5o skriftsteder, prædiken og konfirmandtale

	Niels Peter Sørensen



 1.) Jesus siger: Salige er de, som hungrer og tørster 

efter retfærdigheden, for de skal 

 mættes. (Matt 5,6) 

 2.) Salmisten skriver: Overgiv din vej til Herren, 

 stol på ham, så 

griber han ind. (Sl 37,5) 

 3.) Jesus siger: Salige er de barmhjertige, for de 

skal møde barmhjertighed. (Matt 5,7) 

 4.) Jesus siger: Den, der er tro i det små, er også 

tro i det store.  Den, der er  uærlig i det   små, er 

også uærlig i det store. (Luk 16,10) 

 

 5.) Jesus siger: For således elskede Gud verden, at 

han gav sin enbårne søn, for at enhver, 

 som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt 

 liv. (Joh 3,16) 6.) Jesus siger: Salige er de, som 

 stifter fred, for de skal kaldes 

Guds børn. (Matt 5,9) 

 7.) Jesus siger: Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde 

sætter sit liv til for fårene. 

(Joh 10,11) 

 8.) Apostelen siger: Man bør adlyde Gud mere end 

 mennesker. (ApG 5,29) 9.) Apostelen Paulus skriver: 

 Bær hinandens byrder, således opfylder I 

Kristi lov. (Gal 6,2) 

10.) Jesus siger: Jeg er verdens lys. Den, der følger 

mig, skal aldrig vandre i  mørket, men 

 have livets lys. (Joh 8,12) 

11.) Jesus siger: Han, som har begyndt sin gode gerning 

i jer, vil fuldføre den indtil Kristi   Jesu dag. (Fil 

1,6) 

12.) Jesus siger: "Sandelig siger jeg jer: Den, der 

ikke modtager Guds rige ligesom et lille 

 barn, kommer slet ikke ind i det." (Luk 18,17) 

13.) Jesus siger: Bed, så skal der gives jer; søg, så 

skal I finde; bank på, så skal der lukkes 

 op for jer. (Matt 7,7) 

14.) Salmisten skriver: Stol på Herren, og gør det 

gode. (Sl 37,3) 15.) Jesus siger: Salige er de, som 

hører Guds ord og bevarer det! (Luk 11,28) 

16.) Jesus siger: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro 

på Gud, og tro på mig! (Joh 14,1) 

17.) Apostelen siger: Det er saligere at give end at 

få. (ApG 20,35) 18.) Jesus siger: Alt, hvad I vil, at 

mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod 

 dem. Sådan er loven og profeterne. (Matt 7,12) 

19.) Profeten skriver: Græsset tørrer ind, blomsterne 

visner, men vor Guds ord forbliver til 

 evig tid. (Es 40,8) 

20.) Jesus siger: Det er ikke jer, der har udvalgt mig, 

men mig, der har udvalgt jer. 

(Joh 15,16) 

21.) Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød 

alene, men af hvert ord, der udgår af 

 Guds mund. (Matt 4,4) 

22.) Apostelen Paulus skriver: Glæd jer altid i Herren! 

Jeg siger atter: Glæd jer! (Fil 4,4) 

23.) Jesus siger: Den, der kommer til mig, vil jeg 

aldrig vise bort.  (Joh 6,37) 

24.) Jesus siger: Jeg er den gode hyrde. Jeg kender 

mine får, og mine får kender mig. 

(Joh 10,14) 

25.) Jesus siger: Hvor din skat er, d r vil også dit 

hjerte være. (Matt 6,21) 

26.) Jesus siger: Søg først Guds rige og hans 

retfærdighed, så skal alt det andet gives jer I 

 tilgift. (Matt 6,33) 

27.) Jesus siger: Du skal elske din næste som dig selv. 

(Matt 22,39) 28.) Paulus skriver: Så bliver da tro, 

håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er 

 kærligheden (1 Kor 13,13) 

29.) I Hebræerbrevet skrives: Jesus Kristus er den 

samme i går og i dag og til evig tid. 

(Hebr 13,8) 

30.) Jesus siger: Menneskesønnen ikke er kommet for at 

lade sig tjene, men for selv at tjene 

 og give sit liv som løsesum for mange. (Matt 20,28) 

31.) Jesus siger: Som lys er jeg kommet til verden, for 

at enhver, som tror på mig, ikke skal 

 blive i mørket. (Joh 12,46) 

32.) Johannes skriver: Derpå kender vi kærligheden: at 

han satte sit liv til for os. 

