<H5>2. s. i advent</H5> Vi har hørt lignelsen om de ti brudepiger. Den begynder dårligt og den slutter dårligt. Den begynder med at de ti brudepiger bliver delt op i 5 kloge og 5 tåbelige. Og så er det jo man ikke kan lade være med at tænke på, hvor man selv hører til. Der skal jo en hel del selvglæde til at regne sig blandt de kloge. Og det er sørgeligt at det hele sådan er bestemt på forhånd. At nogle er kloge og nogle er det ikke, og selvfølgelig går det de 5 kloge godt. Det ender med at de ti brudepiger bliver delt op. De fem kommer med ind i festsalen. De fem andre må blive udenfor. Værten siger endda til dem, mens de står med hatten i hånden og beder ynkeligt, værten siger: Jeg kender jer ikke. Men de må da kende ham, når de gerne vil ind til ham. Hvor er det sørgeligt.

Det som sker midt i lignelsen er heller ikke så godt. De 5 kloge vil ikke hjælpe de 5 mindre kloge. De siger: Der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen og køb til jer selv. Det er altid de kloges svar til de mindre kloge: der er ikke nok til at vi vil dele med jer. Det er altid de kloges fristelse at rende med alle fordelene. De dumme ser jo ikke, hvad der sker. Det er også en fristelse at give råd som først ser gode ud, men i virkeligheden ikke er det. Er det ikke næsten for klogt og smart, når de dygtige brudepiger siger til de andre, at de bare skal gå hen og købe. Det viser sig ikke at være noget godt råd. Det hjælper ikke de 5 ynkelige og tåbelige brudepiger, som ender ude i mørket uden for festsalen. De kan se ind til al den lykke, som de er udelukket fra.

I Mattæus-evangeliet er der flere af den slags lignelser, hvor mennesker bliver smidt ud i mørket. Det er som om Mattæus kan lide den tanke, at der er nogle, som ikke kan være med til glæden. Man skulle ellers tro, at Mattæus på sin egen krop havde følt, hvad det vil sige at være udenfor. Han havde været tolder. Og dem ville ingen af jøderne være sammen med. Tolderne så man på som helt særlige syndere. I hvert fald får Jesus flere gange det spørgsmål: " Hvorfor vil du være sammen med toldere og syndere." Og det må jo betyde, at man så på tolderne som noget helt for sig selv. De var ikke bare almindelige syndere. Tolderen Mattæus vidste, hvad det ville sige at være uden for.

Alligevel skriver Mattæus flere steder om mennesker, som kastes ud i mørket, hvor der skal være gråd og tænders skæren. Det udtryk bruger Mattæus 6 forskellige steder. Markus og Johannes har ikke det udtryk. Lukas har det kun én gang, og da er det om, at jøderne, som regner sig for Guds folk, bliver kastet ud i mørket.

Selvfølgelig stammer udtrykket fra Jesus, men det er mærkeligt at netop Mattæus har bidt mærke i de ord og husker dem. Måske er det, fordi det har ramt ham selv. Han vidste, hvad det ville sige at være udenfor, og det var det sidste han ville være. Det ville han for alt i verden undgå. Han har lyttet ekstra, når Jesus talte om det.

Jeg vil lige nævne 3 af stederne i Mattæusevangeliet. Der er lignelsen om tjeneren, som ikke ville tilgive sin medtjener. Kort fortalt var det en tjener, som skyldte sin herre mange penge, og hans herre fik medlidenhed med ham og eftergav ham hele gælden, men den tjener gik ud og ville ikke tilgive en medtjener, som ikke skyldte ham ret meget. Den historie endte med mørke og gråd for den hårde tjener. Eller lignelsen om kongesønnens bryllup. Dér hører vi til sidst om en gæst, som ikke har festtøj på, og kongen spørger ham: " Hvordan er du kommet herind uden festtøj på." Og gæsten bliver smidt ud i mørket. Endelig er der også lignelsen om 3 tjenere, som får overladt penge af deres herre, fordi han skal udenlands. De to er kloge og frejdige. De handler straks med pengene, så de tjener mange flere. Dem giver de til deres Herre. Den sidste tjener er doven, og der kommer intet ud af hans talent. Den lignelse ender også med, at han bliver smidt ud i mørket

