Men syndere kom til Jesus, fordi de hørte, at de gerne måtte. Det første de hørte var nemlig: “Du er tilgivet.”
Jeg mener, at vi har meget svært at forstå de følelser, som opstod hos en synder dengang, når han fik ordene: “Du er tilgivet.” Og ordene var sagt med myndighed. Orde- ne kunne ikke bet- vivles. De fremkald te tro. De var troværdige. Sådan sagde Jesus dem, mens han så synderen i øjnene og talte til ham som til en ven.
Det var enorme følelser, som Jesu ord fremkaldte. Og dog selv om jeg er præst og gudstjenesten er et arbejde, som er meget trættende, fordi det er så intenst hvert sekund at lede vores gudstjeneste, så føler jeg lettelse, når jeg går hjem søndag middag. Jeg føler jeg har fået en lettelse fra Gud. Jeg har hørt, at andre kirkegængere netop føler, at de går hjem med en fred og en lettelse, som er fra himlen og ikke fra præsten.
Virkningen af Jesu ord dengang var endnu større. Du er tilgivet. Med et slag var en synders liv ændret i bund og grund. Han var ikke uden for. Han var ikke foragtet. Han var ikke en taber. Han var endda respekteret og elsket. Hvad mere var, han fik lov til at respektere sig selv. Andres dom kan man leve med, hvis man er ligeglad med den, fordi man regner sig selv. Men hvis man er enig i andres dom, eller måske selv er den første til at fordømme sig selv, og det var synderne. De var ulykkelige. Men ordene: “Du er tilgivet.” De ændrede alt.
Det vigtige i bibelen, både når Jesus havde talt til et menneske og når han havde gjort et under for et mennesket. Det vigtige er, at vi ikke hører hvordan de helbredte gik hjem og levede deres hverdag.
Og alligevel kan vi sige, at de levede helt modsat efter Jesu ord. De havde fået Guds fred. Den omgav dem. Den kunne de ikke gå ud af. De havde hørt: “Din tro har frelst dig.” Trykket kan lægges forskelligt i den sætning: “Din tro har frelst dig.” Tænk fra at være en synder, en fortabt, en fordømt, også i egne øjne en elendig og uduelig og umulig person, og så høre: “Du er frelst.” Med et slag er alt det dårlige fejet væk. Det må være en helt modsat hverdag efter Jesu ord, at leve som frelst.
Man kan også lægge trykket sådan: “Din tro har frelst dig.” Også det skaber en hel ny situation for synderen. Hvorfor er han en synder. Det er han, fordi han har gjort noget forkert. Så meget er troen værd, mere end alle gode eller dårlige gerninger.
Trykket i sætningen kunne også lægge sådan: “Din tro har frelst dig.” Men det mener jeg ikke er rigtigt, forstået sådan at der er noget vi skal gøre. Synderen hører Jesu ord . Og de ord fylder vores hjerte og sletter alt andet. Det er tro. Det er ikke noget vi gør. Det er noget Jesu ord gør, de fylder os og renser os, så vi må leve en hverdag der er ganske almindelig, og dog er vi befriet fra tyngende byrder og mørke problemer og fortabelse.
Oveni den tro kommer så endda, når vi hører mere fra Jesus, at vi må se frem til saligheden, en lys himmel hos Gud, hvor vi er som engle og synger til Guds ære. Det er ikke kun hverdagen, som bliver løftet op af Jesu ord. Vi løftes ind i Guds lyse himmel. M.A.B.