Der er højstemte sætninger i 1. kapitel af Johannesevangeliet: “Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”
Men Johannes har også bitre sætninger i sit Han skriver, at verden ikke kendte ham, som blev født julenat. Verden blev til ved ham, men kendte ham ikke.
Han kom til sit eget og hans egne tog ikke imod ham. Der er ikke noget mere bittert. Hans egne. Det ord bruger vi også om familie. Hvorfor ville de ikke tro på ham, hans egen familie??
I det første kapitel af Johannesevangeliet er der både højstemte sætninger og bitre sætninger. Men så er der også en anden slags sætninger. Der står: “Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.” Den sætning er ikke højstemt. Man kan snarere sige at den er helt jordnær: Ordet blev kød.
Det er et kraftigt udtryk. Det er næsten som om vi kan se fødslen for os. Ordet blev kød. Vi kan se det lille nyfødte blodige barn, som endnu er bundet til sin mor med navlestreng.
Emil Nolde, maleren, som brugte meget stærke farver, har også malet situationen fra stalden, hvor Maria lige har født. Hans maleri er domi-neret af røde farver. Marias ører og læber er røde, som om man næsten kan mærke den anstrengende fødsel som er overstået. Og Josef står bagved og læner sig frem for at se den lille nyfødte. Og Josefs kinder er meget røde, som om han har delt Marias smerte og lidelser. Maria har en hvid trøje på, men hun sidder i en meget rødt tæppe og i hænderne som hun løfter op, holder hun beundrende sit lille barn og barnet er malet som en klump, en lille blodig klump. Det er meget modigt malet af Emil Nolde. Det var sådan det var: Ordet blev kød, blodigt kød. Så tæt kommer Guds skaberkraft os. Det er juleevangeliet.
Jeg har hørt det udtrykt sådan, at vi mennesker har en navle. Det viser, at vi er født. Gud er ikke født. Gud var før verden blev og Gud vil stadig være, når verden hører op. Gud er evig. Så Gud skulle egentlig ikke have en navle. Men det har Gud. Det fik Gud julenat. Det er juleevangeliet. Guds ord blev kød og tog bolig iblandt os. M.A.B.
Der er højstemte sætninger i 1. kapitel af Johannesevangeliet: “Lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.”
Men Johannes har også bitre sætninger i sit Han skriver, at verden ikke kendte ham, som blev født julenat. Verden blev til ved ham, men kendte ham ikke.
Han kom til sit eget og hans egne tog ikke imod ham. Der er ikke noget mere bittert. Hans egne. Det ord bruger vi også om familie. Hvorfor ville de ikke tro på ham, hans egen familie??
I det første kapitel af Johannesevangeliet er der både højstemte sætninger og bitre sætninger. Men så er der også en anden slags sætninger. Der står: “Ordet blev kød og tog bolig iblandt os.” Den sætning er ikke højstemt. Man kan snarere sige at den er helt jordnær: Ordet blev kød.
Det er et kraftigt udtryk. Det er næsten som om vi kan se fødslen for os. Ordet blev kød. Vi kan se det lille nyfødte blodige barn, som endnu er bundet til sin mor med navlestreng.
Emil Nolde, maleren, som brugte meget stærke farver, har også malet situationen fra stalden, hvor Maria lige har født. Hans maleri er domi-neret af røde farver. Marias ører og læber er røde, som om man næsten kan mærke den anstrengende fødsel som er overstået. Og Josef står bagved og læner sig frem for at se den lille nyfødte. Og Josefs kinder er meget røde, som om han har delt Marias smerte og lidelser. Maria har en hvid trøje på, men hun sidder i en meget rødt tæppe og i hænderne som hun løfter op, holder hun beundrende sit lille barn og barnet er malet som en klump, en lille blodig klump. Det er meget modigt malet af Emil Nolde. Det var sådan det var: Ordet blev kød, blodigt kød. Så tæt kommer Guds skaberkraft os. Det er juleevangeliet.
Jeg har hørt det udtrykt sådan, at vi mennesker har en navle. Det viser, at vi er født. Gud er ikke født. Gud var før verden blev og Gud vil stadig være, når verden hører op. Gud er evig. Så Gud skulle egentlig ikke have en navle. Men det har Gud. Det fik Gud julenat. Det er juleevangeliet. Guds ord blev kød og tog bolig iblandt os. M.A.B.