j
Hvis du har kommentarer så skriv hertil |
Jesus talte mest om sig selv som menneskesønnen. Det er et udtryk fra det gamle testamente. Profeten Daniel taler om en, som skal komme ved tidernes slutning og som skal oprette et evigt rige. Daniel siger: I nattesynerne så jeg dette: Med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og blev ført frem for ham. Herredømme, ære og kongerige blev givet ham. Alle folk, stammer og tungemål tjente ham. Hans herredømme er et evigt herredømme, som ikke skal forgå. Hans kongerige skal ikke gå til grunde. Jøderne havde også andre forventninger til fremtiden, at der skulle komme en stor konge, Messias eller Kristus, som skulle gøre Israel til et stort land. Jordiske forventninger knyttede sig til Messias. Han skulle give fremgang og lykke for det jødiske folk. Men Jesus kaldte sig selv menneskesøn. Det var nok for at sige, at hans rige ikke kun omfatter jøderne, men alle folk. Hans kongedømme gælder alle folkeslag, stammer og tungemål. Jesus var noget særligt. Han talte med styrke. Han handlede med stor kraft. Og folk har snakket om, hvem han dog kunne være. Mange mente åbenbart, at han kom fra fortiden, at han var opstået fra de døde. Han var Johannes Døberen, som var vendt tilbage fra døden, eller en af profeterne. Folk kunne mærke, at Jesus lignede de store mænd fra det gamle testamente. Måske kunne de også mærke, at der var noget himmelsk og overnaturligt over Jesus, som en død, der var blevet levende igen. Men der var uenighed om, hvem Jesus kunne være. Disciplene derimod var enige om det. Jesus er Kristus, den levende Guds søn. Jesus kommer ikke fra fortiden men fra fremtiden. Det er vigtigt at vide hvem Jesus er. Hvis Jesus kommer fra fortiden, så er det det gamle han bringer tilbage. Hvis Jesus kommer fra fremtiden, er det noget nyt, noget afgørende nyt for verden, som Jesus bringer. Forskellen mellem profeterne og Jesus er, at profeterne bragte budskab fra Gud. Jesus kommer ikke kun med nye ord fra Gud. Han kommer med nyt liv fra Gud. Profeterne talte hårdt og opmuntrende til det jødiske folk for at bevare dem som Guds folk. Jesus taler og skaber et nyt folk, et nyt rige. Jesus bringer himmeriget, kongedømmet fra himlen, det evige liv. I slutningen af Johannes evangeliet står der: Dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn. Det er vigtigt at tro på Jesus som Guds søn. Jesus har sagt meget klogt, så man kunne tro, at han var en klog mand. Jesus har gjort meget godt, så man kunne tro, at han var et godt menneske. Men når vi tror, at Jesus er den levende Guds søn, så vi ser, hvad Jesus virkelig bragte: et nyt rige, himmeriget, hvor der er fred og evigt liv. Fordi Jesus er Guds søn, kan han føre os ind til Gud. Hvis Jesus kun var klog, så kunne han gøre os kloge. Hvis Jesus kun var god, så kunne han gøre os gode. Men Jesus er Guds søn, derfor kan han gøre os til Guds børn. Himmeriget består nemlig ikke af kloge og gode og voksne og modne, men af børn. Der kan være perioder, hvor små børn hele tiden løber efter deres forældre, tager moderen i kjolen, hænger sig fast i faderens ben, beder om at komme op. Forældrene mærker det som udtryk for kærlighed, at barnet ikke kan leve uden sin mor og far. Det er også et behov for ømhed og tryghed. Og det vil en mor og en far gerne give sit barn. Jesus er Guds søn. Han sagde bare Far til Gud. Og Jesus gav os lov til det samme. Vi må være som små børn, der får ømhed og tryghed og kærlighed i Guds favn. Vi må hænge Gud om benene. Vi må bede Gud om at komme op til ham. Når Jesus er Guds søn, betyder det, at Gud selv kommer til os i ham. Vi møder Gud. Vi lærer Gud at kende. Vi har adgang til Gud i Jesus. Der er åbent. Der er frit for os til Gud. Som Guds søn kunne Jesus have været som Johannes Døberen, hård og krævende. Og vi ville føle, at der var lukket til Gud. Eller Jesus kunne have talt med fine og kloge ord, som vi ikke forstod. Og vi ville føle, at Gud ikke er for os almindelige mennesker. Men Jesus kaldte Gud far og gav os lov til det samme. Derfor er det himmeriget, som Jesus bringer. Jesus priser Peter salig, fordi han har set, at Jesus er Kristus, den levende Guds søn. Og Jesus siger, at troen har Peter ikke fået fra sig selv eller fra andre mennesker, men fra Gud. Det er Gud, som har åbenbaret det for Peter. Hvorfor kunne mennesker ikke selv se, at Jesus var Kristus. Hvorfor troede folk, at han kom fra fortiden, når han kom fra fremtiden. Det var fordi han ikke svarede til deres forventninger. Han optrådte ikke som en konge. Ja, han optrådte