Rør ved vort
hjerte, vor mund, vore hænder med din almægtige
skabende Ånd Jesus, som dybet i hjerterne kender læg på
vort hoved din kærlige hånd.  

Frygt Gud, så du ikke
behøver frygte noget. Det lyder umiddelbart som
 en selvmodisgelse. Men der er faktisk
en mening med galskaben.  Frygt er faktisk noget, som
alle mennesker kender til. OG egentlig er det en god
ting. Frygt kan blive lammende, og det er ikke godt. OG
frygten kan blive sygelig, og det er jo endnu værre.
Men ellers er frygt en god ting.  Der er faktisk mange
ting, som vi render rundt og frygter. 

 SIdste weekend
var der for eksempel et tordenbvejr, i hvert tilfælde i
Kastrup. Det bevirkede, at der var nogle, der fik noget
mindre nattesøvn en sædvanligt. OG hvorfor? På grund af
frygten. For vi ved, at tordenvejr, kan vi ikke spøge
med. Det kan have ganske ubehagelige konsekvenser. OG
derfor må vi hellere tage vare på os og vort. Og hvis
det så bare er frostmaden, der ikke har så godt af, at
relæet slår fra. For tordenvejr, det er en størrelse,
som vi ikke behersker.  

Jeg kan godt lide, at bade i
vesterhavet - når vandet har en tilpas temperatur vel
at mærke. Og alligevel hopper jeg ikke i, når bølgerne
når over en vis højde. Og det får mine døtre heller
ikke lov til. og Hvorfor? Af frygt. Fordi jeg ved, at
vesterhavet, det kan vi ikke spøge med. Det er faktisk
rimelig let at drukne der under de rigtige
omstændigheder. Derfor gør frygten, at jeg tager  vare
på mig og mine. For jeg kan ikke beherske vesterhavet.
Og jeg hopper ikke i. 

 Arbejdsløshed, det kan man også
frygte. Det er der mange gange gode grunde til. Rygter
om en forestående prikkerunde og den slags. Og det
medfører gerne, at man arbejder ekstra hårdt, at man
knokler røven ud af bukserne. OG hvorfor? Af frygt. For
arbejdsløshed er nemlig ikke til at spøge med. Og så må
man hellere tage vare på sig og sine; og knokle.  Og
sådan er der mange ting, som vi kan nære en god, sund og
velbegrundet frygt for. Det er forskelligt efter, hvem
vi er, hvilket job vi har, familieforhold osv.  Men
frygt drejer sig altid om noget, som vi ikke er Herre
over.  Og altid for noget, der afgørende kan ændre de
vilkår vi lever under - til vores ulempe.  

Nu er der jo
sikkert allerede nogle, der tænker, at ham præsten, han
modsiger da sig selv, når han på den ene side siger, at
vi ikke behøver frygte noget - men på den anden side
siger, at frygt er godt og sundt. Men det gør jeg ikke.
Bare vent. I dagens evangelietekst, der siger Jesus:
Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan
slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade
både sjæl og legeme gå fortabt i helvede. Tanken er
nærliggende, at det er fanden, Jesus mener med ham, der
kan lade både sjæl og legem gå fortabt. Men det er det
ikke.  Det er Gud, Jesus snakker om. Det er Gud, som vi
skal frygte.  Det er der også nogle gode grunde til.
Først og fremmest, at han er større end vi er. Han er
ikke til at spøge med. Ham kan vi ikke løbe om hjørner
med. Og han kan ændre de vilkår vi lever under
afgørende.  

Og frygt er en god måde, at omgås mægtige
ting på en forsvarlig måde. Frygten gør, at vi tager
ting alvorligt. Frygten gør, at vi tager højde for
noget i vores handlinger. det gælder også Gud.  Jamen,
har vi da noget at frygte fra Gud, kan man jo spørge.
Er Gud ikke kærlighed? Og jo, det er han. Men jeg kan
sandt for dyden love jer, at det menneske man elsker,
og som elsker  en, ikke altid er behaglig at være
sammen med. Vreden og skuffelsen hører altså også med
til kærligheden. Kæligheden tager nemlig ikke kun det
lyserøde følelsesregister i brug, men også det
modsatte. Og det ved alle, der har boet sammen med sin
elskede i mere end tre dage. For kærligheden finder
ikke glæde i uretten, som apostlen Paulus skriver et
sted. Men samme sted skriver Paulus, at den er mild,
ikke bærer nag, tåler alt, tror alt, og udholder alt.
Sådan er det med menneskelig kærlighed, når det lykkes.
Men sådan er det også med Guds kærlighed.  Så vel har
Gud kærlighed. Men det er ikke blot den lyserøde,
sødsuppeagtige side af den. Det er det hele, også vreden
og skuffelsen.  Så vel har vi da noget at frygte. Og da
i særdeleshed når vi hører dagens evangelium, hvor
Jesus sender sine disciple ud for at helbrede og
forkynde gudsriget. Det er disciples opgave. Det er
dermed også vores opgave. Det hører med til at være
døbt, være medlem af kirken - og til at tage Gud
alvorlig, til at tage Guds kærlighed, der også har
forventninger til os alvorligt. 

 Og må jeg så se, hvem
der inden for de sidste 3 måneder har snakket om Gud
med et medmenneske? Hvem har følt trang til, at dele ud
af den skat, som Gud har givet os at leve på? Nå. det
er hvad jeg mener. Vi risikerer ikke engang det samme,
som de tolv disciple, der fulgte Jesus gjorde. Og
alligevel overvinder vi ikke vores "religiøse
blufærdighed". Og hvorfor?  Af frygt. Af frygt for
blikkene og den slags. Og det betyder såmend egentlig,
at vi ikke frygter Gud. At vi ikke tager Guds krav, og
nok heller ikke hans løfter alvorlige. De løfter, som
vi fik ved døbefonten. Om at Gud vil være med os alle
dage, indtil verdens ende. Løftet om Guds kærlighed.
Den kærlighed, der tåler alt, tror alt, udholder alt,
og aldrig hører op. Den kærlighed, der alitd vil få det
sidste ord. Fordi Gud er det største og stærkeste af
alt, og han har lovet os den kærlighed.  Og netop,
fordi Gud har lovet os, at hans kærlighed til os bliver
ved, og at han kan tackle den modgang og ulykke vi har,
og de blikke vi møder, så er der egentlig ikke nogen
frygt, der skulle kunne skræmme os. For i Guds hænder
er vort liv i gode hænder. Også når vi ikke kan
overskue noget som helst, som Gud gør.  Hvis vi tager
Guds løfter alvorligt kan vi leve langt mere frygtløst
og behøver ikke lade os skræmme.  Hvis vi tager Gud og
Guds kærlighed og kraft alvorligt, og lod dem betyde
noget for os. Hvis vi frygter Gud. For hvis vi gør det,
så behøver vi ikke frygte noget. For overfor Gud, der
er alt der er Gud imod, ubetydeligt og lille.  Amen.
Thomas Feddersen
Snail mail: Sct. Clemensvej 66
DK 4760 Vordingborg