5. sø. e. påske 



	Niels Peder Nielsen





Fra det meneskelige fællesskab kender vi hvordan vi

kan blive holdt på afstand gennem en ydre

uforpligtende form, som fortæller et tydeligt hertil

og ikke længere. Til at fastholde denne afstand

bruges løs snak om de sidste nye bilmodeller fra

Japan, modetøjet fra Hennes og Maurits, eller turen

til Rhodos osv. - men vil vi tættere på den person,

så går der et jerntæppe ned og man hægtes af.



Modsat kender vi også til at skal man nå ind i sjælen

af en person, så skal man drages med ind i arbejdet,

ind i hobbierne, ind i familien, ind i livsopfattelsen,

ind i pungen, ind i sorgerne  og glæderne, og hvis

det er en kristen, ind i de pulsslag, som holder troen

igang, det levende og engagerende, og her ikke

mindst bønslivet. En lille omskrivning af: Sig mig

hven du omgås, og jeg skal sige dig hvem du er

kunne lyde sådan: Sig mig du tror på og beder om

og jeg skal sige dig hvem du er. 



Det vi lige har læst er formodentlig Jesu sidste bøn

om torsdagen før den frygtelige lidelse og død

dagen efter, og i denne bøn oplever vi hvad Jesu

hjerte inderst inde banker for. Og det åbnede sig for

mig gennem nogle undervisningstimer i midten af

70erne, hvor nu afdøde sognepræst og

kinamissionær A. J. Sørensen holdt nogle bibeltimer

for os unge i IMU i Odder Menighedshus.  Vi havde 

inviteret denne gamle åndskæmpe og vi unge lyttede 

og tog til os af hans åndelige livserfaring. Jeg

husker endnu hans fortællinger om vækkelsen i Kina

i hans distrikt, en vækkelse, der begyndte med at

han inviterede til bibeltimer i sit hjem og hvordan

man tilsidst ikke kunne være i hjemmet, og hans 

virke i Kina blev til vækkelse og velsignelse, og jeg

ser stadig for mig, hvordan hans gamle øjne fik en

særlig glød og glans, når han omtalte sin Kinatid.

Jeg har i min bibel stadigvæk notater fra A. J.

Sørensens bibeltimer, og netop Jesus bøn her fik for

mig en ny og stærk dimension  gennem hans

gennemgang, og i mig satte det sig det spor at jeg

gerne vil gå op i det, som Jesus går op i og ikke

gå så meget op i det Jesus ikke går så meget op i,

og gennem denne bøn af Jesus får vi en fin

fornemmelse af hvad der ligger Jesus på hjerte lige

før han mødte lidelsen, døden og opstandelsen. De

følgende punkter er hentet fra mine noter i min bibel

griflet ned på baggrung af A. J. Sørensens

gennemgang af kap. 17.



1. - alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort

i dem v17. 

Her er vort hovedanliggende som kristne. At kaste

et herligt skær over Jesus,og over alt det herlige han

har gjort, mens han vandrede her blandt syge og

blinde, lamme og vanføre, syndere og toldere.

Fortæl det og vi kaster glans og herlighed over

Jesus. Fortæl om hans Død vor skyld - og sønnen

herliggøres. Fortæl med begejstring at Jesus er

opstanden- og sønnen herliggøres. Fortæl om det

evige liv,  - og sønnen herliggøres. Fortæl med

bæven og glæde hvad Jesus har gjort i vores  liv -

og sønnen vil blive herliggjort. Det gjorde stort

indtryk på mig at vi for nogle år siden sammen med

over 5000 i Gøteborg rejste os sang den gamle

latinske hymne : Laudate omnes gentes , laudate

domino : Syng 

lovsang alle lande og lover Herrens navn. Der var i

denne lovsang en duft af himlen på jord, en duft af

den tilbedelse og lovsang, som evigheden skal

bringe sønnen. 



