Vidner

Langfredag stod ætset ind i discip- 
lenes sind. Nogle gange hører man om 
falckfolk, at ulykker kan blive en 
rutine for dem, og alligevel bliver 
der meget siddende i deres sind, som 
de aldrig kan glemme. På samme måde 
kunne apostlene ikke glemme synet af 
den korsfæstede Jesus. Langfredag og 
dagen efter forstod de ingenting. 
Det, som var sket, var en fuldstæn- 
dig uforståelig ulykke.  Det havde 
de ikke ventet.  Det kom som en chok 
for dem. 
     Ligeså uventet var Jesu opstan- 
delse påskemorgen. Det at se ham 
igen som de troede død, det var det 
sidste de havde ventet.  Også det 
var et chok for dem. Der står endda 
om påskemorgen, at nogle af discip- 
lene troede det var et spøgelse, som 
kom ind i huset til dem.  Jesus måt- 
te sige: " Det er mig. Se naglehul- 
lerne i mine hænder og i mine fød- 
der." Det var så overraskende for 
disciplene at se den opstandne, at 
det blev ætset ind i deres hukommel- 
se. 
     Apostlene er pålidelige vidner, 
når de fortæller om Jesu død og hans 
opstandelse.  Bagefter kom de jo og- 
så i tanke om, at Jesus flere gange 
havde fortalt dem, at menneskesøn- 
nen skulle dræbes og korsfæstes, men 
på den tredje dag skulle han opstå. 
Jesus havde forberedt dem på det, 
som skulle ske, selv om de ikke den- 
gang forstod det.  Det huskede de 
efter påske. 
     Vidner er ikke altid pålideli- 
ge. Hvis det som sker kun varer et 
øjeblik, er det svært at huske, hvad 
der nøjagtig skete. Men Jesus havde 
forberedt disciplene på det, som 
skulle ske langfredag og påskedag. 
Og da de var kommet til sig selv, så 
de, at det passede, det som han hav- 
de sagt.  Det hjalp dem til at huske 
rigtigt.  De er pålidelige vidner. 
     Vi er kun andenhånds vidner, 
men det er sikre vidneudsagn vi byg- 
ger på. Selv om der er forskelle 
mellem Mattæus, Markus, Lukas og 
Johannes, så stemmer de meget over- 
ens.  Ofte skriver de ordret det 
samme.  Og det er flot, når man tæn- 
ker på, at evangelierne er skrevet 
ned på fire forskellige steder langt 
fra hinanden. 
     Jesus gjorde det let for disci- 
plene at være gode vidner.  Han 
holdt ikke lange taler, som er svære 
at huske.  Han fortalte i korte bil- 
leder og lignelser.  De er lette at 
huske.  Og Jesus talte næsten altid 
om det samme. Han gentog det med 
forskellige billeder. 
     Jesus gjorde det også let at 
huske hans ord, fordi han brugte 
huskeregler, som var kendt på den 
tid. Når man undersøger evangeli- 
erne, så finder man mange huskeord, 
som binder det sammen.  Det brugte 
de jødiske lærde meget.  Sådan talte 
Jesus for at hjælpe sine vidner. 
     Og Jesus hjalp dem også ved at 
tale meget med dem. Tit står der, at 
når Jesus og hans venner var kommet 
i enrum, så talte han med dem om 
det, som lige var sket.  Det er en 
god måde at huske noget, at man 
fortæller og taler om det kort 
efter.  Apostlene er pålidelige 
vidner og deres vidnesbyrd kan vi 
trygt stole på. 
     Men der er en ting, som gør 
apostlenes fortællinger om Jesus 
endnu mere sikre. Det er, at de ikke 
kun byggede på deres egen hukommel- 
se. De fik kraft fra Gud til at 
prædike. Jesus siger det sådan i 
Mattæusevangeliet: " Vær ikke bekym- 
rede for, hvordan I skal tale, eller 
hvad I skal sige. For det skal blive 
givet jer i samme stund, hvad I skal 
sige.  For det er ikke jer, der ta- 
ler, men det er jeres Fars ånd, som 
taler gennem jer." 
     Jesus ved jo, hvor svage vi 
mennesker er. Når vi kommer i en 
presset situation, kan der gå en 
klap ned for os, så vi ikke kan 
huske selv de mest simple ting. Men 
Jesus sender en åndelig styrke til 
apostlene, så de ikke pludselig 
bliver stumme, men altid ved, hvad 
de skal sige. 
     Den kraft eller den opmuntring 
kommer fra sandhedens Ånd, som vil 
minde os om, at Jesus er levende. 
Det kan vi godt glemme.  I vores 
hverdag kan al vores travlhed og 
løben omkring overskygge det, 
at Jesus er til. Og der skal ikke 
ske ret meget, som ryster vores 
hverdag, så vi glemmer, at Jesus er 
til for os.  Han har ikke trukket 
sig tilbage til himlen for at hvile 
sig, men for at regere, for at være 
med os kristne alle steder i hele 
verden.  Som han siger: " Se jeg er 
med jer alle dage indtil verdens 
ende." Det giver os kraft og mod til 
at leve på hans ord og i hans ånd og 
fortælle andre om vores levende 
Herre.