ikke engang som den menneskesøn, der var omtalt i den hellige bog, bibelen, at alle folk skulle tjene menneskesønnen. Jesus sagde jo tværtimod: Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange. Det var skjult, at Jesus er Guds søn. Jesus takker et sted Gud, fordi han har skjult Guds rige for de vise og kloge, men åbenbaret det for de umyndige. Gud ville, at himmeriget ikke kun er for nogle få, som kan meget og er sikre på sig selv. Gud ville, at alle kommer ind i Himmeriget, også dem, der ikke kan meget, og det er jo for at vi skal stole på Gud og ikke på os selv. Det må også de vise og kloge lære for at komme ind i Guds rige. Vi kan ikke frelse os selv. Det må vi lære. Gud sendte frelseren til os, for at vi skal have livet i hans navn. I første Johannes brev står der: Den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn. Og Johannes fortsætter: Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv. Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om. Når vi beder Gud om, at han selv åbenbarer sin søn for os, så vi tror på Jesus Kristus, så får vi det, som vi beder om, ja, så har vi allerede fået det. Bed, så skal I få. Søg, så skal I finde. Bank på, så bliver der lukket op for jer. Lettere kan det ikke være. Jesus har jo nøglerne til Himmeriget, og de nøgler bruger Jesus ikke til at låse med, men til at åbne med, så der er fri adgang for os til Gud. De nøgler har kirken fået, så vi her må høre det glade evangelium: I må være frimodige over for Gud. Gud har selv åbnet op for jer, så ingen tunge porte, heller ikke dødens porte, kan lukke jer ude fra Gud. Paulus skriver i sit brev til Kollosenserne: Gud friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse. Jesus var jo Guds søn ved at han gav sit liv for os som løsesum. Jesu eget liv er nøglen, som har åbnet op for os ind til Gud, for at vi må leve trygt som Guds børn. Det får vi i troen på Jesus Kristus, den levende Guds søn. NY PRÆDIKEN Når man er til eksamen, skal man helst svare rigtigt på spørgsmålene. I stykket i dag tager Jesus disciplene til eksamen. Hvem siger I, at jeg er? spørger han. Og Peter svarer rigtigt. Og så skulle man vente, at Peter havde bestået den eksamen. Men for det første skal vi lægge mærke til, at Peter ikke giver det rigtige svar, fordi han er vidende og klog. Jesus siger jo lige efter, at Peters bekendelse ikke kommer fra ham selv, men fra Gud. Det er ikke Peter, som har fundet frem til sandheden. Det er Gud, som har lagt sandheden foran Peter og åbenbaret den for ham. Og for det andet kan vi se kort tid efter, at Peter i sig selv ikke er særlig klog. Han prøver at forhindre, at Jesus skal lide og dø og opstå. Og Jesus må sige: Gå væk fra mig Satan. Når vi ellers er til eksamen, så er det helt op til os selv, om vi består. Vi skal læse stoffet grundigt. Vi skal øve os i at huske, så vi kan give de rigtige svar. Men når vi er til eksamen i kristendom, så er det ikke op til os selv. Dér bliver vi aldrig kloge nok, så vi selv kan finde frem til sandheden og huske den. Det er kun Gud, som kan give os sandheden og som kan holde os ved den. Hvis ikke Gud bliver ved at styrke troen i os, så tænker vi straks mennesketanker, sådan som Peter gjorde. Han ville hindre Jesus i Korsdøden og opstandelsen, hindre Jesu frelsesgerning, fordi Peter ikke kunne forstå, at det var nødvendigt Jesus skulle lide. Peter er en af de største blandt de første kristne. Når han, som er den største i kirken, kan være så ustabil, at han det ene øjeblik siger sandheden og det næste øjeblik viser, at han ikke har forstået spor, så kunne man fortvivle. Man kunne mene, at kirken, som jo består af mennesker, der ligner Peter, at kirken er meget svag og at de kristne ikke er til at stole på, fordi de svinger mellem at forstå Gud og misforstå Gud, akkurat som Peter gjorde. Men jeg mener lige modsat, at netop fortællingen i dag viser, hvor stærk kirken er. Den er stærk, ikke på grund af vores klogskab og tro, men fordi Gud selv bevarer sin kirke. Kirken står fast, fordi det er Gud selv, der bliver ved med at åbenbare frelsen for os, frelsen som er Jesus Kristus. Når vi ser tilbage i historien, har kirken været gennem farlige perioder. Truslerne mod kirken kom enten udefra eller indefra. Der var tider med forfølgelser, hvor kristne måtte skjule sig. Eller der var tider, hvor kirken havde medgang, og hvor den fik så stor magt, at kristne blev fristet til misbrug. Det var lige farligt, truslerne udefra eller fristelserne indefra. Men gennem det hele bevarede Gud sin kirke. Den ændrede