Bededag

 Først ser det ud som om Jesus siger, at der er noget vi 

skal gøre. Vi skal bede. Vi skal søge. Vi skal banke på. 

Men Jesus taler i virkeligheden om Gud.  Han siger, at Gud 

vil give os gode gaver. Gud lægger sin rigdom lige foran 

os. Gud vil åbne sit rige, Gud åbner sit hjerte for os, så 

vi går lige ind.  Det er derfor vi bare skal bede, søge og 

banke.  Det skyldes Gud godhed, at det eneste vi skal 

gøre, er at bede og banke på.  Jesus taler for at give os 

en sikker tro. 

     Og for at vi kan forstå det, for at vi ikke skal have 

den mindste tvivl om Gud er god, så sammenligner Jesus med 

forhold vi kender, han sammenligner med en jordisk far, 

som jo også giver gode gaver til sine børn.  En jordisk 

far giver ikke giftige ting, en slange, når barnet beder 

om mad. Jesus siger, når da I som er onde, giver gode 

gaver, hvor meget mere ikke Gud, jeres himmelske far gøre 

det.  Det betyder for det første, at Gud kun giver os gode 

gaver.  Det onde, som sker, er ikke noget Gud gør for at 

straffe os.  Det onde, som sker, kommer fra djævelen, fra 

de onde magter. Men når der sker ondt, skal vi banke på 

hos Gud og han vil lukke os ind i sin by, sin borg, hvor 

vi er beskyttet mod det onde, så det ikke kan ødelægge os. 

Vi må ikke tænke, at Gud er umenneskelig, så når vi beder 

om sundhed og liv og lykke, så giver han sorg og sygdom og 

ulykke, for at opdrage os eller hvad ved jeg.  Nej, Guds 

godhed må vi være sikre på.  Det er Jesu ord. Gud giver os 

ikke noget andet end det vi beder om. Eller er der iblandt 

jer nogen, som vil give sin søn en sten, når han beder ham 

om brød, eller give ham en slange, når han beder ham om en 

fisk. Når da I som er onde, forstår at give jeres børn 

gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres Far, som 

er Himlene, give gode gaver til jer. 

     Det er Jesu ord i dag. Når han kalder os onde, så 

betyder det, at Gud giver gaver til os, selv om vi ikke 

har fortjent det.  Vi skal ikke først forbedre os, før vi 

bliver lukket ind hos Gud. 

     Der er et andet sted, som ligner vores i dag, hvor 

Jesus også taler om vejen ind i Guds rige, om en snæver 

dør man skal ind ad. Det var engang en rig mand spurgte, 

om hvad godt han skulle gøre for at få evigt liv, og Jesus 

svarede: hvorfor spørger du mig om det gode?  èn er den 

gode.  Vi skal ikke forbedre os meget for at komme ind til 

Gud. Kun Gud er god.  Det er ham vi skal bede til. 

     Vi skal ikke engang være gode til at bede.  Vi aldrig 

skal tænke: Nu har jeg ikke bedt til Gud i lang tid, så 

kan jeg ikke gøre det nu. Nej, Jesus siger: Bed bare. 

Hold jer ikke tilbage. Tværtimod må I bede med den sikre 

tro, at Gud hører jer og svarer jer. 

     I gamle dage må man heller ikke have ment, at folk 

bad nok.  Man havde nemlig en hel række af bededage, som 

lå spredt ud over året. Og det må jo have været fordi man 

mente, at folk ikke bad nok til hverdag. Man skulle have 

fri for at bede. Man skulle have særlige bededage, for at 

få rigtig tid til bøn. Når de mange bededage er samlet til 

én, til store bededag, så er det ikke tegn på, at vi er 

bedre til at bede i hverdagen. Nej, snarere tværtimod.  Vi 

er kommet endnu mere ud af vanen med at bede. Det ved 

Jesus. At vi mennesker altid vil være sådan. Derfor 

opfordrer han os til at bede. 

     Han siger: " Bed, så skal der gives jer. Søg, så skal 

I finde.  Bank på, så skal der lukkes op for jer." Jesus 

ved, at vi ikke er gode til at bede.  Nogle gange søger vi 

efter ordene. Nogle gange kan vi ikke sige et eneste ord, 

men banker bare på. Det må vi gerne. Vi skal ikke først 

have fundet fine ord og formfuldendte sætninger, for at 

bede til Gud. Nej, vi skal bare bede, søge, banke på.  Bøn 

består jo netop i, at vi indrømmer, der er noget vi ikke 

kan, at der er noget vi ikke er gode til.  Sådan er det 

også over for Gud.  At bede er det samme som at indrømme, 

at der er noget vi ikke kan, at vi er nødt til at bede Gud 

om hjælp. 

     Derfor Jesus sammenligner det at bede med det at 

banke på en dør.  Når man står uden for og banker på en 

dør, så er det jo fordi man ikke selv kan lukke den op. 

