Kære brudepar

Jeg har hørt, at I begge er meget arbejdsomme. I har

udearbejde og I går begge op i jeres ejendom eller gård. Dér

bruger I jeres fritid. I er hjemmemennesker. Det er godt for

jer og jeg er sikker på, at det er godt for jeres børn. Der er

ikke noget mere hyggeligt for børn, hvis far og mor er

hjemme og børnene kan gå sammen med dem. Det giver en

rolig hverdag både til voksne og børn, at kunne lide at være

hjemme.

Et hjem, det er ikke bare et sted, hvor man har til

huse. Man kan jo godt have et hus, og alligevel ikke have

nogen følelser for det hus.

Det er vigtigt at have et hjem. Børn f.eks., de kan

ikke nøjes med at have et sted at bo. De skal føle sig trygge

der.

Det arbejder I to på, at have et hjem sammen. Det

gør I også ved at gifte jer. I gør klart for hinanden at I hører

sammen og føler jer rolige ved hinanden.

I vores salmebog er der en salme som netop har de to

ord hyggelig og rolig. Den begynder med ordene: Hyggelig,

rolig, Gud, er din bolig, (378,1). Det kan forstås sådan, at

fordi vi må bo hos Gud, må vi have det hyggeligt og roligt.

Jeg kom til at tænke på den salme, da jeg hørte om jeres liv.

I et af versene synger digteren til Gud: Lykkes og

trives,styrkes, oplives skal dine små, (378,5).

Når et menneske er tryg, så lykkes livet. Det giver I

hinanden og jeres børn på den måde I lever sammen på

jeres ejendom.

Og sådan vil Gud, at vi skal leve, at vi skal give

hinanden en god hverdag. Når det er Guds vilje, er det fordi

Guds gave til os netop er tryghed og tro. 

Jeg er sikker på, at vi har anelser om Guds paradis, og når

vi forestiller os lykken, så er det mindelser fra Guds paradis.

Guds himmel er et barndomshjem. Hos Gud er vi accepteret

helt, som vi er. Gud er hjem for os. Hos Gud kræves intet

andet af os, end at vi er. Vi skal ikke føle os som gæster -

og slet ikke som nogen, der er på prøve.  Vi har

hjemstedsret hos Gud. Vi hører til, vi skal ikke bevise

noget. Derfor kaldte Jesus Gud for Far, og Jesus brugte det

lille barns ord for Far. Vi er Guds børn, som roligt må være

hos Gud. Hyggelig, rolig, -  Gud er din bolig.

	Og Gud vil, at det skal præge vores hverdag,

trygheden og troen. Himlen er ikke noget, som er langt

borte. Nej, Gud vil at hans himmel er midt i vores liv.

	     Martin Luther har fortalt om en erindring fra sin

barndom. Det var engang, en sommer, at to svale-par havde

bygget deres reder inde under loftet i stuen i det lutherske

hjem - og det var nok især én dag, en varm sommerdag, han

mindedes, at alle døre og vinduer stod åbne i huset, og der

var en flyven af de her svaler ud og ind, - det var ligesom

stuen eller hjemmet gik i ét med hele den store sommerdag

udenfor. 

     Det stod for Luther som billede på Guds forhold til os.

Gud bringer sommeren ind i vores liv.  Gud gør, at vores liv

går i ét med hele hans kærlighed. Gud vil at hans himmel er

midt i vores liv.

	Kære brudepar, sådan føler I det nok i dag, at himlen

er i jeres liv, eller at I er i den syvende himmel. Et bryllup er

jo en dejlig fest. I fejrer hinanden og I fejrer den gode

hverdag I har i jeres hjem, og jeres familie og venner deler

jeres glæde. I dag beder vi om Guds velsignelse over jeres

ægteskab, så festen i dag må vare ved ind i jeres ægteskab.