4.S.E.PÅSKE



Sandheden skal gøre jer frie, siger Jesus. Det

lyder så rigtigt. Alle må kunne være enige om det.

Når man kender sandheden lever man

fordomsfrit. Livet ødelægges og begrænses ikke

af forkerte tanker. sandheden skal gøre jer frie.

Det lyder indlysende. Det er mistænkeligt, at vi så

let godtager det som Jesus siger. Har vi

misforstået det.

	Det er med i menneskerettighederne, at et

folk ikke må undertrykkes. Og i de vestlige lande

gælder det i princippet både med hensyn til køn

og alder og race, at man har frihedsrettigheder.

Ingen skal bestemme over andre og holde dem

nede.

	Jesus siger: sandheden skal gøre jer frie.

Og sandheden er jo Guds ord, som han kommer

med. Det er ikke menneskerettigheder som skal

gøre os frie. Det er Guds ord. Og det er ikke for

at vi skal blive selvstændige og kunne bestemme

over vores eget liv.

	Jesus siger: jeg gør intet af mig selv. Det

lyder ikke som moderne tankegang. Vi opfatter

det som svaghed, hvis der er en, som ikke kan

gøre noget af sig selv, og som helt mangler

initiativ. Jesus derimod er stolt over og

fremhæver, at han ikke gør noget af sig selv.

	Han siger: som Faderen har lært mig, sådan

taler jeg. Og han, som har sendt mig, er med mig;

han har ikke ladt mig alene." For Jesus er frihed

ikke at klare sig selv og være alene, men

tværtimod at være ét med Gud, så både ord og

gerninger er fra Gud.

	Hos os i vores tid skal man helst kunne

gøre, hvad man selv bestemmer og har lyst til.

Jesus siger: for jeg gør altid det, der er godt i

Guds øjne." Igen lyder Jesus meget uselvstændig.

Han retter sig fuldkommen efter sin himmelske

Far.

	Og værre endnu bliver det, når Jesus taler

om en slaves og en søns forhold til det hus, de har

hjemme. En slave har ingen ret til at blive i

hjemmet for evigt. Slaven kan blive solgt til andre

eller blive sat fri. Men en søn bliver i hjemmet for

evigt, siger Jesus.

	Sådan er det ikke i vor tid. Det er ikke

noget ideal for unge af blive boende hjemme.

Hvordan kan de blive sig selv og leve deres eget

liv, hvis de er sammen med deres forældre. 

	Jesus siger, at sønnen bliver i hjemmet for

evigt og kun derfor er virkelig fri. Jesus må have

en anden mening om livet og friheden.

	sandheden skal gøre jer frie. De ord er

alligevel ikke så lette at godtage. Mange vil regne

det for et tilbageskridt, hvis de skulle følge Jesus.

Han gør ikke noget af sig selv. Han gør altid,

hvad der er godt i hans Fars øjne. Og sønnen

bliver hjemme for evigt.

	Men det var frihed Jesus bragte, når han

talte Guds ord til mennesker.

	Engang på en sabbat kom en syg kvinde til

ham. Hun var krumbøjet og kunne ikke rette sig

helt op. Da Jesus så hende, sagde han: Kvinde du

er løst fra din sygdom. Så lagde han hænderne

på¨hende og straks rettede hun sig op og priste

Gud. Men der var nogle, som skældte ud, fordi

det var på en sabbat Jesus gjorde det. Han

svarede: Denne kvinde, som Satan har holdt

lænket, burde hun ikke løses fra denne lænke på

sabbatsdagen.

	Jesus befrier os fra alt ondt, sygdom og

djævel, så det ikke knækker os. Vi må leve med

ret ryg og prise Gud, fordi vi er løst fra vores

lænker.

	Et andet sted, hvor Jesus bruger ordet løse.

Det er i lignelsen om den gældbundne tjener. Han

skyldte 40 milioner kroner til sin herre og kunne

ikke betale. Han kastede sig ned og bad: Hav

tålmodighed med mig, så vil jeg betale det

altsammen. Og så står der, at han sherre frik

medlidenhed med ham og løste ham og eftergav

ham gælden. Hvilken befrielse og lettelse må det

ikke have været.

	 Jesus kommer med Guds tilgivelse, der

løser os og sætter os fra fra alt, hvad der tynger

og tærer os indefra, skyld og fortyvivlelse. Det er

ikke kun vores ryg vi må rette. I vores sind må vi

være lettede. Det er frihed både til krop og tanke

Jesus giver.

	Og der er et 3. sted, hvor Jesus bruger

ordet løse. Det er, da han går et af sine største

undere. Lazarus var død og havde allerede været

det i 4 dage. Jesus stod uden for klippehulen, og

hgan råbte med høj røst: Lazarus kom herud. Og

den døde kom ud med fødder og hænder

omvundne med liggklæder og ansigtet hyllet i et

tørklæde. Jesus siger til dem: Løs ham og lad ham

gå.

	Jesus løser os fra dødens lænker og lader

os gå ud i livet. Det er frigørelse. Hvis vi bliver i

Jesu ord, vil vi forstå sandheden og sandheden vil

gøre os frie. Han sord løser op for os. Som de

gjorde for den krumbøjede kvinde. Jesus rakte ud

og rørte ved hende og sagde: Du er løst fra din

sygdom. Og hun rettede sig og priste gud. Eller

lignelsen om den gældbundne tjener, den fortalte

Jesus for at give os en sådan befrielse og lettelse,

at vi også tilgiver hinanden, og dvs. lever i frihed

med hinanden. Og til Lazarus råbte Jesus med høj

røst: Kom herud. Og Lazarus kom ud af dødens

hule.

	Jesu ord sætter os fri til at prise Gud og

tilgive hinanden. Og Jesu ord befriet fra den

stenhårde og knusende død, som vil spærre os

inde med os selv. Det er ikke dødens gravhule,

som indeslutter os, så vi er dømt til at blive dér.

Vi må blive i Jesu ord, som løser op for os.

	Hvis I bliver i mit ord, skal I lære

sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer

frie. Det ligner meget et sted hos Paulus, som vi

hørte fra alteret: Er nogen i Kristus, er han en ny

skabning. Det gamle er forbi. Se, noget nyt er

blevet til. Det er store ord. Det er svært at se det

passer. Det ser snarere ud til, at vi stadig gør

synd, stadig er syndens slaver, når vi er afvisende

over for andre, mangler åbenhed og kærlighed,

når vi holder hinanden fast på det, som er sket og

gjort. Hvor er det befriede og nyskabte?

	Så forstår vi måske lidt af, hvor det ikke

engang var nok, at Jesus rakte ud og rørte ved os

eller råbte med høj røst for at få os til at høre

ham. Menneskesønnen måtte give sit liv som

løsesum. èn er død for alle. I ham har vi

forløsning, syndernes forladelse.

	Jesus gjorde ikke noget af sig selv. I sit liv

og i sin død gjorde han, hvad der var godt i hans

fars øjne: han løste os, så vi har hjemme i vores

himmelske Fars kærlighed til evig tid.