Kære brudepar!



Dagligdagen kan være hård. 

De krav, der stilles til os på en arbejdsplads eller i et hjem som

ramme for børns opvækst og trivsel, er krævende. 

Der skal arbejdes hårdt for at holde egen og samfundets øko-

nomi igang, og fra tid til anden rammes vi oven i købet også af

nedgangstider, arbejdsløshed og dyrtid. 



Helt bortset fra disse nære ting kan man jo også bekymre sig for

forurening, atomkrig, kogalskab eller andre trusler udenfor vore

rækkevidde. 

Men være end alt det, vi på forhånd kan bekymre os for, er dog,

når mennesker bliver bange for hinanden og livet selv - da går

livet bogstavelig talt i chok.



Netop fordi det kunne være så galt, er det til gengæld også

livsbekræftende, hver gang nogen tør trodse alle farer og

alligevel vil livet med hinanden - når to mennesker på godt og

på ondt og uanset, hvad det måtte koste, beslutter sig for  at

give et ikke blot et "ja", men selve livet til den anden.



En vielse som jeres her i dag er derfor en glædelig begivenhed,

fordi alt det truende, vi dagligt lever med, her bliver banket på

sin rette plads, og fordi glæden over livet og kærligheden for en

tid får lov til at bære både jer og jeres gæster ind i nye rammer

for jeres samliv. 



Forud for i dag ligger, at I hos hinanden har mødt den kærlig-

hed, som gør, at I tror på hinanden og har tillid til, at I nok skal

klare fremtiden sammen.

I er enige om de grundlæggende værdier; at ærlighed og

åbenhed om alt er nødvendigt ligesom I ønsker at være fælles

om alle de opgaver, som et samliv fører med sig. 

Endelig har I fra starten haft de to store børn med i jeres forhold

ligesom I har mod på at sætte endnu et barn i verden. 

Med andre ord: I har allerede vist, at I ikke er bange for at gå

en ukendt fremtid i møde - i det mindste ikke, når I er sammen

om det, og ved, at kan regne med hinanden - både i modgang

og i medgang.



For netop kærligheden gør os i stand til at trodse det, som ind

imellem kan gøre os bange. Ved at trodse det ængstende og

bekymrende, vendes livet til den positive og glædelige kraft, der

er i stand til at bære vort liv med hinanden og skabe overskud

og livsmod, som kan deles med andre.



Når I i dag har valgt at indlede jeres ægteskab med en guds-

tjeneste, skal der også fra kirken lyde et særligt ord om

kærligheden og dens virkelighed. 

I Johannesevangeliet siger Vor Herre Jesus Kristus:

"En nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har

elsket jer, skal I også elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er

mine disciple" ( Johs. 13,34-35).



Det budskab, kirken er sat til at forkynde, er ikke blot, 

at kærligheden og glæden er de stærkeste kræfter, vi kender -

det ved de fleste af os godt i forvejen.

Nej, det budskab, som også skal lyde til jer i dag, er, at den

største kærlighed og glæde - den, som virkelig er i stand til at

overvinde modgang, den har vi allerede fået givet med Jesus. 



Jesus levede et menneskes liv og døde et menneskes død, men

pga. hans kærlighed, lod Gud ham opstå fra døden til evigt liv -

det liv, der ikke er forskelligt fra kærligheden selv, når den leves

helt og fuldt. Ud af hans opstandelse blev livet og glæden

sluppet løs i verden. 



Dette budskab giver håb - også et håb, vi kan leve på i en

krævende hverdag, og som kan forstærke det mod, der ligger

bag jeres beslutning om at blive gift. 



For budskabet om Jesus Kristus er en protest mod de mørke og

undertrykkende toner, der truer med at tage håbet og modet fra

os, og et bryllup, som det, I fejrer i dag, er i sig selv et bevis for,

at livet er glæden værd, fordi det er givet os af livets Gud.



Det samme gælder en barnedåb. 

Også det at bære et barn til dåb sker i tillid til, at Guds kærlig-

hed er så stærk, at den også når et lille barn, selvom det endnu

ikke forstår, hvem han er og hvad, der sker. 

Selv siger Jesus: "Den, der ikke tager imod Guds Rige som et

lille barn, kommer slet ikke ind i det".

Som barnet sårbart og afmægtigt er udleveret livets tilskikkelse,

sådan er vi voksne det også. 

Og som barnet har også vi kun ét at håbe på; at den almægtige

Gud, der i dåben tager os i sin hånd, også holder os fast livet

igennem.

 

Det betyder ganske vist ikke, at vi forskånes for smerte. 

Ligesom en vielse ikke er nogen vaccination mod den modgang,

der gang på gang vil tvinge os i knæ, således er dåben ikke en

garanti mod livets smerte.



Men troen på en almægtig og kærlig Gud betyder, at også i

modgangstider er vi i hans hånd - at vi også, når det er al-

lersværest at være menneske, kan bede om det nærvær, 

som han lover os, når han siger: "Se, jeg er med jer alle dage

indtil verdens ende".



Amen!