Hvis du har kommentarer så skriv hertil

	





 		

                    Kære brudepar. 

 

     På den sidste side i Mattæus-evangeliet siger Jesus 

til dem, der havde fulgt ham, at de skal gå hen og gøre 

alle folkeslagene til hans disciple, idet de døber dem i 

Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet de lærer 

dem at holde alt det, som han, Jesus, har befalet. Og 

Jesus slutter med at sige: " Se, jeg er med jer alle dage 

indtil verdens ende." 

     Det, som de første kristne gik ud med, var dåben og 

Jesu befalinger.  Dåben kommer først. Det gør den også i 

vores liv. Den viser, hvordan Gud er.  Da vi var små og 

ikke kunne forstå, hvad der skete, blev vi døbt. Det 

viser, at Guds godhed gælder på forhånd. Gud siger god for 

os, før vi kan sige eller mene noget. Gud kræver ingenting 

af os, før han godtager os. 

     Dåben viser, hvordan Gud er. Han giver os sin 

kærlighed på forhånd og uden nogen betingelser.  Nogle 

jordiske arbejdsgivere kan strække sig så langt, at de 

giver løn en hel måned forud. Gud er en mærkelig giver. 

Han giver løn et helt liv forud, nemlig i dåben. Dér får 

vi Guds godhed og den gælder for hele vores liv, før vi 

har arbejdet eller gjort noget for Gud. 

     Og det gælder ikke kun nogle enkelte, særlig 

udvalgte. Det gælder alle.  Jesus siger: " Gå hen og gør 

alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i 

Faderens og Sønnens og Helligåndens navn." 

     I dåben bliver vi sat ind under Gud og Jesus og 

Helligånden. I deres navn er vi døbt og må leve frimodigt 

og med god samvittighed. 

     Men kan vi have god samvittighed? Jesus taler jo ikke 

bare om dåben, om hvordan Gud er, men også om hvordan vi 

skal være. Han siger, at vi skal lære at holde alt, hvad 

han har befalet. Det kan lyde som en umulig opgave. Bare 

det at vide alt, hvad Jesus har sagt, - det er da vist 

ikke mange, som kan.  Jo, vi kender nogle af Jesu bud, 

f.eks. " Elsk din næste som dig selv." 

     Og det bud passer til et bryllup: " elsk den, som 

står dig nær." At holde af hinanden er noget man må 

arbejde med, tale sammen, tale ud med hinanden.  Der skal 

overvindes problemer og misforståelser, for at to 

mennesker, som står hinanden nær, kan blive ved med det, 

ja, komme hinanden endnu tættere. 

     " Elsk din næste som dig selv." Det kræver en 

indsats, et arbejde. Det er svært at lære. Vi bliver 

aldrig udlært i det at holde af hinanden. 

     Det ved Jesus. Derfor er et andet af hans bud, at vi 

skal tilgive hinanden. Jesus ved, at vi overtræder 

kærlighedsbudet, og endda kan gøre ondt mod den vi elsker. 

Men da kommer det andet bud ind, at vi skal tilgive 

hinanden. 

     På Jesu tid blev det diskuteret blandt de fromme 

jøder, hvor mange gange man egentlig skal tilgive, før 

grænsen er nået, før man må sige: " Nu er det slut. Nu vil 

jeg ikke være med mere." Nogle sagde, at man skulle 

tilgive tre gange, og så den fjerde gang havde man lov til 

at blive vred og skælde ud og sige stop. 

     Én af Jesu disciple, Peter, kommer og spørger Jesus, 

hvad han mener om det. " Hvor mange gange skal jeg tilgive 

én, som forsynder sig mod mig," spørger Peter. Og da han 

ved, at Jesus er bedre end andre, tilføjer Peter: " Er syv 

gange nok." Det er jo dobbelt så mange gange, som de andre 

siger. 

     Men Jesus svarer også, at man skal tilgive ikke 

7 gange, men 70 gange 7 gange, og dvs.  uendeligt. 

     Netop ved et bryllup er det godt at høre de to bud: 

Elsk din næste som dig selv, og tilgiv hinanden. 

     Brylluppet har ligesom dåben at gøre med det inderste 

og dybeste i tilværelsen. Guds mening med livet er, at det 

skal være en lige så stor fest som et bryllup. 

     Når vi beder om Guds velsignelse over jeres ægteskab, 

er det en bøn om, at festen i dag må vare ved ind i jeres 

ægteskab. Det er en bøn om, at Gud vil bevare jeres fælles 

liv, så kærligheden må være deri.  At Gud vil lyse for 

jer, så misforståelser og problemer kan løses. 

     Og Guds velsignelse er også hans tilgivelse af os. 

Den må vi gang på gang vende tilbage til, når vi ikke 

opfylder Guds vilje, at leve sammen i kærlighed. Af Guds 

tilgivelse får vi mod til ikke at regne vores liv for 

tabt. Og vi får også mod til at tilgive hinanden. 

     Vi må takke Gud for ægteskabet, for den kærlighed og 

glæde, som er deri.  Vi må takke Gud for hans tilgivelse 

af os, der gør, at vi får lov til at leve i frimodighed og 

i overbærenhed med hinanden. 

     Vi må bede Gud om hans velsignelse over jeres 

ægteskab, så det bliver til glæde og gavn for jer og 

derved til ære for Gud. 

                                    Amen. 





  			
Tryk her tilbage vielser
Tryk her tilbage til forside
Siden er opdateret den 040598
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email