(1.Joh 3,16) 

33.) Salmisten skriver: Stiger jeg op til himlen, er du 

d r, lægger jeg mig I dødsriget, er du 

 d r. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, 

hvor havet ender, så leder din 

 hånd mig også d r, din højre hånd holder mig fast. 

(Salme 139,8-10) 34.) Salmisten skriver: Som en far er 

barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod 

 dem, der frygter  ham. (Salme 103,13) 

35.) Johannes skriver: Gud er større end vort hjerte og 

kender alt. (1.  Joh 3,20) 

36.) Jesus siger: Jeg er livets brød. Den, der kommer 

til mig, skal ikke sulte, og den, der tror 

 på mig, skal aldrig tørste. (Joh. 6,35) 

37.) Jesus siger: "Jeg er opstandelsen og livet; den, 

der tror på mig, skal leve, om han end 

 dør. (Joh.11,25) 

38.) Paulus skriver: Er Gud for os, hvem kan da være 

imod os? (Rom.  8,31) 

39.) Jesus siger: Jeg er vejen og sandheden og livet; 

ingen kommer til Faderen uden ved mig. 

(Joh.14,6) 

40.) Paulus skriver: Kristi fred skal råde i jeres 

hjerter. (Kol. 3,15) 41.) Paulus skriver: Vær ingen 

noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der 

elsker 

 andre, har opfyldt loven. (Rom. 13,8) 

42.) Johannes skriver: Lyset skinner i mørket, og 

mørket greb det ikke.  (Joh. 1,5) 

43.) Jesus siger: Et nyt bud giver jeg jer: I skal 

elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal 

 også I elske hinanden. (Joh. 13,34) 

44.) Paulus skriver: For ingen af os lever for sig 

selv, og ingen dør for sig selv; for når vi   lever, 

lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. 

Hvad enten vi altså lever eller  dør, tilhører vi 

Herren. (Rom. 14,7-8) 

45.)  Herren svarede Paulus: Min nåde er dig nok. (2. 

Kor. 12,9) 46.) Johannes skriver: Jeg har lukket en dør 

op for dig, som ingen kan lukke i. (Åb. 3,8) 

47.) Jesus siger: Guds gerning er den, at I tror på 

ham, han har udsendt. (Joh. 6,29) 

48.) Esajas skriver for Gud: Frygt ikke, for jeg er med 

dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud.  (Es 41,10) 

49.) Salmisten skriver: Lykkelig hver den, der frygter 

Herren og vandrer ad hans veje. 

(Sl. 128,1) 

50.) Salmisten skriver: Gud er vor tilflugt og styrke, 

altid at finde som hjælp i trængsler. 

(Sl. 46,2) 

                                 ------ 

                            Konfirmation 1996 

 

B N:   Du, som lader græsset gro, 

   du, som vækker tyr og ko, 

   du, som skænker lys og luft, 

   kærlighed og sund fornuft, 

   du, som gav os mund og hånd, 

   tak, du gode skaberånd! 

   Amen. 

------ 

 Dette hellige evangelium skriver evangelisten 

Matthæus!  Matt. 28, 16-20 

                                 ------ 

                                Prædiken 

 

Hvem er jeg i grunden?! Det spørgsmål er der vist 

ingen, som nogensinde bliver færdig med. Jeg tror, alle 

en gang imellem undrer sig over egne reaktioner. Vi 

troede, vi ville have handlet "sådan og sådan", når 

"det og det" skete, men det gik anderledes, end vi 

havde forestillet os. 

 Eller hvad med situationen, hvor medmenneskers pres 

fik os til at tilslutte os noget andet, end det, vi 

rent faktisk mente - stemningen var lidt presset, det 

fleste rakte hånden op og mod min oprigtige vilje og 

mening, gjorde jeg det så også. 

 Jeg tror, det hører med til menneskers væsen, at vi 

lader os "trække med af hinanden" - når folk blæser på 

det røde lys ved fodgængerovergangen og går over før 

det bliver grønt, så sker det tit, at jeg lader mig 

trække med. Men hvem er jeg så i grunden?: Er jeg en 

selvstændig personlighed og familiefar 

eller er jeg forskellige personer alt efter hvem jeg er 

sammen med - påvirket langt ad vejen af de 

forventninger, meninger og mennesker, som er omkring 

mig?! Er jeg  n står tryghedsnarkoman, som kun sjældent 

vover at komme medmennesker på tværs??!! 

