19.s.e.trin.
Jeg har lige købt en ny tegneserie. Det gør jeg ellers ikke så tit. Men der kom en ny - og noget speciel - tegneserie på markedet her for en uges tid siden. Ud fra de fire evangelier har tegneren Peter Madsen gengivet historien om Jesus. Han har forsøgt at sætte sig i apostlen Peters sted og fortælle ud fra, hvordan han må have oplevet årene med Jesus. Det har været et kolossalt arbejde, som har taget adskillige år. Og det er ikke så mærkeligt. Han har jo ikke bare kunnet bruge sin fantasi og tegne løs. Har har været bundet i sit arbejde af flere forskellige hensyn. For det første så har han gjort sig umage for at være tro imod det historiske: landskaber, huse, tøj, alting ser ud, som det må have set ud på Jesu tid. Samtidig så har tegneren forsøgt at være tro imod budskabet i historierne. Det er jo ikke hans egne historier. Han er ikke digter. Han er fortolker - eller prædikant om man vil. Han vil fortælle, hvad mennesker oplevede sammen med Jesus. Og han vil fortælle, hvad det kom til at betyde for dem. Og det stykke arbejde - det har han gjort godt. Da jeg læste tegneserien, da oplevede jeg, at mange af historierne blev nye. Jeg kender dem jo allesammen i forvejen, men de blev levende på en anden måde - p.gr.a. den kunstneriske kraft, som tegneren har lagt i billederne. Så jeg vil gerne anbefale bogen til både unge og ældre. 'Menneskesønnen' hedder den. Og den er tegnet og fortalt af Peter Madsen. Det kunne også være en god julegave ide.
Fortællingen om den lamme mand, som blir hejst ned igennem taget, er selvfølgelig også med i tegneserien. Først ser vi den skare af mennesker, som er stimlet sammen udenfor det hus, hvor Jesus er på besøg. Der er både børn og voksne, unge og gamle. Nysgerrigheden og forventningen lyser ud af dem. De ved, at der sikkert snart skal ske noget nu. Inde i huset sidder Jesus. Der sidder også nogle strenge mænd i sort tøj. De forhører nærmest Jesus: 'Er du ham, vi har læst om i skriften...?' 'Er du ham, som kommer med Guds dom...?' Og Jesus svarer: 'Jeg kommer ikke for at dømme mennesker, men for at vise jer et glimt af Guds rige.' Det lille replikskifte afspejler den tilbagevendende konflikt imellem Jesus og farisæerne. Han ville gi' dem det, som de i deres strenghed ikke kunne ta' imod - og som de heller ikke ku' unde andre at ta' imod. Mens de sidder midt i den diskussion, blir så et stykke af taget fjernet og ned kommer båren med den lamme mand. Han er surret fast til båren med reb. For han kan ikke engang holde sig selv fast. Og han ser virkelig kraftesløs og forkrøblet ud. Selv hans blik er helt tomt og stift. De 4 mænd oppe på taget råber deres bøn ned til Jesus: 'Vi har hørt, at du gør mirakler. Hvis du kan, så gør noget for ham!' Da Jesus siger noget til ham, så løfter han hovedet lidt. Det er som om, håbet vågner i ham. 'Menneske bliv fri' siger Jesus. 'Dine synder er tilgivet dig'. Det var ikke det han kom efter. Han kom for at blive rask. Og så begynder Jesus at snakke om tilgivelse. Også farisæerne reagerer voldsomt. 'Hvem tror han, at han er. Det er kun Gud, der kan tilgive synder. Han sætter sig selv i Guds sted.' Raseriet lyser ud af dem. Men Jesus blir vred over deres smålighed og misundelse. De under ikke den syge, at han skal få det bedre. De tænker kun på deres regler og deres rethaveri. Så siger Jesus til den lamme: Rejs dig op, tag din seng og gå! Og manden rejser sig - som et levende bevis på den myndighed, som Jesus har over sygdom og synd - den myndighed som farisæerne aldrig ville acceptere.
