Det var mærkeligt de blev boende i muddergrøften. Lige oppe på marken ved grøften var der en busk, og de kunne let have taget halm og lagt som tæppe, og det ville være en fin lille hu-le. Uden for kunne de tænde bål. De kunne lege de var på skovtur og hyg-ge sig, mens de stegte fisk. For konens mand var fisker.
Men nej, konen var sur, hun havde mudder i sine tanker; hun ville sidde i grøften og råbe efter folk: “ Hvor er I dumme, se hvor dårligt jeg har det.” Og hun havde det dårligt både udvendig og indvendig. Hvordan så hun ud? Hun havde mudder i håret. Hun blev aldrig vasket. Det havde heller ikke hjulpet. Det var jo kun muddervand, hun kunne vaske sig i. Men det værste var nok, at hun var mudret indvendig.
Ikke engang sin mand var hun rar mod. Til ham sagde hun: “ Du er bare fisker.” En dag, hvor han kom hjem uden fisk sagde hun: “ Du er en dårlig fisker.”
Men så forklarede han jo, at han havde fanget en fortryllet fisk, som kunne tale, og så havde han sat den ud igen.
Så blev konen rigtig sur: " Du kunne da have ønsket dig noget", sagde hun," at vi havde et lille hus." Og det måtte manden så ned og ønske. Men konen var ikke tilfreds. Hun ville være konge. Det blev hun. Det må være en stærk tryllefisk, for en kvinde kan slet ikke blive konge. Hun bliver dronning. Fisken kan det umulige. Men det hjælper ikke, for konen bliver ved med at være den samme indvendig. Hun er mudret. Hun tænker kun på sig selv. Hun er sur og sender manden med et ny ønske, selv om han ikke vil. Gå nu, du skal, jeg vil, sige hun.
Og konen bliver kejser. Hvordan ser hun ud? Hun sidder på en trone, som er af et eneste stykke guld og meget høj. På hovedet har hun en stor guldkrone, det er en meter høj og besat med diamanter og karfunkler. Men hvis man kunne se hende indvendig, så er hun fyldt med mudder.
Hun er nemlig stadig sur og utilfreds. Hun vil være Gud. Hun synes ikke det er nok at være kejser.
Det er for meget at ville være som Gud. Det er den værste tanke, et mennesket kan få. Og så ender det da også med at konen til sidst sidder i muddergrøften, for så passer det sammen, hvordan hun er indvendig og udvendig.
Når vi hører Jesu ord, så renser de os både indvendig og udvendig. Jesus får os til at ære Gud og give Gud magten. Det hjælper os til, at vi ikke kun tænker på os selv. Vi som er døbt må føle det ligesom når vi har fået et dejligt bad, at vi har det godt i kroppen og i vores hud og i vores tanker. Sådan må vi føle over for livet.
Gud siger til os i vores dåb: “ Nu er I mine og jeg vil passe på jer.”
Engang skal vi være som eng- le hos Gud hvor der er fyldt med glæde og alle er lysende rene fra inderst til yderst. MAB