                                 ------ 

Det lyder lidt negativt, men der er ikke kun 

nedsættende og negativt, at sige om forventninger og 

tradition. Der kan ligge store værdier - og meget 

tryghed gemt i d t at gøre, som man altid har gjort - 

at gøre som det hedder sig, man skal. 

 Tanker i den retning har en gammel mand også en gang 

gjort sig, og de tanker er gode at få forstand af. Han 

sagde: 

                    OM AT STÅ PÅ HINANDENS SKULDRE... 

Når jeg ser et tog komme kørende hen ad jernbanesporet, 

kan jeg somme tider undre mig. 

Jeg undersøgte nemlig engang, hvorfor nu et 

jernbanespor har netop den bredde, som det har, og så 

fik jeg at vide, at et sådant spor er nøjagtig så 

bredt, som afstanden var på hjulene på en romersk 

stridsvogn. 

Så når jeg ser et tog komme tordnende hen ad 

jernbanelinien, kan jeg se sammenhængen tilbage gennem 

århundrederne til den romerske stridsvogn og føle, at 

vi står på alle vore forgængeres skuldre. Det gør mig 

egentlig tryg. 

 

Og så sagde han: 

Når jeg spiser min havregrød om morgenen, kan jeg somme 

tider falde i staver og prøve at følge havregrøden 

tilbage til den var korn på marken - og så ser jeg igen 

en lang, lang linie af andre mennesker, som jeg er 

afhængig af. Det gør mig egentlig tryg. 

 

Og så sagde han: 

Hver gang jeg ser et lille barn blive døbt, så føler 

jeg det på samme måde. 

Der har de stået ned gennem århundrederne - helt 

tilbage til den allerførste kirke og menighed og døbt, 

fordi Jesus havde sagt, at man skulle døbe i hans navn. 

Det er ikke noget, jeg har fundet på, eller nogle andre 

fra min tid har fundet på, men sådan har man gennem 

2000 år vist, at Gud siger ja til et menneske. 

Det gør mig meget, meget tryg. 

                                 ------ 

Om erkendelsen af i en række sammenhænge at være 

afhængige af andre mennesker, konstaterer den gamle 

mand: "Det gør mig tryg!" Trygheden, jeg tror han 

føler, er noget helt andet end følelsen af den ufrihed, 

vi oplever, når vi rækker hånden op, fordi de andre gør 

det - fordi vi i en eller anden grad føler os presset. 

D t er afhængighedens udtryk, som bunder i, at vi ikke 

vover og ikke ønsker at stå uden for fællesskabet.  D r 

bunder fællesskabet i angst - angsten for at skulle stå 

udenfor. 

 Fællesskabet, den gamle mand føler - fællesskabet, der 

gør ham tryg -er et fællesskab, der er helt anderledes. 

I hverdagens møde med hverdagens ting oplever han 

medmenneskers indsats for at lette hans liv - deres 

indsats for at gøre hans liv mere spændende og mere 

bekvemt. Han er ikke låst fast i tanken om, at bonden 

og mølleren kun yder deres arbejde for selv at tjene 

penge, men han opfatter også deres arbejde som udtryk 

for, at de vil yde deres til, at flest mennesker må få 

det bedst muligt. At mennesker på den måde udtrykker 

vilje til at hjælpe hinanden, gør den gamle mand tryg, 

for så er han ikke alene, men har mange gode mennesker 

i ryggen. 

                                 ------ 

Det sidste fællesskab den gamle hæfter sig ved er 

dåbens fællesskab. Her er det ikke kun mennesker som 

bærer - her bærer mennesker kun meget lidt. Men Jesus 

sagde til disciplene, der tvivlede, fordi de ikke 

rigtig kunne tro på, at Jesus virkelig var Guds søn og 

Kristus: "Mig er givet al magt i himlen og på jorden. 

Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine 

disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og 

Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt 

det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer 

alle dage indtil verdens ende." 

 

Lige siden den dag, Jesus sagde det, er der mennesker, 

som har taget ham på ordet. Det har tænkt og sagt: 

Vi vil ikke, at vores barn skal undvære, at Gud siger 

JA! til det. Vores skønne nyfødte barn, skal ikke stå 

underfor fællesskabet af mennesker, som Gud tager sig 

af som sine børn. 

 

Det løfte har, lige siden Jesus gav det, gjort forældre 

og den gamle mand med meget, meget trygge. 

