er

forkert. Det kan være meget synlig. 

	Når vi hørte fra alteret, at Moses fik Guds navn

at vide. Guds navn lyder sådan: Jeg er. Så må Gud jo

være synlig. Det, som er, det er synligt. 

	Og alligevel, hvis vi sammenligner med os Gud.

Så er det synlige, når vi gør noget, når vi kan noget.

når vi kan klare os selv. Men det at vi er, er det noget

værd. Nej, der skal da mere til. Der skal større

fortjenester til end bare at vi er. 

	Tænk hvis vi gav os i kast med det projekt bare

at være og have nok i det.  Jeg tror, at vi ville få mere

ro i vores sind og øjne end mange af de stressede

mennesker vi møder nu om dage.

	Selvfølgelig kan vi ikke blive som Gud. Gud er

på den anden måde end vi nogensinde kan blive. Og

dog ligner vi Gud og skal ligne. Men Gud er den faste

og den troværdige. Vi er ikke på samme måde som

Gud. Vi kan rystes. Vi er ikke uforanderlige. Det er

Gud nu heller ikke, for Gud kan tilgive og det er at

forandre mening. 

Men vi kan forandre os fra at ville tilgive og ikke ville

tilgive. Og dog er det vores længsel, at have en kerne,

som er, som er os, lige meget hvad der sker omkring os

og i os, en kerne, hvor vi ved, det er jeg og det er nok.

Lige meget hvad jeg når, hvad jeg kan og hvad jeg gør

om det ender med at jeg ikke kan lave min egen mad,

men endda må mades som jeg blev da jeg var spæd,

der er en kerne i mig, det er mig og det er det vigtigste,

alt det andet er udenomsværker.

	Vi er mere interesseret i udenomsværkerne:

Herre, vi ved ikke hvor du går hen, Sådan siger

disciplene. Vis os faderen og det er os nok, sådan siger

disciplene. Vi tager det hele et skridt ad gangen, målet

er at se Gud, eller være hos Gud. 

	Jesus forsikre os om at vi kommer til at være

hos Gud. " I min Fars hus er der mange boliger.". Det

græske ord for bolig betyder egentlig: et sted, hvor

man kan blive. I vores verden flytter de fleste

mennesker, hvis de finder noget bedre eller hvis de

ikke har råd til at blive boende. Hos Gud er der et

blivende sted for mange. Fra Gud flytter man ikke, for

der findes ikke noget bedre. Og man ikke være for

fattig til at være dér. Jesus siger jo netop, at der er

plads til alle hos Gud. Han siger det, for  at vi ikke skal

være bange. 

	Jeres hjerte må ikke forfærdes. Tro på Gud og

tro på mig. Jeg går bort for at gøre en plads rede for

jer."  Jesus døde for at vi ikke skal vær bange.  Han

døde, for at ingen skal stå udenfor. Der er en glædelig

mening med, at Jesus går bort. Han forlader os ikke og

glemmer os. Nej, det er for vores skyld,. han gør bort.-

	Jesus vil frelse os fra angsten. Og den er alt det,

som er udenfor Guds hus. Angst det er ikke at være

hjemme, det er at være udenfor. Angst, det er når vi er

forladt, det er når vi ikke kan tro på nogen.  Alt det vil

Jesus frelse os fra.

	Og grunden er ikke bare, at han har ondt af os.

Grunden er, at han vil være sammen med os. Det er

ham, der vil det. " I skal være, hvor jeg er." Så meget

betyder vi for ham, at ha kun vil være hos Gud, når vi

også er der. Så meget betyder vi for Jesus, at han vil

gøre alt  for os. Han går i forvejen for at gøre alt parat,

og han kommer selv tilbage for a hente os. Jesus vil

gøre alt, for at vi skal være sammen hos Gud.

	Jesus tager angsten fra os. Han siger det ligeud:

Jeres hjerte må ikke forfærdes. Og han tager angsten

fra os ved at fortælle alt det, han vil gøre for os.

	Endelige tager Jesus angsten fra os ved at han

ikke stiller os over for et valg. Jesus siger, hvor han

helst vil, at vi skal være, nemlig at vi er hos ham.  Og

han vil selv sørge for at det sker. Så meget betyder vi

for Jesus, at han vil have os hos sig.

	Men er det ikke kun de troende, som Jesus taler

til. Han taler til disciplene i prædikestykket i dag. Men

Thomas spørger bekymret: Hvordan kan vi kende

vejen. Og Filip siger: Vis os faderen og det er nok for

os. De lyder ikke meget troende, Thomas og Filip.

	Men det er til Thomas og Filip og os, at Jesus

siger: I min Fars hus er der mange boliger. Jeg vil

sørge for en plads til jer dér.

	Lige så gode Jesu ord er, lige så dejligt er det, at

han taler til Thomas og Filip og os. Vi ligner jo

disciplene. Vi har heller ikke stor tro at prale af. Men

Jesus tager al angst fra os og giver os plads hos Gud.