Hvis man ser nærmere på de 3 lignelser og vores lignelse i dag om brudepigerne, så ser man, at det er vigtigt vi har lidt af det, som svarer til Guds rige. Ligesom Gud er tilgivende, skal vi være det. Ligesom Guds rige er fyldt med glæde og fest, sådan skal vi klæde os i festtøj for at komme ind i Guds rige. Og ligesom vi i Guds rige får en høj stilling, nemlig arvingens - vi er Jesu medarvinger - sådan skal vi allerede handle her frejdigt og energisk med mod. Ja, vi skal bære lidt af det samme lys, som der er inde i festsalen. Mon det ikke var derfor brudgommen afviste de 5 tåbelige brudepiger og ikke lod dem komme med ind, fordi de ikke mødte ham med lys. Vi skal møde Jesus med glæde og med et lysende sind.

Jesu lignelse om brudepigerne og de 3 andre lignelser som jeg har nævnt - dem skal vi ikke forstå sådan, at Jesus fortæller hvordan det vil gå, at nogle kommer ind til Gud og nogle er udenfor. Nej, Jesus fortæller aldrig for at sige: " Sådan bliver det. I kan ikke gøre noget ved det." Nej Jesus fortæller for at ændre os. Vi skal lære af den hårde tjener som ikke tilgiver, at det er bedre at tilgive. Og her i lignelsen skal vi lære af de tåbelige brudepiger, at vi skal have olie nok, dvs. vi skal have håb nok, så vi kan bevare en lille lysende flamme, der engang skal blive til en festfakkel i Guds rige.

Med sine lignelser vil Jesus ikke gøre os bange, og vi må heller ikke gøre andre bange og sige, at de ikke kan være med i Guds rige. Tværtimod vi skal være tilgivende over for alle. Vi skal ikke tage frygtens mørke dragt på, men derimod den hvide glædesdragt, som svarer til Guds rige , vi må allerede nu bærer lidt af det lys, som der engang vil stråle i Guds rige. Jesus truer altså ikke for at vi skal blive bange, men for at vi skal tilgive, og glæde os og være lysende glade. Jesus truer de fortvivlede. Vi skal indse, at det som vi er fortvivlet over er småting. Det er småting i forhold til det som sker, hvis vi opgiver håbet, så er vi udenfor i mørket, så er vi uden for himmeriget. Jesus bruger fortvivlelsens egne våben for at jage den væk.

Til sidst vil jeg komme med en privat mening om hvad jeg synes de tåbelige brudepiger skulle have gjort. Hvis de var blevet og havde sagt det til brudgommen, som jo er billede på Jesus, hvis de havde sagt ærligt som det hele hang sammen, at de ikke havde tænkt sig godt nok om, og at olien var sluppet op for dem, og hvis de så bad ham om tilgivelse, så er jeg sikker på, at de havde fået tilgivelse, ligesom tolderen i en anden af Jesu lignelser, tolderen bad til Gud: Gud vær mig synder nådig, Og Jesus sagde om ham, at han fik Guds tilgivelse. Når Gud kan tilgive en tolder, som er noget helt for sig selv, og mere synder end andre, så vil Gud også tilgive os, som tit handler lige så tåbeligt som de 5 brudepiger vi har hørt om i dag. Men Jesus har altså givet os en sidste udvej, nemlig at bede. Og han har sagt: Bed så skal I få. Bed i mit navn og I skal få alt det I beder om.

Tryk her tilbage til forside

Siden er opdateret den 021297
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email