Stikord til 11. s. efter trinitatis 2

Kontrastfortælling med forskellen på Guds og vort. Der
hvor Jesus er bliver glæden og kærligheden til.

Simon er som han er, uden overraskelser; han følger
etiketten, men netop derfor er han også død, han har
ikke opdaget at glæden spiser hos ham. Han er så pæn at
det slår sprækker. Han sidder der med alle sine
korrekte tanker. Simon tror han kan klare det
hele selv.

Jesus var da en profet, ja, men mere end det.

Hun er fuld af overraskelser for hun er tilgivet. Hun
har oplevet det vidunderlige, at det er sagt til hende
at hun er en synder; det er forkert det du gør, men jeg
holder af dig alligevel.  Hun havde indset at hun ikke
kunne klare det alene.

Kun den der ved sig tilgivet kan leve fuldt i glæde og
kærlighed.

Jesus er ikke fuld af overraskelser. For sig selv og
sin far. Han er som hans far har sagt han skal være.
Han er en overraskelse for os for han taler dunder til
de selvretfærdige og giver de fortabte retfærdighed.

Derfor er vi ikke humanister, men kristne.

"Nei, Prøven, hvori denne Quinde forsøges, er: at elske
sin Frelser mere end sin Synd". (Søren Kierkegaard)

"Der er en Trøst, som medens Christus levede, endnu
ikke var blevet til som han altsaa ikke selv kunne
tilbyde Nogen: Trøsten af hans Død som Forsoningen, som
Pantet paa, at Synderne ere forladte". (Søren
Kierkegaard)