Enten fordi den er låst, og man ikke selv har nøglen til 

den, eller fordi det er fremmed sted, hvor man ikke ved, 

om man må komme ind.  Men sådan står vi ikke foran Guds 

dør. Det siger Jesus i dag. Han giver os en sikker tro. Vi 

skal bare banke på. Der bliver straks åbnet for os.  Jesus 

kan sige det så sikkert, selv om han kender os og ved 

hvordan vi er.  For Jesus kender nemlig også Gud. Jesus 

kender den, som åbner døren. Jesus kender den som lægger 

alt det foran os som vi søger efter. Jesus kender den gode 

giver.  Gud åbner døren og står med åbne arme. Så ivrig er 

Gud, at han straks åbner sin favn.  Så god er Gud, at han 

ikke lukker døren igen, når han ser os stå der.  Så 

gæstfri er Gud, at vi næsten ikke kan nå at banke på, før 

vi får lov til at komme ind. 

     Vi kender ikke til, at byer er lukkede. Der er nogle 

landsbyer, som er begyndt at opstille byporte. Men det er 

en lygte, som står ved byskiltet, så man kan læse byens 

navn. Det er en velkomst til byen. Men på Jesu tid var der 

en mur udenomkring hver by, og man kunne ikke komme ind, 

hvis man ikke fandt byporten. 

     Når man stod uden for muren, så længtes man kun efter 

at komme ind. Det var jo inde i byen det hele foregik, dér 

var mennesker sammen,  der var man beskyttet mod fjender. 

Derfor var muren omkring byen så høj, at ingen kunne se 

ind. Og der var vagter, som passede på og kontrollerede, 

hvem der kom ind.  Man skulle betale told for at slippe 

ind. 

     Men åbenbart er det svært at finde byporten ind til 

Guds rige. Normalt var det den bredeste vej som førte til 

en byport.  Men sådan er det ikke med Guds by. Der er 

ganske vist en bred og behagelig vej, hvor mange går og 

tror at de er på den rigtige vej.  Den tror det vel fordi 

det er den største vej.  Men den fører ikke ind til Gud. 

Den vej vej, som fører ind til Gud, den er svær at finde. 

Vi skal søge efter den. Det er en smal vej.  Derfor 

opfordre Jesus os til at søge. Hvis vi bare går ad den 

slagne landevej, så finder vi ikke ind til Gud. Vi skal 

give os til at lede.  Det opfordrer Jesus os til.  Søg, 

siger han, søg så skal I finde. 

     Det sted vi først søger, er naturligvis i Bibelen. I 

Det gamle testamente står der at vejen til Gud er alle 

budene, som vi skal gøre.  Derfor siger den rige mand, som 

kom til Jesus: hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv 

og for at komme ind til Gud.  Men Jesus svarede: kun én er 

den gode.  Det er i Jesu ord vi skal finde vejen som Gud 

har anlagt for os.  Og Jesus har sagt om sig selv, at han 

er vejen.  Det har han gjort i Joh.  14, og der står endda 

også, at i Guds hus er der mange boliger, der er plads til 

os, ja, Jesus har gjort en plads parat til os.  Jesus er 

vejen; han er den som fører os og gør alt for os, han 

åbner ind til Gud.  Det er i Jesus vi skal finde vejen. 

Det er i Jesu ord. Og han har selvfølgelig også sagt ord 

om at der er noget vi skal gøre. I dag siger han det 

sådan: Alt, hvad I vil at mennesker skal gøre mod jer, det 

skal I også gøre mod dem. Sådan vil Gud at vi skal leve. 

Men det er ikke for at med de gode gerninger selv skal 

åbne døren ind til Gud. Nej, Jesus har sagt om sig selv, 

at han er døren. Det er også i Johannes evangeliet i kap. 

10, hvor Jesus fortsætter: den, der går gennem mig, skal 

blive frelst.  Jeg er kommet, for at I skal have liv og 

det i overflod. 

     Set fra os er vejen til Gud smal. Det er den fordi vi 

skal lægge alle vores gerninger fra os.  Den rige mand, 

som kom til Jesus og spurgte, hvad han skulle gøre, han 

var sikkert en gudfrygtig mand, som takkede Gud for al 

rigdom, han havde opnået. Men den rige mand var sikkert 

også meget selvsikker og tænkte: se, hvad jeg har 

udrettet.  Nu har jeg indrettet mig, så jeg har fået et 

godt jordisk liv, nu mangler jeg bare et godt himmelsk 

liv. Det må jeg gøre noget til skal lykkes.  Og derfor 

spurgte han Jesus:  Hvad godt skal jeg gøre.  Men vi skal 

ikke betale med gode gerninger for at komme ind til Gud. 

Jesus har betalt for os.  Og det er ikke en vagt, som står 

med våben, vi skal forbi.  Nej, det er Jesus selv der står 

med Guds åbne hjerte og lukker os ind.  Set fra os er 

vejen ind i Guds by smal, fordi det er troens vej.  Tro 

betyder jo at vi intet har at rose os af. Vi kan kun bede 

til Gud. Det er Gud, som giver gaven. 

     Men Jesus fortæller os i dag, at Gud er en god giver. 

Set fra Gud er vejen til ham fuldstændig fri og åben. Den 

sikre tro vil Jesus give os med ordene i dag. Vi skal bare 

bede, banke på, så bliver vi lukket ind.