<H5></H5> 1. søndag efter hellig 3 konger 1998

Bøn: Himmelske Gud. Du kom til os i et barn. Hjælp os til at åbne os for din kærlighed, så vi i hvert et ansigt kan se et menneske, som er dit. Vær der, hvor vi er, nu og altid. Amen.

------ Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus! Mark. 10, 13-16

------ prædiken:

Guds rige kan man ikke tænke sig ind i. Dét er til alle tider kommet de religiøse sværvægtere på tværs. Det var også en hovedårsag til Jesu evindelige kontroverser med farisæerne og de skriftkloge. Dagens tekst indrammes på den ene side af farisæernes spørgsmål om skilsmisselovgivningen og på den anden side den rige mands spørgsmål: “Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Farisæerne, som igen ville prøve Jesus, får at vide, at skilsmisselovgivningen alene er skabt pga. deres hårdhjertethed; og den rige mand diskvalificeres af sit svigtende mod eller sin svigtende vilje: han vil ikke sælge alt, hvad han ejer. Det er her imellem, Jesus om børnene siger: “Lad de små børn komme til mig.. Den der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn kommer slet ikke ind i det.”

------ Vi hørte i den gammeltestamentlige salme, som blev læst tidligere, at der om Skaberen og mennesket blev sagt: “Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det.”

Ret meget mere har vi ikke rigtig læst eller villet forstå. Vi har så let ved at glemme, at vores særstatus er en gave og ikke retfærdig fortjeneste. Fra at være dét, vi er Gud takskyldige, gør vi gudbilledligheden til ejendom og magtmiddel, som vi ikke er sene til at fratage den ene og gokke den anden i hovedet med.

------ Vi vil så gerne selv og benytter betydelig energi og indbildningskraft på at planlægge livet - ikke blot vort eget liv, men såmænd også gerne de andres. Det står særlig klart her kort efter nytåret. Vi har lige offentliggjort alle fortsætterne, mange af os har taget munden fuld, og hvordan er det så gået? eller hvordan kommer det til at gå? I hvert fald stillede jeg også sidste år i udsigt, at nu skulle der styr på kassekreditten og vægten skulle ned. Jeg vil godt indrømme, at de samme mål er på programmet igen i år. Undskyldninger er der nok af og håbet om realisering er igen stablet på benene. Jo, om det så er mere eller mindre tåbelige nytårsfortsætter, så investerer vi gerne betydelig energi og indbildningskraft i dem. Sådan er det i det små og det går såmænd igen også i de større forhold.

Mennesket, du og jeg, nyder fornemmelsen af at være over tingene og livet. Vi blev gjort kun lidt ringere end Gud - det er ord, vi gerne smager på.

------ Desværre skal vi kun få linier hen i historien om Gud og mennesker, før det går skævt. Trangen til at tage livet - og dermed titlen “gud” i egen hånd, tager magten over mennesker. Mennesket vil selv planlægge og håndtere - ikke så gerne lytte og tage imod. Det må være baggrunden for fortællingen om Adam, Eva, Gud og Kundskabens træ. Adam og Eva havde fået at vide, at Gud nok skulle sørge for dem på bedste måde, de havde stor frihed, kun Kundskabens træ måtte de ikke røre. Men som bekendt gik der ikke lang tid, før det gik galt. Mennesket vil selv bestemme, og dermed blev Gud og menneske skilt fra hinanden. Lige siden den dag, da mennesket måtte tage ophold uden for Paradis, har det brudt sin hjerne med, hvordan det kunne komme tilbage, men det har været uden held. Mennesket har forsøgt sig med utallige systemer - også betingelser for Gud: mennesker kan nå så langt ud og tro sig så højt på strå, at de mener, det er Gud, der skal gøre sig fortjent til at være déres Gud og ikke mennesker, som burde arbejde på at blive værdige til titlen: Guds elskede børn.

