Dommen 

  Nogle af kalkmalerierne i vores 
kirker fortæller klart om dommen og 
om at mennesker bliver delt, så de 
onde kommer i helvede, hvor mange 
djævle har travlt med at plage og 
straffe de onde.  I Møgeltønder var 
hele loftet i kirken et stort bille- 
de af helvede.  Det var så forfær- 
deligt at se på, at kirkegængerne 
ikke kunne holde det ud. Derfor 
malede man simpelt hen billedet 
over.  Det var vist nok i sidste 
århundrede, man gjorde det.  Man 
kunne ikke holde ud at se på den 
evige fortabelse og al den pine og 
straf. 
     I Det ny Testamente er der 
skriftsteder, som taler både om 
frelse og fortabelse. Nogle steder 
står der helt klart om rædsel og gru 
og tænderskæren, om evig ild og 
mørke. 
     Men der er også skriftsteder, 
som taler om frelse for alle; Gud 
vil ikke, at én eneste går fortabt. 
Gud har indesluttet alle under 
ulydighed, for at han kunne forbarme 
sig over alle, sådan skriver Paulus 
i romerbrevet.  Vi er alle fortabte. 
Vi er syndere.  Og vi kan ikke selv 
komme ud af det.  Gud har endda 
indesluttet os deri, så vi ikke selv 
kan frelse os ud af det.  Så bliver 
frelsen da alene af Guds 
barmhjertighed, og det skal den være 
for at alle kan frelses; hvis det 
nemlig kom an på os, så blev det kun 
de dygtigste og fineste og mest 
fromme, som kunne frelses; men når 
det kommer an på Guds 
barmhjertighed, så kan selv den 
værste synder frelses.  Det kan Gud 
gøre. Det ville vi al-drig kunne. 
     Jo, der er virkelig både evig 
frelse og evig fortabelse. Men hvor- 
når får vi dog lært, at det er lige- 
gyldigt hvad vi gør, vi kan ikke 
frelse os fra fortabelsen. Hvis det 
kommer an på os, så er spørgsmålet 
ikke, om alle bliver frelst, nej, 
svaret er, at så går alle fortabt. 
Alt hvad vi kan gøre er at male 
billedet over; rædslen og mørket 
bliver stadig væk ved med at være 
inde bag ved malingen. 
     Nej, den eneste som kan frelse 
os fortabte er Jesus og troen på 
Gud.  Jesus siger i Johannes-evange- 
liet: "Den, som hører mit ord og 
tror ham, som sendte mig, han har 
evigt liv og kommer ikke for dommen, 
men er gået over fra døden til li- 
vet." Så store er ordene. 
Så sikker er frelsen. Jo, der er dom 
og fortabelse, men i troen på Jesu 
ord og i troen på Gud, da kommer vi 
ikke for dommen, og vi behøver ikke 
engang vente på det evige liv, det 
begynder nu. Sikrere kan det ikke 
være. 
     Og vel at mærke er troen ikke 
noget vi skal præstere, som om den 
var en betingelse. Troen består jo 
netop i den glæde og lettelse, at 
Jesus er kommet som den gode hyrde, 
der vil bære os hjem til Gud. Troen 
er ikke en byrde, der bliver lagt på 
vores skuldre, nej, troen består i 
den lettelse, at Jesus tager os på 
sine skuldre og bære os hjem. 
     Møgeltønder kirke er blevet 
restaureret. Sidste sommer tror jeg 
den nyistandsatte kirke blev ind- 
viet. Og man har været så modig, at 
man har fjernet al malingen, der 
dækkede helvedesbilledet i loftet. 
Mon ikke det er fordi evangeliet i 
vore dage prædikes rent og purt. Vi 
lever i den rette tro, at der er en 
dom og en fortabelse, men der er 
også en frelser for os syndere. I 
vores kirker får vi det evangelium 
at høre, der sprænger alle lofter og 
alle rædselstanker, så vi ser lige 
ind i himlen, til vores kærlige Far, 
Gud, og vores gode frelser, Jesus, 
som vil tage os på sine skuldre og 
bære os gennem hvad der end måtte 
komme, gennem ild og død og hvad 
ondt der end kan tænkes. Jesus bærer 
os ind i Guds paradis.