Skabelsen

     Her ved høsttid vil jeg skrive 
om det, som skete, da vores verden 
blev til, og da Jesus kom til vores 
verden. 
     Først i Johannes evangeliet 
står der: "I begyndelsen var Ordet." 
Først i bibelen står der: " I begyn- 
delsen skabte Gud himlen og jorden 
og jorden var øde og tom og der var 
mørke." Og lidt senere hører vi, at 
Gud talte: "Bliv lys."  Og der blev 
lys. 
     Der er ingen tvivl om, at Jo- 
hannes vil henvise til skabelsen. 
Men Mosebogen taler om, at der var 
tomhed og intethed og mørke og Guds 
ord.  Johannes siger det stærkere:"I 
begyndelsen var Guds ord." Johannes 
forklarer Guds ord og lyset: det er 
Jesus. Lyset, det sande lys, som 
oplyser ethvert menneske, kom igen 
til verden, da Jesus blev født.  Or- 
det blev kød og tog bolig iblandt 
os. 
     Med Jesus sker der et ligeså 
stort under, som i begyndelsen, da 
Gud skabte himlen og jorden. Ja, det 
er den samme kraft, livskraften, som 
kommer til verden i Jesus. Og mens 
det ved skabelsen var virkningerne 
af Guds ord, som blev virkelighed, 
nemlig den faste jord, de grønne 
planter, de mange slags dyr, og 
endelig mennesket, så er det ved 
Jesu fødsel Guds ord i sig selv der 
kommer til verden. Det er et endnu 
større under der sker i Betlehem. 
Ved skabelsen i tidernes morgen sat- 
te Gud verden og menneskene uden for 
sig selv. Ved fødslen i Betlehem gik 
Gud ind i verden for at forene og 
forsone os med sig selv. 
     Vores videnskabsmænd har mange 
teorier om, hvordan universet blev 
til.  Den mest udbredte teori hedder 
" the big bang", det stor brag. Man 
mener, at der i begyndelsen er sket 
en stor eksplosion. Den er ikke sket 
på et sted.  Den er foregået overalt 
på en gang. Man må forestille sig en 
eksplosion, hvor alle punkter i ver- 
densrummet eksploderer. 
     Der er nogle, som mener, at bi- 
belens skabelsesfortælling er over- 
troisk.  Men for det første skal vi 
lægge mærke til, at også videnskabs- 
mænd mener, at der er en begyndelse 
på universet. Og vores fornuft vil 
straks spørge, hvad var der før. Men 
det siger videnskabsmændene, at de 
ikke kan svare på.  Der er et nul- 
punkt, en mur, som de ikke kan komme 
om bag ved.  For det andet når vi 
bruger vores fornuft og ser på de 
videnskabelige teorier, så lyder det 
mærkeligt, at en eksplosion kan ska- 
be stof og virkelighed. Det plejer 
at være sådan, at en eksplosion øde- 
lægger noget. Og en eksplosion, som 
sker overalt på en gang, det kan 
vores fornuft ikke fatte.  Jeg sy- 
nes, at videnskabens teorier viser, 
at vi her taler om noget ufatteligt. 
Man blive helt religiøs af at læse 
om videnskabens undersøgelser. Og 
det er der i øvrigt også mange 
videnskabsmænd, som er blevet. Det, 
som de har fundet ud af, har fyldt 
dem med undren og ærefrygt, så de 
måtte tro på Gud. 
     Når vi lytter til bibelen og 
skal forestille os, hvordan univer- 
set og vores dejlige jord blev til, 
så siger bibelen ikke, at det skete 
ved et frygteligt brag.  Jo, Gud 
talte. Men Gud taler ikke med tor- 
denstemme. Engang viste Gud sig for 
profeten Elias. Og der står, at 
først kom der et stort og stærkt 
vejr, som sønderrev bjerge og spræn- 
gte klipper, men Gud var ikke i vej- 
ret. Så kom der et jordskælv, men 
Gud var ikke i jordskælvet. Så kom 
der ild, men Gud var ikke i ilden. 
Men efter ilden kom der en stille, 
sagte susen.  Og da Elias hørte den, 
hyldede han sit ansigt i sin kappe. 
     Når vi skal forestille os ska- 
belsen i tidernes morgen, så skal vi 
ikke tænke på et tordenbrag.  Nej, 
vi skal tænke på en stille sagte 
susen. En hvisken. En kærlig hvis- 
ken. Når en mor eller far skal vække 
et barn, som sover tungt, så råber 
de ikke, at nu er det tid at vågne. 
Nej, de hvisker kærligt til barnet. 
Det var med en sådan kærlig hvisken, 
at Gud vækkede alt til live. 
     Og det er akkurat den samme 
kærlige og milde stemme vi hører i 
Jesus.  Der er mange, som har svært 
ved at godtage, at Jesus er Guds søn 
i den forstand, at Jesus ikke har 
nogen jordisk far. Men det er et 
endnu større under Johannes taler 
om, at Jesus er Guds ord, som i be- 
gyndelsen skabte alt det der er til. 
Et ord bliver menneske.  Almagtsor- 
det bliver et lille svagt menneske- 
barn og vores frelser. 
     Guds ord er en kærlig og mild 
stemme. Gud er et kærligt ord, der 
taler til os. Gud har ikke nok i sig 
selv. Hvorfor skabte Gud verden? 
Fordi Gud er et kærligt ord, og når 
det lyder, skaber det liv og lys. 
Hvorfor sendte Gud Jesus? Fordi Gud 
er et kærligt ord, der vil tale til 
os og have os i tale for at skabe 
liv og lys hos os.