Tale  Thomas Feddersen



Der er nogle ting man ikke kan hamstre. Selv om man egentlig

ikke kan få nok af dem. 



Vi har alle set billeder af tomme butikshylder. Ja de fleste har

selv set de hylder. Der, hvor rugbrødet skulle ligge. Eller mel.

Eller gær. Alt dette er væk. Fordi der var nogen, der var bange

for, at det skulle slippe op. Fordi de var bange for at de ikke

længere kunne få  mad på bordet under denne her konflikt. Eller

benzin til bilen. Det er alt sammen hamstret væk. 



Der er, som sagt, nogle ting, der ikke kan hamstres. Og som

man alligevel ikke kan få nok af. Sådan noget, det er, udover

dagblade, Guds kærlighed og Guds velsignelse. Den kan man

ikke putte i en dunk og håbe, at der er nok til  fremtiden.



Heller ikke jeres konfirmation i dag er sådan en dunk. Denne

dag, og denne gudstjeneste, som I har forberedt jer på i det

sidste 8 måneders tid. Her får I godt nok en velsignelse. Her

får I lovet Guds kærlighed. Her lover I også med jeres ja, at I

vil tage imod den. Men det er ikke blot nu, at I tager imod

den.Og så kan hælde den i dunke, kan have den som en stille

reserve. Og at I så i øvrigt er fri for at tænke mere over det. 



Nej, med Guds velsignelse er det sådan, at den skal man, den

skal I, tage imod gang på gang. For vel lover Gud, at han altid

vil velsigne jer. Og at han altid vil elske jer. Det lovede han

jo, da I blev døbt allerede. Og det bekræfter han så i dag. Men

for alvor betyder det jo kun noget i jeres liv, når I husker på

det; eller rettere, når I lader det betyde noget for jer. Ikke

blot én gang, men gang på gang. Velsignelsen er nemlig ikke

nogen hvilepude, men er tænkt som en kraft, der skal drive jer

frem i jeres liv som kristne. Frem i erkendelse, frem i troen,

frem i livet i kærlighed. 



Denne kraft har velsignelsen kun, når I igen og igen tænker over

det med Gud og jer. Tænker over, hvad Guds velsignelse giver

og også hvad Guds kærlighed kræver. Det er ikke gjort på én

gang. Det er en gave og en opgave, som ikke består i at sige ja

om et øjeblik, men en opgave, der består i at sige ja gang på

gang. Ja til Gud. Ja til jeres medmennesker (også med alle deres

fejl). Ja til at leve livet i bevisdsthed om, at Guds velsignelse og

Guds kærlighed altid vil strømme ned over jer. Trods jeres fejl.

Uanset, hvordan det går jer her i livet. Uanset om det går godt

eller skidt. Om I får opfyldt jeres drømme om arbejde, bolig,

familie, bil og båd, eller hvad I nu drømmer om. Uanset om I

lever op til jeres medmenneskers, forældres eller jeres egne

krav og forestillinger om jeres tilværelse, så vil Guds

kærlighed komme til jer. For for Gud er I gode nok. Det er det

løfte, som dåben gav jer, og det løfte, som Gud bekræfter i

konfirmationen. 



OG det er nu ikke så ringe. 



Jeres konfirmationsforberedelse har været noget turbulent. Først

skulle I skifte præst midt i det hele. Og pludselig skulle I

komme på et helt nyt konfirmandhold med 16 andre, som I ikke

kendte. Stå tidligere op. Og få en præst, der i sagens natur

ikke var begejstret for ekstra arbejde. For hvem er det? Det

håber jeg I tigiver mig. Men der gik ikke lang tid, så hørte I

for mig bare med på holdet, og derfor har jeg også beholdt jer,

selvom jeg har fået afhændet Lundby sogn til en kollega. 



For for det første føltes det rigtigt. 



For det andet kan jeg godt lide at have konfirmander. OG for

det tredje, så er jeg jo kommet til at holde af jer. For sådan går

det jo let med mennesker, som man omgås mennesker jævnligt.

Jeg håber, at I har opdaget det ignnem mine spydigheder. 



Nuvel. Det er slut nu. Jeg tror nok jeg overlever, og jeg er

sikker på, at I gør. Jeg håber, at I har fået lidt ballast til jeres tro

i den tid vi var sammen. 



Jeg vil ønske jer alt godt fremover. Men skulle det alligevel gå

galt, og tankerne blive tunge, så skal I vide, at I altid kan

ringe eller komme til mig. Eller til en af mine kollegaer. Men

gerne til mig, også når I forlængst er flyttet og jeg forlængst

er flyttet. For vi kender jo hinanden. 



Og så mangler jeg kun at sige tak for tiden sammen. OG så må

vi hellere gå i gang. 



Nu vil konfirmanderne bekende den kristne tro, og I andre må

gerne hjælpe til. 





Thomas Feddersen

Snail mail: Sct. Clemensvej 66

DK 4760 Vordingborg