Kære Brudepar!



I det sidste skrift i Ny Testamente - det skrift, der går under

navnet Johannes Åbenbaring - finder vi en håbsforkyndelse

klædt i et farverigt og fantasifuldt billedsprog. Et af de billeder,

der går igen, er talen om "Det Ny Jerusalem" som symbol på

den nyskabte himmel og jord. I skriftets næstsidste kapitel

beskriver Johannes et storslået syn på denne måde:

"Jeg så en ny himmel og en ny jord.

Den første himmel og den første jord forsvandt, 

og havet findes ikke mere.

Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra

himlen, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom."



Og, fortsætter Johannes så;

"Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: 

Nu er Guds bolig hos menneskene,

og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk,

og Gud selv vil være hos dem.

Han vil tørre hver tåre af deres øjne,

og døden skal ikke være mere,

ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.

Thi det, der var før, er forsvundet.

Og han, der sidder på tronen, sagde:  

Se, jeg gør alting nyt!".                                 (Åb. 21,1-5a).



Billedtalen om det ny Jerusalem afspejler det håb og den læng-

sel, vi alle kender til; håbet om den nye begyndelse. 

Håbet om, at den gamle jord, vi alt for godt kender som gen-

nemtrængt af had, ukærlighed, vold og krig en dag må blive

forvandlet til et himmelsk paradis for alle.



Denne drøm iklæder Johannes nu et nyt billede; billedet af

bruden, der kommer smykket for at møde brudgommen og

forenes med ham i kærlighedens favntag.

Med denne overraskende sammenkædning får Johannes på sin

måde sagt, at netop kærligheden er den magt, der i sidste ende

vil formå at gennemsyre og forvandle vores gamle verden til et

himmelsk paradis, og at denne forvandlende kærlighed samtidig

er udtryk for Guds nærvær blandt mennesker.



Det er store og vældige ord - måske så store, at en eller anden

ville kalde det for et urealistisk drømmesyn.



Hertil er der kun at sige; Ja, men vi kan ikke leve uden sådanne

store visioner og drømme. Det er nemlig fra dem, vi henter

kraften og inspirationen til at leve med hinanden i den

virkelighed, der ofte viser sig som alt andet end paradisisk. 

Uden troen på kærlighedens forvandlende magt over menne-

skers hjerter, ville vort samvær med hinanden let ende som en

ond og hæslig drøm - et mareridt uden ende.



Vi behøver syner og drømme for at tro på og arbejde for for-

andring. Det gælder i det store mellem nationer, det gælder i det

nære forhold mellem mennesker i dagligdagen - og det gælder

ikke mindst mellem to, der ønsker at være gensidigt forpligtede

på hinandens lykke.



Uden en tro på at kærligheden kan overvinde vore indbyrdes

forskelligheder og begrænsninger

- og lad os bare indrømme det rent ud; alle vores fejl og mangler

- uden denne tro ville et ægteskab hverken kunne rumme eller

værne om to mennesker liv med hinanden. 

Uden den forvandlende kærlighed ville ægteskabet som fælles-

skabsbærende institution være en illusion. 



At se syner og have visioner handler derfor også om at kunne se

mere end det umiddelbart synlige. Det er vigtigt at se mere end

det, der er synligt på overfladen - at kunne få øje på alt det, der

ligger under og bag - de varige mønstre liner, som livet kan

leves på.



Jeg kender ikke noget til jeres musikalske smag - det fik vi ikke

talt om i fredags. Hjemme på min reol har jeg en CD med den

mærkelige titel: "Øjne på stilke" (Gnags).

For forsiden af omslaget er der aftrykt et underligt flimrende

mønster, der tilsyneladende ikke forestiller noget. Men det er

kun tilsyneladende. For det er nemlig et billede lavet med en

særlig computerteknik, som kaldes for "Magic Eye".



Hvis man har rigtig god tid, kan man ved at betragte dette

mønster på en særlig måde få sig en oplevelse, der virkeligt

sætter øjnene på stilke. Ved at bruge øjnene på en helt anden

måde end den, man er vandt til, kan man pludseligt opleve at se

det, man ikke fik øje på fra starten.

