Kære KK og MM. 

 

     Jeg har hørt om en lille romantisk episode fra den 

første tid, hvor I kendte hinanden. Det var da KK kom 

hjem fra Amerika og skulle have sømmet ud af sin brækkede 

arm. Da du vågnede op af narkosen, KK, var den første 

som besøgte dig en ung mand. Og da dine forældre ringede 

til sygehuset for at spørge til dig, fik de den besked: 

Der har allerede været en ung mand med en rose. Og så 

vidste din familie, at du havde fået en kæreste. Jeg 

har også hørt, at det ikke var den sidste blomst, som du 

MM har givet KK. 

     Rosen er billede på kærlighed. Rosen har hjertets 

røde farve. Rosen har lige så varm en farve som vores 

varmeste følelser. Der er endda et eventyr, som har fået 

navn efter blomsten, Tornerose hedder eventyret, og det 

handler netop om at prinsen vækker sin prinsesse. Der er 

noget eventyrligt over kærligheden. 

     Men før vi kommer for højt op i det poetiske, så 

kunne jeg tage et andet billede på kærligheden. Netop her 

i denne tid, hvor høsten er igang på markerne, kunne vi 

tage strået, kornstrået, som billede på kærligheden og 

ægteskabet.  Hvis vi spurgte en ingeniør: kan du bygge et 

hus, som er ca.  500 gange så højt som det er bredt. Og 

samtidig skal det være så stærkt, at det kan bære en tung 

byrde, der er på dets øverste top. Og huset skal være så 

smidigt, at det kan bøjes næsten til jorden og alligevel 

rejse sig op igen.  Så ville ingeniøren nok svare: det kan 

ikke lade sig gøre.  Og vi kan sige: jo, det er sat i 

serieproduktion.  Sommeren er fuld af marker med gyldent 

korn, der bølger frem og tilbage.  Hvert strå er et 

vældigt underværk. 

     Og sådan er kærligheden netop, et underværk, et 

eventyr. Kærligheden er både smidig og stærk. Det kender I 

begge, KK og MM, fra jeres store interesse, 

gymnastikken, hvor vigtigt det er at træne smidighed for 

det styrker kroppen. Men det gælder også for andre områder 

af vores liv, at kun når vi er viser smidighed, er vi 

stærke.  Men det gælder også omvendt, at kun den som er 

stærk og selvstændig, kan være eftergivende, for han eller 

hun har noget at give af. 

     Derfor er det heller ikke mærkeligt, at den som er 

allermest eftergivende, det er den stærkeste, der findes, 

det er Gud.  Gud er den, som har givet os både rosen og 

strået og kærligheden. Gud har givet os krop og sind og 

tanker som underværker vi skal bruge. Derfor er et bryllup 

så dejlig en fest, fordi I, KK og MM, viser, at I 

vil bruge det som I har fået. I giver hinanden blomster og 

opmærksomhed. I vil være stærke og smidige. I vil holde af 

og holde om hinanden. Ja, I har endda allerede fået 

frugten af det, et dejligt barn. Og man siger jo i vores 

sprog: at få børn.  Gemt deri ligger, at det er en gave. 

Det er Guds gave til os, børnene, roserne, kornmarkerne, 

kroppen, sindet og kærligheden. 

     Så meget giver Gud os. Hvordan kan Gud gøre det. Det 

er som om Gud er blind af kærlighed.  Guds kærlighed 

skyldes jo ikke kun, at Gud engang har skabt verden og 

menneskene, og at han bliver ved med at holde af verden 

som sit værk. Nej, Gud elsker os, selv om vi tit kommer 

til at leve forkert. 

     Gud elsker os uden forbehold. Gud ser ikke på, 

hvordan vi er, og hvad vi har gjort. Han kan bare ikke 

lade være med at elske os. Så stærk er Guds kærlighed, at 

intet kunne slå den i stykker. 

 

     Gud har gjort det let for os at tro ved at komme til 

os i sin søn Jesus.  Gud har gjort det let, fordi han vil, 

at vi ikke skal fortabes. For det er jo ikke kun en arm, 

som kan brækkes. Der kan også ske ting, så vi brækker 

indvendig. Men vi må tro på Guds kærlighed, og det vil 

helbrede os.  Det er kun troen på Guds kærlighed, der kan 

jage skyggerne væk, alt det som vil ødelægge kærligheden 

for os. Når vi ser og hører Jesus, så må vi tro ham, så 

gode er hans ord, at vi ikke kan ikke andet end tro på 

Guds kærlighed.  Den lyser os i møde i Jesus.  I troen på 

Jesus ved vi, at Guds kærlighed aldrig slipper os, og at 

intet kan rive os bort fra Gud. 

     Det skal give os styrke og smidighed til at leve 

sammen i kærlighed og vække hinanden, ligesom prinsen 

gjorde i eventyret om Tornerose. Og mon ikke der skete det 

samme for prinsen, at han så på verden med nye øjne, da 

han havde fundet sin prinsesse. Hun gjorde også, at han 

vågnede. Eller egentlig var det ikke noget de gjorde. Det 

var en gave de fik, at de fandt hinanden.  Og sådan er det 

også med jer, KK og MM. Brylluppet i dag består ikke 

kun I, at I kommer i festtøj og siger ja til hinanden. 

Nej, I får Guds velsignelse til at leve sammen i 

kærlighed. Det er fra Gud vi kan få den sande styrke og 

smidighed.