------ Jesus er endnu et af Guds forsøg på at lære mennesker Gud - og sig selv at kende. Jesus er opgør med tanken: “at man kan tænke sig ind i Guds rige”. Som et værgeløst, forfulgt barn lod Gud sig føde på menneskers jord. Til alle tiders største konge var der ikke plads, da han skulle fødes, så han kom til verden i en beskidt stald. Det tør kaldes et opgør med sædvanlig forståelse af stort og småt. Jesus gør sig på intet tidspunkt til af sig selv eller sit eget. Han er i den mest rendyrkede form et menneske, som tager livet af Guds hånd. I hvert eneste menneske, han møder, ser han Guds aftrykte billede - han ser en skabning, som er skabt kun lidt ringere end Gud og derfor har krav på største værdighed og respekt, og det uanset om medmennesket er sort eller hvidt, rigt eller fattigt, sygt eller rask. Gud er alt også alt i alle!

------ I et gammelt klosterskrift står følgende lille historie at læse: Flodens fisk talte med hinanden: "Man påstår, at vores liv afhænger af vandet. Men vi har dog aldrig set vand. Vi ved ikke, hvad vand er for noget". Efter mange overvejelser begav nogle fisk sig på vej til den vise fisk, som boede i havet, og spurgte ham, hvad vand var for noget. Da fisken havde hørt på dem, sagde den: "O, I dumme fisk! I vandet lever og bevæger I jer. Af vandet er I kommet, til vandet vender I tilbage. I lever i vandet og ved det dog ikke". Således lever mennesket i Gud. Gud er i alle ting, og alle ting er i Gud.

------ Barnedåb, som er et af vores kirkes vigtigste kendetegn, er gentagelse af opgøret med tanken, at man kan tænke sig ind i Guds rige endsige fortjene sig til det. “Lad det små børn komme til mig..... Gå ud i alverden og døb i faderens og sønnens og helligåndens navn... Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Det er ord og befaling fra vóres Gud, som blev menneske i et sårbart barn, i en beskidt stald på Betlehems mark. Det er ord og befaling fra vores Gud, som er i alle ting, opretholder livet selv og den fortsatte skabelse. Det er ord og befaling fra vores Gud, som gerne ser Paradisets forhold mellem Gud og menneske genoprettet. I dåben vender vi tilbage til begyndelsen. Vi fødes på ny ved at føres gennem det guddommelige fostervand. I dåben fortæller Gud os: “Du er fundet af kærligheden, du er min - jeg kender dig og vil være med dig alle dage lige til verdens ende”. Så er det op til os at åbne os for Guds kærlighed. Vi skal ikke bare tage livet for en selvfølge, vi skal sige tak for alt dét, Gud giver: Mennesker at holde af, naturen, kærligheden, lyset. Vi skal kæmpe for, at kærligheden kommer til at fylde mere i verden end mørket og det onde.

------ "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i!" Som konsekvens af den opfordring holder vi barnedåb. Dåbsvandet er som vandet i Guds øjne. I kærlighedens øjne kan man spejle sig. Det kan man også i dåbsvandet. Da du blevet båret til dåben af far og mor, spejlede du dig første gang i dåbsvandet. Billedet, som viste sig i vandet, var billedet af mennesket med alle de kvalifikationer, der skal til for at blive accepteret, elsket af Gud. Når du tvivler på din værdi i medmenneskers - og Guds øjne så læg igen vejen forbi døbefonten og spejl dig i vandet: Dér ser du ansigtet på Guds barn - barnet, han har lovet altid at være med og passe på - barnet, han har registreret navnet på. Det kan og skal du slet ikke undvære. Tværtimod skal du opøve bevidstheden om i Guds øjne at stå som et elskeligt barn - et barn, som han vil give alt af betydning. "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i!" Hør det og tag det til dig du døbte lille Guds barn! Amen.

------ salmer: 396: Alle mine kilder skal være hos dig 268: Bøj, o Helligånd, os alle Dåb: 402: Herren strækker ud sin arm 26: Til himlene rækker din miskundhed, Gud ------ 35: Lille Guds barn Nadver:432: Jesus Krist, du gav mig livet 406: Vor løsen er vor tro og

Tryk her tilbage til forside
Siden er opdateret den 120198
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email