"stikordssætninger"
For eventuelle læseres skyld bør det nok siges at
prædikenen følger ikke nødvendigvis alle ordene, ej
heller i den skrevne rækkefølge. Der skal redigeres,
slibes og files i ugens løb, så der bliver en klar
linje fra begyndelse til amen.

Du meget velkommen til at sende en e-mail ( tryk øverst
til venstre), hvis du har brug for yderligere
uddybning.

Her kommer de så: Stikord til prædiken til 5. s. efter
trinitatis 2. række Kristus spørger: Hvem er jeg?
Spørgsmålet kunne også lyde: Hvem er I? Hvem er jeg,
mennesket?  Spørgsmålet kræver overvejelse over i hvem
og hvad vi henter vi selvforståelse.  Vort svar har
betydning for os selv men også for vort svar på det
oprindelige spørgsmål fra Kristus.  Vi må selv
personligt forholde os til Jesus.
Svaret på spørgsmålet om hvem vi er afgøres i vort svar
til hvem Jesus er.  Vælger du at svare at Jesus er alt
muligt andet end Guds søn, har du dermed også givet
andre mulighed for at tage magten over dig. Mennesker,
ideologier, meninger.  Svarer du at Jesus er Guds søn
har du dermed også svaret at du som menneske er skabt i
Guds billede, at du er Guds barn og at det giver det
videre svar på hvad det vil sige at være menneske. I
dåb og nadver vælger vi Gud og får derved givet vor
mennesk
elighed.

I dag spørges vi hvem vi mener Jesus er.
I vores svar kan vi bruge Jesus som trækdyr for vor
egen personlige mening.  Det er kødets og blodets,
fornuftens svar.
Svarer vi at han er Guds søn, er det lagt os i munden
af Gud selv og det betyder at vi nu må give afkald på
vort eget og lade os styre af ham.  Det er frygteligt
medmindre vi hviler i at han samtidig giver os al sin
kærlighed.  Jesu magt er afmagt. Det nye liv kan ikke
fremmes ved magt.  Jesu herlighed er åbenbaret i
selvhengivelsen, den egentlige sejr.  Binde - holde os
fast på at vi er syndere.
Løse - holde os fast på forkyndelsen af Jesus som
frelser.  Bekendelsen rækker fra historiens begyndelsen
- skabelsen, til Jesu komme i skyen.