Stikord til 10. s. efter trinitatis 2


Enten: Middelmådigheden som grænse og den gyldne middelvej
som det eneste sikre og rigtige i denne verden.

Eller: Takke Gud for livet og begive sig ud på den fantastiske
vandring hvor alt går op og ned.

Jesus fremstiller det ved hjælp af dem, der hverken vil det ene
eller det andet.

Også nu er det svært at være menighed, kirke og præst.

Ikke for asketiskt og ikke for løssluppent.

Det skal helst være gråt alt sammen, men sådan er Gud ikke.

Gud kalder os til besindelse og afgørelse vedrørende vort liv.

Bekendelser bliver til i krisetider.

Vil du gribe livet må du gribes af det hele.

Vi er frie, derfor er vi under dom.