I stedet for at se direkte på overfladen og fokusere på detal-

jerne, skal man forsøge at se igennem eller bagom mønsteret.

Omslaget skal bevæges frem og tilbage foran øjnene og hvis

man samtidig kan lade være med at lade øjnene hvile på et

bestemt punkt, vil der på et tidspunkt ske det, at et

tredimensionalt billede toner frem af det flimrende mønster.



"Magic Eye", skriver Gnags, "er en helt ny måde at opleve

verden på. Lidt ligesom musik, når det er bedst".

Og, føjer jeg til for egen regning: Som kærlighed, når den ikke

har låst sig fast, men altid er parat til at gå nye veje.



Derfor er dette med at se på hinanden en ny måde også vigtigt i

et ægteskab.

I har jo allerede kendt hinanden en del år. Da I første gang

mødte hinanden, var det nok ikke meget, I fik set, men nok til at

opmærksomheden overfor den anden blev vakt. 

Der er dog næppe gået lang tid før I opdagede den spændende

og udfordrende gåde, der som et tredimensionalt billede lå

under overfladen hos den anden. 



Med udgangspunkt i den fascination, som er forelskelsens

overvældende drivkraft, har I med tiden fundet et mere roligt

leje. I har lært nye og overraskende sider af hinandens væsen at

kende og på den baggrund har I besluttet at binde jer varigt og

forpligtende til udfordring, det er at leve og opleve livet

sammen med den anden. Og i dag har I så inviteret familie og

venner til bryllupsfest for at dele glæden med dem.



En bryllupsfest, som den, I har indbudt til, vil altid være en

begivenhed, der rækker ud over det sædvanlige. Ved et bryllup

søger vi sammen, og sammen søger vi at nå ned under

overfladen for dér at finde og blive bekræftet i kærlighedens

fornyende og forvandlende kraft. Ikke så underligt, at Jesus

gang på gang brugte netop billedet af en bryllupsfest, når han

talte om Guds Riges herredømme blandt mennesker. For der,

hvor Guds Rige er, er der glæde og fest, fordi vi i glimt

pludseligt aner og skimter kærlighedens klare og tredimensi-

onale virkelighed bag den ofte flimrende overflade.



For vi ved det jo godt alle sammen - ofte af dyrekøbt erfaring -

at kærligheden kan have trange kår i hverdagen. Det er ikke

altid det himmelske paradis, vi ser omkring os eller oplever som

det mest synlige i dagligdagen. 



Derfor har vi brug for gennem billeder som det af Det ny Je-

rusalem eller en bryllupsfest som den i dag, for et øjeblik at lade

flimmeret fare og søge ned i dybden. Der oplever vi så - ofte til

vores store overraskelse og glæde - at vort møde med kær-

ligheden hos hinanden dybest set er som en spejling af Guds

Riges virke i verden; en grænseløs og medrivende kærlighed, vi

får lov til at være båret af livet igennem.



Det skal være mit ønske for jer i dag, at I altid må have "Øjne

på stilke" for hinanden - at I altid er parate til at stoppe op i den

travle og flimrende hverdag, for at få tid til at se bagom

hinandens fejl og mangler og under den synlige overflade fange

et glimt af den kærlighedens tredimensionale virkelighed, der

bærer os alle.



Det er i den, I skal hente kraften og inspirationen til at leve med

hinanden - både når det går glat, men også, når det bliver svært.

Det er i dette, I gang på gang vil blive bekræftet i kærlighedens

fornyende og forvandlende magt - også, når I en tid har tabt den

af syne.

Og det er gennem den, at håbet om en virkelig fornyelse og

forvandling af både jer selv og vor gamle jord skal hente sin

styrke, så at også jeres dagligdag med hinanden kan blive som

en spejling af Det ny Jerusalem.



Med disse billeder ønsker jeg jer tillykke med dagen!