Det er virkelig flot illustreret i bogen. Vi ser mandens - på en gang vantro og håbefulde udtryk. Vi ser, hvordan han kæmper sig op på sine skæve ben, som ikke har båret ham i årevis. Og så går han hen imod døren. Han støtter sig lidt op ad dørkarmen, inden han går ud af det mørke hus - ud i lyset og livet udenfor.
Tilbage - inde i mørket - sidder misundelsen, som helst vil gøre det fantastiske til ingenting - eller til en forbrydelse, fordi det ikke gik efter reglerne.
Det er som om der er to niveauer i fortællingen. Der er det ydre niveau. Det som umiddelbart er synligt. I den verden er der én, som er hjælpeløs: Den lamme mand, som ikke kan klare sig selv. Han har ikke den store tro at stille op med. Så er der andre, som er i stand til at hjælpe. De har en form for tro eller positiv forventning. De kommer til Jesus og de ber for deres kammerat. Og så er der dem med de negative forventninger - jantelovsmenneskerne, som helst vil have, at der ingenting sker. På det ydre plan er det en fortælling om menneskers tro - eller om forventninger kunne vi også sige. Negative forventninger, ingen forventninger eller små, positive forventninger. Det svarer vel meget godt til den verden, som vi kender. Nogen er stærke, andre er svage. Nogen er stærke i troen, andre har en tro på det negative. Nogen klarer sig. Andre klare sig ikke så godt.
Hvis vi blir på det niveau i fortællingen, så finder vi højest en lille moralsk pointe, som siger til os: det gælder om at forvente noget af Gud. Vi skal tænke positivt, så får vi mest ud af livet. Der er mange profeter, som siger sådan i vore dage. Og der er vel også en grad af sandhed i det. Men der er også en stor løgn gemt i det.
Men Jesus vil et lag dybere ned. Han vil ikke nøjes med at gøre manden rask. Han gør også dét, men han gør mere end det. Han siger til den lamme: 'Søn, dine synder tilgives dig!' Jesus går bag om den ydre skal, hvor vi kan se så forskellige ud. Nogen er syge, andre er raske. Nogen er stærke, andre er svage. Nogen skal hjælpes, andre er hjælpere. Jesus går under den overflade, som det i virkeligheden er. Og så griber han fat, dér hvor den værste lammelse sidder. Den sidder i hjertet. Det er synden, som binder manden, så han ikke kan glæde sig - så han ikke kan takke Gud - så han ikke kan leve frit med sine medmennesker. Skyldens byrde lammer ham. Men i den forstand er manden på båren ikke mere lam end dem, der bar ham. Han er ikke mere lam end vi allesammen er.
Manden på båren kendte ikke sit dybeste problem. Han kom til Jesus med sin sygdom. Og så begyndte Jesus at snakke om synd. Han forstod det ikke. Hans hjælpere forstod det ikke. De andre tilskuere forstod det ikke. Og alligevel åbende Jesus en vej ud til et helt nyt liv for manden - et liv i frihed, i glæde, i lovprisning.
Den lamme mand var i mange ydre forhold anderledes end nogen af os. Men hvis vi ser bag om de ydre omstændigheder, så ligner vi i bund og grund den mand. Og ligesom ham, har vi måske også svært ved at se dybden i det, som er vort problem. Men vi bærer allesammen rundt på den samme lammelse i hjertet. Vi lider af den sygdom, som stjæler vor tro på Gud og vor tro på hinanden - måske endda også vor tro på os selv. Så holder vi os tilbage. Vi lar glæden og livsmodet ligge og visne. Og i stedet for slæber vi rundt på skylden og angsten og de moralske pegefingre.
Så har vi brug for at høre den samme sætning, som Jesus sagde til den lamme
mand på båren: Søn, dine synder er tilgivet dig! Hvad du end slæber på, så
læg det fra dig. Det er fortid. Stå op og gå ud i lyset. Gå hjem, hvor du
hører til - og lev dit liv med glæde.
Amen.