Kødets opstandelse

Storm P. skriver: 
" Ser I, kammerater, nu til dags kan 
man få næsten alt borgerligt. Vi 
behøver ikke at lade være børn døbe, 
for at de skal få et navn, man kan 
lade dem borgerligt navngive. Vi 
behøver ikke lade dem konfirmere i 
kirken, man kan få dem borgerligt 
konfirmerede. Og man kan bliver 
borgerligt gift, hos borgmesteren 
nemlig. Og man kan også blive 
borgerligt begravet uden præst og 
salmesang. Men der er én ting, man 
ikke kan få borgerligt, man kan ikke 
få en borgerlig opstandelse. 
 
        DE DØDES OPSTANDELSE. 
 
     Som kristne skal vi indrette 
vores liv efter påskemorgen. Det er 
ikke genfødsel vi skal finde vores 
tilflugt til, men derimod til Jesu 
opstandelse. Måske lyder det meget 
uforståeligt, opstandelsen fra de 
døde.  Moderne mennesker synes må- 
ske, at det er mere fornuft i den 
tanke, at man fødes igen og igen. 
Sjælen må da vandre et sted hen. 
Hvor skulle den ellers blive af. 
Den kan vel ikke blive til ingen- 
ting. Et eller andet sted må vi kom- 
me hen efter døden, og hvis man ikke 
tror på himlen, så må det jo være 
her på jorden, enten i det naturlige 
kredsløb eller i en række af tilvæ- 
relser. 
     Det lyder måske mere 
uforståeligt med Jesu opstandelse. 
Men opstandelsestroen er bedre at 
leve på end tanken om genfødsel. 
     Et af de vigtigste spørgsmål 
for os er spørgsmålet om identitet. 
Det spørgsmål: "Hvem er jeg?" Vi kan 
ikke leve uden at have et bestemt 
syn på os selv.  Det er derfor vi 
kommer ud i kriser, når vi skifter 
arbejde eller vi går fra en alder 
til en anden.  I en overgangsperiode 
kommer vi i krise, fordi vi ikke 
ved, hvem vi er.  Det er som vi bli- 
ver skilt fra vores egen person.  Og 
vi kan først leve rigtigt, når vi 
har fundet os selv igen i den nye 
situation. 
     Troen på genfødsel har svært 
ved at hjælpe mennesker i deres 
søgen efter sig selv. Hvor fornuf- 
tigt det end lyder med sjælevan- 
dring, så giver det ikke noget godt 
svar på spørgsmålet: " Hvem er jeg." 
Hvordan kan man leve med, at man har 
været mange forskellige personer. 
Mon ikke man bliver splittet og 
usikker.  Tænk hvis vi blev spurgt 
efter vores identitetskort, og vi så 
måtte tage 20 forskellige frem, for- 
di vi slet ikke var én bestemt per- 
son. 
     Jesu opstandelse giver os deri- 
mod et godt svar på spørgsmålet om 
identitet.  Påskemorgen giver det 
svar, at vi er et helt bestemt men- 
neske, som engang skal dø, men så 
skal opstå fra døden ved Guds kraft 
og nåde.  Kristendommen giver os kun 
ét identitetskort. At vi er de helt 
konkrete mennesker, som vi nu engang 
er. Ja, kristendommen siger endda at 
vi ikke består af to dele, sjæl og 
legeme. Det er derfor graven var tom 
påskemorgen. Det var ikke kun Jesu 
sjæl, som stod op fra de døde. Og 
det er derfor vi i trosbekendelsen 
siger, at vi tror på kødets opstan- 
delse.  Det betyder, at der ikke er 
en kerne inden i os, som er vores 
egentlige jeg, og som vandrer vide- 
re. Nej, hele vejen igennem er vi os 
selv, fra yderst til inderst. Påske- 
ordene splitter os ikke op i to dele 
eller i mange personer. Så vi ikke 
ved, hvem vi er. Nej, påskeordene 
gør det helt sikkert, hvem vi er. 
     Kristendommen siger, at vi hver 
for sig kun er et ganske bestemt og 
konkret mennesker, som har nogle år 
på jorden, og som engang ved Guds 
nåde får en evighed sammen med Gud. 
Det er os, som lever nu, som også 
skal være helt sammen med Gud efter 
opstandelsen. 
     Vi er ikke bundet til en van- 
dren i det uendelige. Vi er ikke 
bundet til den skæbne at fødes igen 
og igen på jorden og aldrig finde 
hvile.  Nej, påskemorgen giver os en 
fred og en sikkerhed, som vi må bru- 
ge allerede her i vores jordiske 
liv. Hvordan det end går os her i 
verden og hvormange omskiftelser vi 
end kommer igennem, må vi vide, at 
vi gennem det hele er ét menneske, 
også når vi ikke kan finde os selv. 
Også i de perioder, hvor alt flyder 
for os, må vi vide, at Gud ser på 
dig og mig som eneståede og helt 
bestemte mennesker. Gud ser i dig og 
mig sit barn. 
     Den nåde og den kraft blev 
tydelig påskemorgen. Det er en nåde 
og en kraft, som vi må leve ud af 
nu.