8. søndag efter trinitatis 1998
Bøn:                         Kom Gud Helligånd!
                                med klarhed fra det høje;
                                driv sorgen fra vor sjæl
                                og tågen fra vort øje!
                                - Ja, byg og bo hos os
                                thi ville du bortflytte,
                                da var vor fred forbi,
                                og vi blev fjendens bytte!
                                Amen.
                                 ------
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus!
                             Matt. 7, 22-29
                                 ------
                                Prædiken:
                           "Konen med æggene"


                         Der var en kone på landet
                         hun havde en høne blandt andet.
                         Nu - lægge æg er hønens fag,
                         og denne gav et hver evige dag.
                         Det var et par snese, da de blev talt,
                         se, det fandt konen ikke så galt.
                         Hun dem forsigtigt i kurven fik,
                         tog den på hovedet og gik.
                         Til staden styrede hun sin gang;
                         men hun var ene, og vejen var lang.,
                         skønt hun gik til af alle kræfter.
                         Hun tænkte da over og regnede efter,
                         hvor godt hun fik sine æg betalt,
                         og det var jo heller ikke så galt.
                         "Ja vist", således hun går og taler,
                         "for disse får jeg en hel rigsdaler.
                         For den vil jeg købe to høns; lad se!
                         med den derhjemme har jeg så tre.
                         Hver lægger æg, og om ikke længe
                         kan jeg handle igen og komme til penge.
                         Jeg køber tre høns til de tre, jeg har,
                         se, det bliver seks! deres æg jeg ta'r,
                         jeg sælger de halve, den anden rest
                         skal ruges til kyllinger, det er bedst.
                         Jeg får da en hønsegård, tænk dig bare!
                         og den tager til. Det er holdne vare'.
                         En del lægger æg, en del ruger ud -
                         hvor jeg bliver rig, du søde Gud!
                         Jeg køber to gæs og et lille får,
                         og bedre og bedre handelen går

                         med æg og med høns og med fjer og med uld,
                         til sidst får jeg pengeposen fuld.
                         Jeg køber en gris, jeg køber en ko,
                         hvo ved, måske kan jeg købe to.
                         Se, det giver af sig! og efter et år
                         har jeg gård og folk og køer og får.
                         Så kommer en frier ind i min stue,
                         han kysser min hånd, og jeg bliver frue,
                         for han har en gård, som er større end min.
                         Jeg bliver så fornem, så stolt og så fin,
                         jeg tåler ikke den mindste snakken,
                         jo, jeg skal vide at knejse med nakken!"
                         Og ret som hun sagde det, gjorde hun så -
                         klask, æggene der på jorden lå!
                         Med dem den hele lyksalighed faldt -
                         og det var i grunden slet ikke så galt.