                                 ------ 

Den tryghed og den vished er også årsagen til, at vi i 

dag fejrer konfirmation. Konfirmation er erindring om, 

hvad dåben betyder -erindring om, at Jesus i dåben 

ubetinget lover os, at være med os hver eneste dag 

indtil verdens ende. 

 Læg mærke til, at han ikke siger: 

Når du en gang bliver klog nok, rig nok eller smuk nok, 

så vil jeg kendes ved dig! 

 

Nej, han sagde og bliver ved med at sige: 

Kom til døbefonten og spejl dig i dåbens vand. Det kan 

godt være, at du selv føler dig som den mindste og mest 

ubetydelige i verden, men det menneske, du ser spejlet 

i dåbsvandet, når du kigger ned i det - netop d t 

menneske er mit barn og det barn slipper jeg aldrig i 

evighed!! 

                                 ------ 

At det ikke er løfte om, at Guds børn aldrig skal komme 

ud for mørke og tunge dage, det handler legenden om, 

som skal danne afslutning på prædikenen. Guds løfte er, 

at han er med os, også når det hele føles tungt og 

mørk,t og herudover har han magten og viljen til at 

love os, at det fællesskab aldrig skal høre op, men 

vare ved lige til hans vilje bliver altbestemmende. Lyt 

en gang til legenden: 

                               Fodsporene 

 

En mand døde og kom i Himlen. Vor Herre tog selv imod 

ham og talte med ham. Under samtalen spurgte Vor Herre 

ham, om han havde lyst til at se tilbage på sit liv. 

Det ville han gerne. 

 Det var ligesom at se en film. Han så hele sit liv, 

både det onde og det gode, både det lyse og det mørke. 

Men efterhånden som han så, var der en bestemt ting, 

han lagde mærke til: I alle de gode og lyse dage var 

der hele tiden to sæt fodspor ved siden af hinanden: 

hans egne og så Vor Herres. Men i de mørke og onde dage 

var der kun et sæt fodspor. 

 "Herre", sagde han, "der er noget, jeg må spørge dig 

om. Når jeg ser de lyse og gode dage, jeg har oplevet, 

ser jeg hele tiden to sæt fodspor, mine egne og så 

dine. Du har fulgt mig hele tiden. Men ser jeg de onde 

og mørke dage, jeg har oplevet, da ser jeg kun et sæt 

fodspor. Hvordan kan det dog være? Hvorfor forlod du 

mig?" 

 Vor Herre svarede: "Menneske, der er noget, du ikke 

har fattet. I de lyse og gode dage fulgte jeg dig. Men 

i de mørke og onde dage, da bar jeg dig!" 

                                 ------ 

Jesu sagde: 

 Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! 

Amen. 

                                 ------ 

 

konfirmandtale 1997 

 

 Kære konfirmander! 

 

Endelig blev det jeres konfirmationsdag. I har glædet 

jer, og I har forberedt jer godt. Det er så vigtigt med 

festdage - dage, hvor alle sejl rigges til for at fejre 

glæde, håb og gode muligheder. Nu er det endelig dagen. 

 Kigger I ind på bænken ved siden af jer, så sidder d r 

de vel nok vigtigste mennesker i jeres liv. Det er 

selvfølgelig sådan, at I en gang imellem synes, de er 

både irriterende og gammeldags, men alligevel er det 

netop de mennesker, I dårligst kan undvære. De er sådan 

indrettet, at de, uanset jeres dumheder, bliver ved med 

at se noget ganske særligt og positivt i jer. De holder 

af jer, som I er, uanset jeres mærkværdige musiksmag, 

bumser og lyst til evig fart over feltet. De holder af 

jer, og det bekræfter de bl.a. ved det, at de i dag 

fejrer jer efter alle kunstens regler. 

                                 ------ 

I konfirmationsforberedelsen har vi haft en række emner 

oppe at vende -mange gange svære spørgsmål til livet. 

Jeg lyttede til jeres gode svar på spørgsmålene, og så 

forsøgte jeg at give mine bud på, hvordan det hele 

hænger sammen. Mine svar havde hver gang en sammenhæng 

med det, vi i Bibelen læser om Gud og Jesus. 

 Hvis jeg har været god nok til at lære fra mig, så 

skulle I gerne have fået en fornemmelse af, at Bibelen, 

forenklet sagt, er  n lang fortælling om Gud og 

forklaring af den Gud, som altid møder mennesker med 

glæde, håb og gode muligheder. Som den bedste far eller 

mor ser han, noget smukt og godt i hver eneste af os. 