2.   Hellige Fader hold dem fast ved dit navn.

Her tales der ikke blot om at vi skal beholde

kristennavn og facade. Nej Jesus beder i denne bøn

om at vi må blive holdt fast i det, som er hans

anliggende : At verden må kende at der kun er et

navn, der borger for frelsen: Jesus og hans

fuldbragte værk på Golgata, hans ord og hans

gerninger overgivet til fattige, dig og mig. 



3.  -- for at de kan være ét ligesom vi. 

Gennem vor eenhed i dag skulle verden se hvem du

er - lyder det i en lille sang. Denne bøn handler ikke

om at Jesu vilje er en enhedskirke en åndelig elite

eller superkirke, men den handler om at vi som

kristne skal bevares i en eenhed med den og de, som

bekender at Jesus er deres frelser. Så lad der være

nogle kulturelle barrierer mellem op. Det hører til i

den jordiske småtingsafdeling, og tænk på at i

himlen er der slet ingen småtingsafdeling. Kun

afdelinger med store ting. Hånden på hjertet: det

hører da til i småtingsafdelingen om du har

hænderne foldet i skødet eller du har dem rakt i

vejret. Om du sidder ned og synger eller står op.

Om du klapper eller lader være. Om du spiller på

trompet, orgel, guitar eller trommer. Om der er lidt

larm fra børn eller stilhed

osv. Placer den slags ting hvor det hører hjemme:

Under troen på den opstandne og herliggjorte

Jesus - og i småtingsafdelingen. Hvor Guds Ånd er

er der frihed. Bemærk det. Men eenheden

manifesterer og peger udad - og bærer med sig et

vidnesbyrd om det som Guds folk vil.



4. -  for at de fuldt ud må have min glæde i sig. v.

13.

At glæde sig i Herren gør mig stærk lyder et lille

bibelkor. Engang fortæller Jesus om sig selv som

vintræet (Johs 15.) og slutter med at sige: Dette har

jeg sagt til jer, for at min glæde skal være i jer og

jeres glæde kan blive fuldkommen 15,11.  Nu fryde

sig hver kristen mand og springe højt af glæde,

flyder Luther over af. Men skal skulle tro, at vi har

lyttet til Storm P.´s evangelium, når han siger det

sådan: Hvis du er glad er det din egen skyld, for der

er nok at være ked af.  Jesus vil at glæden skal bo i

hans folk.                                          



5. -- men at du vil bevare dem fra det onde. v.- 15.

Åh for et hjertelag. I dette øjeblik er Jesus i forbøn

for sit folk, at det må bevares fra det onde, fordi han

ved at Djævelen lusker rundt som en brølende løve

og ser hvem han kan opsluge. Går rundt, står der

om løven, og det fortæller om en systematisk

indkredsen af byttet, for så i rette øjeblik at kaste sig

over byttet. Sådan en taktik benytter Guds

modstander sig af, men Jesus beder for os og stiller

sig ind i denne Djævelens kredsende  cirkelgang

forat hindre eller 

hæmme hans virkning og Jesus slås kun ud af kurs

når du og jeg rækker modstanderen en lillefinger

eller leger med synden og lever i uopgjort synd og

ulydighed.



6. -- Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed,

v17. 

Her er vi så ved Jesu bøns cresendo. Det er

bolværket og værnet mod magterne og

myndighederne i himmelrummet. Guds ord,

sandhedens ord. Værnet over alle værn mod

vranglære, trosforfalskning, kødelighed, åndeligt

overmod, åndelig slaphed og åndelig ligegyldighed i

lære og liv. Guds ord det er vort arvegods, det skal

vort afkoms være.



Blev vi overrasket over hvad det er for sider Jesu

hjerte slår for og som han beder om i sin sidste bøn.

Hvad havde vi regnet med? Hvis vi engang imellem

tænker efter hvad det er vi går og tager os for og

bruger tid på, så opdager vi ofte til vor store

forskrækkelse at vi slet ikke går op i de ting, som

Jesus går op i, og derfor må vi igen og igen ty til

denne bøn, for her fortæller Jesus os nemlig hvad

han går op i og her kan vi så blive korrigeret.

Amen.