                                 ------
Det er måske det eventyr af H.C. Andersen, jeg holder mest af. Uanset om
man holder høns eller ej, så kender enhver af os til tankernes
himmelflugt - det er til tider så let at lægge planer for fremtiden. Så
længe alt kun er fantasi og noget på afstand, så bestemmer man selv
forhindringernes antal. Der findes næppe det, vi er bedre til end at
fortælle, hvad andre burde gøre. Aldrig før og aldrig siden har jeg
været så klog på børneopdragelse, som da jeg ingen havde selv, men kunne
nøjes med at analysere og kritisere andre. I dag er jeg blevet mere
tavs. Det som før virkede indlysende, tager sig i dag anderledes ud.
Mange af planerne er nærmest endt som konens æg.
 Det er i de fleste tilfælde til at bære, at det ikke går som beregnet,
men ikke altid. Det, som gør "Konen med æggene" påtrængende - så
påtrængende, at den igen og igen maser sig på, er at kurven med æg, som
konen bærer på sit hoved, vel ret beset er et billede på selve livet. Vi
lægger planer - det er kendetegnende for mennesker, at vi kan dét - men
skal alt bero på os selv og ikke andet eller andre, så kan det hele gå i
stykker - smadres - i ét nu, og det vil i sandhed være rigtig galt og
ulykkeligt! Det vil være afsløring af, at alt i virkeligheden var bygget
på usikker sandgrund!
                                 ------
Dagens evangelietekst er afslutningen på Jesu bjergprædiken -
prædikenen, der indeholder Fadervor med sætningen: "ske din vilje som i
himlen således også på jorden"; advarslen: "Ingen kan tjene to herrer.
Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den
ene og ringeagte den anden."; den gyldne regel: "Alt, hvad I vil, at
mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem." og blandt så
meget andet her til sidst advarslen mod de falske profeter og lignelsen
om huset på klippen og huset på sand.
 Det, Jesus vil, er at sætte mennesker på menneskets eneste rette plads,
nemlig i det bevidste afhængighedsforhold til Gud. Han vil afsløring af
det håbløse i forsøget på at ville hele sit liv selv - forsøget på at
vinde alle sine muligheder selv. Jesus duperes ikke af det fromme og
tilforladelige skær. Han vil eliminering af hovmod og foragt mod
medmennesker - hovmod og foragt, som bunder i ønske om selvretfærdighed.
                                 ------
Når Jesus taler om at bygge huse eller liv på forskellige fundamenter,
så fortæller han i virkeligheden den samme historie, som H.C. Andersen
fortæller. Jesus underkender ikke menneskers mange gode evner, og han
vil helt sikkert ikke hensætte mennesker i meningsløs passivitet. Men
han vil lære og fastholde, at der ikke findes specielle gerninger, der
kvalificerer os til at komme i himlen. Vi frelses kun ved Guds nåde i
Kristus og troen derpå. Alt, hvad vi selv bevidst bygger op til egen
fortjeneste og fordel, ender uundgåeligt med at gå i smadder.
 Jesus fordømmer og forkaster profetier, dæmonuddrivelser og mægtige
gerninger i hans navn, fordi de ikke er gjort for medmenneskets skyld,
men i bund og grund for selv at få del i sikkerheden - for at
forudbestille plads i Paradis.
 Gode gerninger skal gøres - ikke for min egen skyld, men for næstens
skyld. Vi skal ikke tænke på Gud og Kristus, når vi handler, men alene
på, hvad der er brug for netop her og nu.
                                 ------
Jesu ord om, at vi bør bygge på klippen og ikke på sand er så fint
illustreret i en bestemt Radise:
Den dygtige og pertentlige lille Thomas sidder på stranden, lige i
vandkanten og bygger et sandslot. Og det bliver bygget efter alle
kunstens regler, som kun den grundige og pertentlige Thomas kan det, med
tårne og glughuller, løbegange og voldgrave. Men da slottet er næsten
færdigt, stiger vandet og bølgerne ruller henover det lille kunstværk,
og i løbet at nul komma fem er det hele væk, "og man ved ikke mere, hvor
det stod"!

På den sidste tegning ser man Thomas eftertænksomt sidde og sige til sig
selv:
"Man kan lære et eller andet af det her, jeg ved bare ikke rigtig hvad!"

 Det er jo en fin lille lignelse om livet selv - at vi bygger på sand, i
overført forstand. Det er en sød illustration af den gamle sandhed om,
at livet er skrøbeligt og forgængeligt og ikke spor bestandigt overfor
vind og vejr.
                                 ------
Intet menneske kan af sig selv skabe en klippefast grund for livet. Men
Gud ske lov får vi foræret, hvad vi ikke selv kan skabe og skaffe.
Foræringen findes i tilliden til, at det er sandt, at Gud vil være
klippen under os i sin søns liv og gerning. Derfor frelses vi alene ved
tro på klippen = Jesus Kristus. Det betyder i sidste ende, på dommens
dag, at selvom vore sandslotte ramler sammen gang på gang, er det ikke
afgørende. For fundamentet og klippen, vi bygger på og skal bygge på i
konkret handling, er det fundament Kristus har lagt! Det går aldrig i
evighed til eller itu!!
 I dåben siger Gud Den Almægtige til hver eneste af os: "Jeg vil også
være med dig alle dage indtil verdens ende." Og det er ikke som ophøjet
og fjern Gud han siger og effektuerer dette: Nej, vi kender ham fra
sønnen, Jesus Kristus - Jesus Kristus, som fulgte menneskevilkår gennem
lidelse og død og netop på den baggrund vandt over døden for at dele den
sejr ud til enhver der tror og bliver døbt (Mark 16,16). Tag den tro til
dig i dag som dit livsfundament - det magter intet at smadre - det står
klippefast til evig tid.
Amen.
                                 ------
                                 Salmer:

                                           698: Morgenstund har guld i
               mund
                                           500: Den grund, hvorpå jeg
               bygger
                           Dåb:         402: Herren strækker ud sin arm
                                           856: Sov du lille, sov nu
               godt
                                         ------
                                               3: Lovsynger Herren
                           Nadver:    432: Jesus Krist, du gav mig livet

                                           359: Guds ord det er vort
               arvegods