Kære NN og YY.
I skal være velkomne her i  Ø.Hassing kirke sammen med
jeres familier og venner - denne signede dag, I så
længe har glædet jer til. Ja I har vel omtrent glædet
jer  til dette øjeblik siden i så hinanden første gang
på idrætshøjskolen for 3 år siden.
For siden er I vokset meget tæt på hinanden. Og I har
båret meget sammen.  Og er blevet styrket i jeres
forhold og er sikre på, at I vil leve sammen alle jeres
livs dage.
Det er I sikre på, selv om I er meget forskellige. I
kommer fra hver sin ende af landet og har hver jeres
baggrund. Men - og det skal være temaet i det, jeg her
vil sige jer - livet bliver til, hvor det gror, der
hvor forskelligheden og kærligheden virker sammen.
I husker fortællingen om skabelsen. Før Gud begyndte at
skabe verden var alt øde og kaos. En forskelsløs masse.
Men Gud greb ind. Gud satte skel mellem lys og mørke,
satte skel mellem hav og landjord; satte skel mellem
fest og hverdag; og ikke mindst skabte han mennesket
forskelligt, som mand og kvinde. Og livet blev til og
groede.
Fortællingen minder os om, at verden er til i kraft af,
at Gud gør en forskel. Og det ender med den ypperste
forskel: Mand og kvinde. Skabt til at være et - i al
forskellighed. Skabt til at være et, men ikke ens.  Det
er også jer, det handler om. Skabelsen fortsætter.  Jeg
mindes en tid i 60-erne og 70-erne, hvor parolen var,
at kønnene skulle være så ens som mulig. Drenge og
piger gik i ens tøj - 'unisex hed moden vist - og man
skulle helst tænke og handle ens. Men det slog
naturligvis aldrig rigtigt an - for det spændende er
forskellene - det som giver liv.  Sådan er det ikke
mindst i ægteskabet. Man skal være  t. Men ikke ens -
F.eks. skal man jo ikke vide alt om hinanden. Det er
selvfølgelig også umuligt. Det gamle ord: at 'den ene
hånd skal ikke altid skal vide, hvad den anden gør'
siger noget vigtigt. Som ægtefolk skal man give
hinanden lov til at have noget for sig selv - Man skal
have lov at have hemmeligheder.  Man skal kunne skrive
dagbog / breve - hvis det er det, man vil - uden at den
anden behøver læse. Og man skal have lov at have sine
egne tanker.  Tendens er, når man bliver forelsket, at
så vil man dele alt. 'Vi vil ingen hemmeligheder have
for hinanden' - siger de unge nyforelskede. Det er
smukt, men urealistisk og kvælende, og det kan nemt
inspirere til uærlighed. -
Positivt betyder det, at man ikke skal vide alt om
hinanden, at den elskede er spændende, og vedbliver at
være spændende - en 'mystisk' person. Han / hun er en,
jeg aldrig rigtig 'bliver klog på'. For der dukker
stadig nye, forunderlige sider og aspekter op. Når man
er forskellige betyder det, at der er plads til
overraskelsen. Til glæden, til en stadig undren over,
at det netop er ham / hende, jeg er gift med - og
aldrig bliver man da færdig med at lære af hinanden.
I skal tage jer tid til at overraske hinanden. Mark r
den lille forskel med de små (store) daglige
overraskelser, hvor I tænker på at glæde hinanden.
Overraskelserne er som pulsen i en ellers fast rytme. I
det daglige liver det op, når man tænker på at være
glæden i den andens liv.  Og i øvrigt: med til at der
er forskel hører også at man skal have viljen til at
tilgive hinanden - når den ene har noget at bebrejde
den anden. For med til at der er forskel hører
muligheden for at gå forkert af hinanden; såre og
skuffe hinanden og svigte. Og det gør man. Derfor er
det vigtigt for kærligheden, at I bevarer viljen til at
bære over med hinanden og tilgive hinanden.
Det er i grunden som med Gud, der er al kærligheds
kilde. I har kendt Gud fra vi var helt små. Og
alligevel kender vi ham ikke. Gud er 'mystisk'. Vi
drages mod ham. Vi hører ham til. Han åbenbarer løbende
glimt af sin herlighed. Men vi når aldrig til at
erkende ham fuldt ud mens vi lever i denne verden. Vi
når aldrig til bunds i hans vilje, i hans kærlighed og
uransagelige veje. Men det er et grundlæggende vilkår.
Som de gamle sagde: ingen kan se Gud og leve.
Men Gud taler til os igen og igen. Og det er det
overraskende, at Gud ikke bliver træt af os. Men han
tager imod os, tilgiver os og fornyr dagligt vort liv i
sin kærlighed.
Og i dag vil vi bede om hans velsignelse og hjælp til,
at I altid må leve af Guds nåde i indbyrdes kærlighed.

Sognepræst Jens Jacob Jensen
Borgergade 37
9362 Gandrup
Tlf 9825-9064
e-mail:  jjkj@post6.tele.dk
http://home6.inet.tele.dk/jjkj/