Han er altid villig til at starte på en frisk. Han 

håber det bedste for hver eneste af os, og han tilbyder 

sig selv som menneskers håb. Han kender ikke til 

begrænsninger og det må være vores håb. Han vil give 

hver eneste af os de bedst tænkelige muligheder for 

godt og lykkeligt liv. 

 Altsammen starter d t starter døbefonten, hvor han 

lover at være med os - og passe på os alle dage lige 

indtil verdens ende. Det løfte er konfirmationens 

baggrund. Konfirmation betyder bekræftelse, og det er 

Gud, som her bekræfter sin kærlighed til os - 

bekræfter, at håbet, som han giver os del i, stadig 

følger hver og en af jer. 

                                 ------ 

Mens vi er små, er meget så let og mere uproblematisk. 

Vi lytter ukritisk til de voksne, vi accepterer, at de 

træffer beslutningerne og forventer, at de trækker os 

op, hvis vi er ved at synke ned i noget, vi ikke kan 

ønske os. Men sådan er det ikke, når man bliver voksen. 

 I er ved at blive voksne. I udvikler jer fysisk og 

psykisk - det er ikke svært at få øje på, når man ser 

jer, og I mærker det så tydeligt, når humøret svinger 

og I pludselig føler trang til oprør og selvstændighed. 

 Men at bevæge sig fra barn til voksen er ikke “et 

hokuspokus”, der sker fra den ene dag til den anden. 

Det er en langvarig proces. Når man tager hul på 

processen, synes man ofte, at det ikke kan gå hurtigt 

nok med at blive færdig. Men hav nu ikke for travlt - 

hav endelig ikke for travlt med at aflægge alt det, der 

hører barndommen til. Dels tager det den tid, det skal; 

dels er der kvaliteter hos barnet, vi får noget godt ud 

af at gemme på. 

 Gid I aldrig holder op med at forundres over de små 

ting, som når fuglene igen begynder deres sang ved 

forårstid. Når den sunde nysgerrighed og forundringen 

får tid og rum, tror jeg, man er tæt på livets mening - 

tæt på sandheden, som bærer  n igennem, hvor man ikke 

selv kunne have kommet igennem. 

                                 ------ 

I virkeligheden er det også i al sin enkelhed, ægthed 

og sandhed  n af vejene, som fører tæt på Gud. Han 

råber ikke altid højt og voldsomt, når han vil have 

mennesker i tale, men i reglen er han afdæmpet, mild og 

blid, for det er den udtryksform kærligheden har. Han 

er der, for han kan ikke undvære sine mennesker, sine 

børn. Det bekræfter han gerne, men vi skal give os tid 

til at lytte og se for at opdage det - vi skal møde med 

tillid for at tro det - vi skal møde med åbenhed for at 

kunne forundres! 

                                 ------ 

Digteren Benny Andersen har bevaret en god portion 

barnlig åbenhed. Han har øje for det store i det små - 

han har ikke glemt menneskets dybe afhængighed. 

Altsammen beriger hans liv og digtning. 

 I skal som afslutning på min tale få lov til at høre 

en sang, han har skrevet. Det er en børnesang og en 

aftensang, men den er så klog og sød, at den alligevel 

er god at tage med her. Den hedder: “Barndommens Land”, 

giv jer tid her midt i spændingen til at lytte og 

forundres over hans ord: 

                            BARNDOMMENS LAND 

 

 

                              1 Barndommens land. 

                              Tidens mælketand.  Verden 

                              er ny for dit øje.  Folk 

                              er to tre meter høje, så 

                              de må bøje sig 

                              ned til dig. 

 

                              2 Solen er varm.  Stikker 

                              på din arm ligesom hvepse 

                              og bier.  der er så gale 

                              - de svier!  Regnormen 

                              føles blød.  Den er sød! 

 

                              3 Verden er stor.  Kaldes 

                              "Moder Jord".  Der findes 

                              børn der må flygte, men 

                              du har intet at frygte. 

                              Ingen skal mishandle dig 

                              -håber jeg. 

 

                              4 Barndommens land. 

                              Nu er jeg mand. 

                              Tit har jeg lyst til at 

                              love solskin og dejlige 

                              skove.  Men der er lang 

                              vej igen.  Sov, min ven. 

 

                                 ------ 

Kære konfirmander! Tillykke med dagen! Held og lykke 

med fremtiden - giv jer god tid til den. Gid Gud og 

lykken tydeligt vil præge jeres liv.