sig ikke, når der var stor tilslutning eller når der var lille tilslutning. Jesus siger, at Dødsrigets porte ikke skal få magt over kirken. Det betyder, at kirken ikke vil blive opslugt af døden eller intetheden, kirken vil ikke forsvinde. Når Jesus så sikkert kan sige, at kirken vil bestå, på trods af de kristnes uforstand og vankelmod, så er det jo fordi det er Gud selv, som vil bevare kirken. Kirkens grundlag er klippefast. Vi skal ikke være bekymrede på kirkens vegne eller tvivle på kirkens budskab, også selv om vi kunne have mange gode grunde til det. Også på Jesu tid så det hele usikkert ud. Der var altfor mange meninger om Jesus. Peter sagde sandheden, men også han var så usikker, at han det næste øjeblik faldt fra sandheden. Men det viser, at vi alle, om vi er store eller små kristne, kun kan bygge på Gud. Og det er kun fordi Gud selv bygger sin kirke, at den kan bestå. Gud bliver ved med at åbenbare sin søn for os. Når Jesus siger, at Peter er den klippe, som kirken er bygget på, så betyder det altså ikke, at det er Peters fromhed vi skal holde os til. Det kan vi også læse i Apostlenes gerninger, hvor Peter engang helbredte en lam ved templet i Jerusalem og en stor skare stimlede sammen og undrede sig over det, som Peter havde gjort. Men han sagde: " Hvad er I så forundrede over, og hvorfor står I og stirrer på os, som om det var ved vores egen kraft eller fromhed, vi havde fået denne mand til at gå? Abramhams og Isaks og Jakobs Gud, vore forfædres Gud, har ophøjet sin tjener Jesus til sin herlighed..." og Peter fortæller videre om Jesu liv og død. Det er altså ikke på grund af Peters kraft eller fromhed vi skal tro, men på grund af Jesus, Guds søn. Kirken er kun stærk, når den ikke bygger på sig selv og vil vise sig selv frem, men glemmer sig selv og kun viser hen til Jesus. Det er ikke kirkens eller de kristnes fromhed og kraft vi skal tro på, men på Jesus. I den forstand skal vi fornægte os selv. Jesus siger jo: Hvis nogen vil følge mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig. At bære et kors er det samme som at være en dødsdømt forbryder, der har fået den hårdeste straf. Det betyder, at vi er som nogle, der ingen ære har, som vi kan prale af. Vi er som nogle, der har mistet alt, er gået fallit, vi ejer intet, som kan vi kan betale med, når vi vil ud af vores ulykke. Jesus vil have os til at indse, hvor svage vi er, så vi alene sætter vores håb til Guds frelse. Men Jesus vil også give os den trøst, at selv om vi ligner forbrydere, der kommer med vores fallitbo, så må vi være med i hans kirke. Selv om Jesus måtte sige til Peter: Gå væk fra mig, Satan" så beholdt Jesus alligevel Peter mellem sine disciple og lod ham følge sig. Jesus viste tydeligt, hvori frelsen består, nemlig tilgivelse, ja, tilgivelse af de værste syndere. Og den magt har Jesus givet til os svage kristne, at række tilgivelsen videre. Vi har fået nøglerne til Himmeriget. Hvad vi løser på jorden, er løst i himlen, og hvad vi binder på jorden, er bundet i himlen. Det er en stor magt, som Jesus har givet kirken. Og vi skal lære af ham, hvordan vi skal bruge den magt. Han lagde aldrig forbandelse på mennesker. Han løste mennesker. Og han bebrejdede netop farisæerne fordi de bandt tunge og uoverkommelige byrder sammen og lagde dem på menneskers skuldre, eller fordi de lukkede himmeriget for mennesker. Selv lagde Jesus ikke byrder på nogen og han åbnede himmeriget for alle. Og det er hans ord, som kirken må give videre. Det er store ord i vores lille mund, når vi kristne må sige til enhver vi møder: Du er tilgivet. du kommer i himlen. Det er som om vi sætter os i Guds sted. Er det ikke Gud som dømmer. Og kan vi vide om os selv eller andre, hvordan Gud vil dømme. Ja, kirken har fået ret til at løse og binde. Jeg som præst bruger den magt Jesus har givet til at løse folk fra deres synder, at forkynde Guds tilgivelse, og dem, som kirken har løst her på jorden, er også løst i himlen. Nøglerne til himmeriget, det er en stor magt. Når kirken siger: du er tilgivet, så er himlens dør åbnet for dig og der er intet, som kan lukke den. Det er den samme magt, som Jesus havde. Farisæerne undrede sig over ham, når han sagde til et menneske: du er tilgivet. De mente, at det kun var Gud, som har den magt til at løse eller binde et menneske, lukke eller åbne himlen for et menneske. Men Gud havde givet Jesus den magt, og den giver han videre til kirken, som består af os svage kristne, der kun kan leve på tilgivelsen. Men den må vi også være sikre på, hvilke syndere vi end er. |