Hvis du har kommentarer så skriv
hertil
|
Vidner
Langfredag stod ætset ind i discip-
lenes sind. Nogle gange hører man om
falckfolk, at ulykker kan blive en
rutine for dem, og alligevel bliver
der meget siddende i deres sind, som
de aldrig kan glemme. På samme måde
kunne apostlene ikke glemme synet af
den korsfæstede Jesus. Langfredag og
dagen efter forstod de ingenting.
Det, som var sket, var en fuldstæn-
dig uforståelig ulykke. Det havde
de ikke ventet. Det kom som en chok
for dem.
Ligeså uventet var Jesu opstan-
delse påskemorgen. Det at se ham
igen som de troede død, det var det
sidste de havde ventet. Også det
var et chok for dem. Der står endda
om påskemorgen, at nogle af discip-
lene troede det var et spøgelse, som
kom ind i huset til dem. Jesus måt-
te sige: " Det er mig. Se naglehul-
lerne i mine hænder og i mine fød-
der." Det var så overraskende for
disciplene at se den opstandne, at
det blev ætset ind i deres hukommel-
se.
Apostlene er pålidelige vidner,
når de fortæller om Jesu død og hans
opstandelse. Bagefter kom de jo og-
så i tanke om, at Jesus flere gange
havde fortalt dem, at menneskesøn-
nen skulle dræbes og korsfæstes, men
på den tredje dag skulle han opstå.
Jesus havde forberedt dem på det,
som skulle ske, selv om de ikke den-
gang forstod det. Det huskede de
efter påske.
Vidner er ikke altid pålideli-
ge. Hvis det som sker kun varer et
øjeblik, er det svært at huske, hvad
der nøjagtig skete. Men Jesus havde
forberedt disciplene på det, som
skulle ske langfredag og påskedag.
Og da de var kommet til sig selv, så
de, at det passede, det som han hav-
de sagt. Det hjalp dem til at huske
rigtigt. De er pålidelige vidner.
Vi er kun andenhånds vidner,
men det er sikre vidneudsagn vi byg-
ger på. Selv om der er forskelle
mellem Mattæus, Markus, Lukas og
Johannes, så stemmer de meget over-
ens. Ofte skriver de ordret det
samme. Og det er flot, når man tæn-
ker på, at evangelierne er skrevet
ned på fire forskellige steder langt
fra hinanden.
Jesus gjorde det let for disci-
plene at være gode vidner. Han
holdt ikke lange taler, som er svære
at huske. Han fortalte i korte bil-
leder og lignelser. De er lette at
huske. Og Jesus talte næsten altid
om det samme. Han gentog det med
forskellige billeder.
Jesus gjorde det også let at
huske hans ord, fordi han brugte
huskeregler, som var kendt på den
tid. Når man undersøger evangeli-
erne, så finder man mange huskeord,
som binder det sammen. Det brugte
de jødiske lærde meget. Sådan talte
Jesus for at hjælpe sine vidner.
Og Jesus hjalp dem også ved at
tale meget med dem. Tit står der, at
når Jesus og hans venner var kommet
i enrum, så talte han med dem om
det, som lige var sket. Det er en
god måde at huske noget, at man
fortæller og taler om det kort
efter. Apostlene er pålidelige
vidner og deres vidnesbyrd kan vi
trygt stole på.
Men der er en ting, som gør
apostlenes fortællinger om Jesus
endnu mere sikre. Det er, at de ikke
kun byggede på deres egen hukommel-
se. De fik kraft fra Gud til at
prædike. Jesus siger det sådan i
Mattæusevangeliet: " Vær ikke bekym-
rede for, hvordan I skal tale, eller
hvad I skal sige. For det skal blive
givet jer i samme stund, hvad I skal
sige. For det er ikke jer, der ta-
ler, men det er jeres Fars ånd, som
taler gennem jer."
Jesus ved jo, hvor svage vi
mennesker er. Når vi kommer i en
presset situation, kan der gå en
klap ned for os, så vi ikke kan
huske selv de mest simple ting. Men
Jesus sender en åndelig styrke til
apostlene, så de ikke pludselig
bliver stumme, men altid ved, hvad
de skal sige.
Den kraft eller den opmuntring
kommer fra sandhedens Ånd, som vil
minde os om, at Jesus er levende.
Det kan vi godt glemme. I vores
hverdag kan al vores travlhed og
løben omkring overskygge det,
at Jesus er til. Og der skal ikke
ske ret meget, som ryster vores
hverdag, så vi glemmer, at Jesus er
til for os. Han har ikke trukket
sig tilbage til himlen for at hvile
sig, men for at regere, for at være
med os kristne alle steder i hele
verden. Som han siger: " Se jeg er
med jer alle dage indtil verdens
ende." Det giver os kraft og mod til
at leve på hans ord og i hans ånd og
fortælle andre om vores levende
Herre.
|
|