Juleaften

 Juleaften hører vi om rigdom, 
gavmildhed, glæde, lys, fred. Det 
overgår alt, hvad vi kunne drømme 
om. 
     Rigdommen julenat stråler af 
herlighed, en himmelsk herlighed. 
Det er mere end guld og ædelsten. 
Ja, det hører vi jo også om, nemlig 
de tre konger som kom med store 
gaver. Mon ikke det var, fordi de 
følte, at barnet i krybben er den 
største gave vi kan få, og for at 
hylde og ære og takke for den gave 
skænkede vismændene lidt af deres: 
guld, røgelse og myrra.  Hvordan kan 
det være der er en sådan fred i det, 
som skete julenat. Er det fordi vi 
får at se, at det hele kan gå så 
galt det vil, men når Gud er med, så 
ender det godt. 
     Mon ikke Maria og Josef på 
rejsen til Betlehem havde sagt til 
hinanden: " Det her det går aldrig." 
Og da de gik rundt i Betlehem og 
ikke kunne finde et eneste værelse, 
mon så ikke Josef sagde: " Hvad sag- 
de jeg. Det her går aldrig godt." Og 
så efter fødslen, mens de hviler sig 
i stalden og får besøg af hyrder og 
vismænd, som fortæller om lys på 
himlen og budskab fra Gud, mon de så 
ikke tænkte: " Hvorfor var vi dog 
bange, når Gud er med os." 
     Fødslen i Betlehem udstråler en 
sådan fred, fordi den betyder, at 
Gud er med os alle, om vi er nok så 
meget uden for eller ensomme.  Med 
Jesus vil Gud vende vores skæbne. 
Gud rækker os en åben hånd i barnet 
i krybben. Gud rækker os fred og 
frelse.  Det er bedre end vi nogen- 
sinde kunne drømme om. 
     Julenat har med gavmildhed og 
gaver at gøre, ikke bare de gaver vi 
giver til hinanden, men at Gud giver 
os det dyrebareste han har, sin søn, 
sin kærlighed, sin fred, sin frelse. 
Det fejrer vi. Og det må vi gerne 
gøre med maner, med pynten og liv- 
retter og godter. For at vi virkelig 
kan mærke den fest, som julen er. 
Julefesten er et godt billede på 
Guds rige og Guds frelse. 
     Juleaften er så rig en fest, at 
vi får en hel måned til at forberede 
os til den, så vi kan indstille vo- 
res forventninger rigtigt. Vi får en 
hel måned, så vi kan komme ud af al 
den surhed, som året måske har fyldt 
os med. Der er en dejlig tanke i 
det, at hvert år slutter med juleaf- 
aften, den smukkeste fest, man kan 
forestille sig. Det skal vi forbere- 
rede os på her i adventstiden.  Når 
sportsfolk skal til en konkurrence 
eller en kamp, så forbereder de sig. 
De træner meget, for at deres musk- 
ler og sind kan være på højdepunk- 
tet, når det gælder. Sådan skal vi 
også træne i adventstiden, så vores 
åndelige muskler og sind kan rumme 
den glæde og fest og lys, som jule- 
evangeliet er. 
     En af øvelserne her i advents- 
tiden skal være at vi prøver at have 
lidt bedre tid til hinanden.  Vi 
skal tage os god tid.  Resten af 
året er det jo godt, at vi har 
travlt. Nogen gange er det næsten 
for godt. Men her op til jul skal vi 
øve os og træne til juleaften, netop 
ved at være mere sammen. 
     Juleevangeliet betyder jo, at 
Gud har god tid til os. Gud har 
evighed til os. Den skænker han os. 
Det må vi se frem til. Det må vi øve 
os til.