Fortællingen, som vi har hørt i dag, findes også i Markus-evangeliet. Mattæus og Markus fortæller ikke ens. Når vi ser på forskellene, kan vi se, at de lægger vægt på noget forskelligt.
Mattæus har forkortet historien meget. Han vil, at én sætning skal træde frem, den sætning, som står midt i stykket, hvor Jesus siger til kvinden: Din tro har frelst dig. Vi skal lære af kvindens store tro.
Synagogeforstanderen er også meget tillidsfuld og stoler på Jesu kraft. Selv om hans datter er død, siger han meget sikkert til Jesus: Kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.
Hos Markus er datteren ikke død, da hendes far kommer til Jesus. Hendes far beder kun om, at Jesus vil gøre hende rask.
Mattæus derimod lægger vægten på synagogefor- standerens og kvindens store tro. Kapitel 9, som vores prædikestykke er fra, handler nemlig om frelsen, og hvordan man får den. Først i kapitlet hører vi om en lam mand, som Jesus tilgiver på Guds vegne og helbreder, så den lamme kan rejse sig og selv bære sin båre hjem. Så hører vi om tolderen, der sad uden for toldboden, og som Jesus gør til sin discipel ved bare at sige til ham: Følg mig. Og tolderen rejser sig straks.
Og i stykket i dag hører vi om den døde pige, at hun også rejser sig, da Jesus tager hendes hånd. Alle de mennesker, som vi hører om i kapitel 9, som kommer i berøring med Jesus, rejser sig op. Den lamme fra sin synd og sygdom. Tolderen rejser sig fra sit arbejde. Dengang anså man det som et syndigt arbejde at være tolder. Kvindens blødninger var også en nedværdigende sygdom dengang. Hun blev anset for uren. Men Jesus rejser hende op og siger: Din tro har frelst dig. Jesus er frelseren, fordi han fjerner alt det, som holder mennesker nede: synd og sygdom og andres foragt, ja, selv den tyngende død har Jesus magt til at fjerne. Han tog den døde pige ved hånden og hun rejste sig.
Mattæus vil sige, at frelsen er så befriende for os alle og at vi får frelsen ved at stole og tro på Jesus. Andet skal vi ikke gøre. Vi må kaste al vores tillid på Jesus. Vi må stole fuldt ud på, at Jesus vil hjælpe os, og der er intet ondt og knusende, som Jesus ikke kan og vil hjælpe os fra. Han tager os ved hånden og rejser os op.
I kapitel 9 efter vores prædistykke fortæller Mattæus om to blinde, som også blev helbredt. Jesus spurgte dem: Tror I, at jeg kan gøre det? De svarer: Ja, Herre.
Mattæus vil med hele kapitel 9 give os en fast og sikker tro på Jesus. Vi skal efterligne de mennesker, som han fortæller om. Den tro må vi alle have, om vi er kvinder eller mænd eller børn, og hvad der end tynger os.
Hos Markus er menneskene beskrevet på en anden måde. De er mere svage og små og bange. Om kvinden fortæller Markus, at hun har været ved mange læger og givet alle sine penge ud på det, og hendes sygdom er bare blevet værre. Hun turde måske ikke komme til Jesus og besvære ham. Det kan man i hvert fald se, da hun endelig kommer. For Markus fortæller, at der er en stor trængsel omkring Jesus. Kvinden kan skjult i mængden komme til at røre ved Jesu kappe. Hun tør ikke standse Jesus eller besvære ham. Hun tænker: Bare jeg rører ved ham. Hun vil helst holde det skjult.
Jesus mærker, at der sker noget og standser og spørger: Hvem var det, som rørte ved mit tøj. Og hans disciple siger: Du kan se, hvor folk står tæt omkring dig, og så spørger du om hvem der rørte ved dig. Men Jesus så sig omkring og fik øje på kvinden. Hun følte nu, at hun var tvunget til at sige sandheden. Men hun var meget bange og kastede sig ned foran Jesus. Og da siger han de ord, som rejser hende op: Din tro har frelst dig.
Hos Markus er kvinden altså meget bange og genert. Hun tror på Jesus, men hun tør ikke tale til ham åbent. Først da hun er tvunget til det.
Sådan er synagogeforstanderen også hos Markus. Han er også bange for at være Jesus til besvær. Han kommer til Jesus, fordi hans datter er syg. Men undervejs møder de nogle fra hans hus, som siger, at datteren nu er død, så hvorfor ulejlige Jesus mere. Da siger Jesus straks: Vær ikke bange, tro kun.
Forstanderen er hos Markus lige så svag og bange, som kvinden, der rørte ved Jesus. Forstanderen er lige ved at give op. Han mente, at Jesus kunne gøre datteren rask, men når hun er død, så er alt håb ude. Og det er Jesus, som må give ham mod og tro.
Mattæus lægger vægten på, at Jesus har en stor kraft til at hjælpe os, og at vi må have en fast tillid til ham. Det må vi alle have.
Markus lægger vægten på, at Jesus vil hjælpe hvem som helst, også selv om vi har mistet håbet og føler os små og svage og bange. Alligevel vil Jesus være vores frelser, der giver os tro og hjælper os, hvor vi ikke kan se nogen udvej.
Mattæus og Markus fortæller om de samme begivenheder. Det er er ingen tvivl om. Men de vil noget forskelligt med det, som de fortæller. På denne søndag er det også samme fortælling, som der prædikes over i alle landets kirker, men prædikerne er ikke ens. Det betyder ikke, at kun nogle har ramt sandheden, mens andre siger noget forkert.
Evangelisterne Mattæus og Markus fortæller om det samme, og selv om der er forskelle mellem dem, så er de begge lige sande, fordi de begge viser os hen til Jesus. Det er ham vi må tro på.
Fordi evangelisterne viser os hen til Jesus, giver de også Guds ord. Bibelen i sig selv er hellig, men ikke fordi den har en kraft, der kan frelse os. Bibelen viser os hen til den, som har kraften og frelsen. Bibelen viser os hen til Jesus og giver os tro på ham.
Jesus skelner mellem det ydre og det indre. Kvinden
mener, at det er fordi hun rører ved hans tøj, at hun
bliver rask. Men Jesus siger til hende: Din tro har frelst
dig. Der er ikke noget helligt eller magisk ved Jesu tøj.
Det er troen, som frelser, fordi den får os til at kaste
alt vores håb på Jesus, som har Guds kraft. Vi i dag kan
ikke række vores hånd ud og røre ved Jesus, men vi bliver
frelst i lige så høj grad som kvinden, når vi i troen
vender os mod Jesus og stoler på, at han vil hjælpe os. Vi
skal ikke holde fast i det ydre. Selv om prædikener kan
være forskellige, selv om evangelisterne kan være
forskellige i bogstaven, så viser de os alle til det
væsentlige, det som vi skal holde os til, nemlig Jesus og
troen på ham. Det er ikke ordene, som frelser, men det er
den tro vi får, fordi ordene viser os hen til den, som er
vores frelser. Ved troen rører vi ved ham og han rører ved
os. Han tager os ved hånden og rejser os op. Vi må stole
fuldt ud på, at Jesus vil hjælpe os, og der er intet ondt
og knusende, som Jesus ikke kan og vil hjælpe os fra. Det
gælder os alle, om vi er kvinder eller mænd eller børn.
Tryk her tilbage til forside