Jesu fødsel

 Der var noget helt særligt ved 
Jesus allerede fra fødslen af, og 
alligevel blev han behandlet som et 
almindeligt jødisk barn. Han kom i 
lære hos Josef og blev tømrer. Og 
Jesus var tømrer i mange år, sikkert 
i 15-20 år, indtil han som 30-årig 
begyndte at fortælle om Gud. Jesus 
var tømrer. Han byggede huse.  Han 
lavede døre, akkurat som almindelige 
tømrer gjorde det på den tid. Og så 
var han samtidig frelseren. 
     Det har måske præget Jesus, at 
han arbejdede så mange år som tøm- 
rer, som håndværker.  Det var træ 
han arbejdede med, noget levende, 
som kunne formes. Det gav ham tålmo- 
dighed til at arbejde med mennesker. 
Af os har han opbygget Guds kirke. 
Et af de få steder, hvor man måske 
direkte kan se en hentydning til 
Jesu tidligere arbejde, er i Mattæus 
evangeliet kap. 7.  Der står: Hvor- 
for ser du splinten i din brors øje, 
men bemærker ikke bjælken i dit eget 
øje.  Det var nok en erfaring fra 
hans år som tømrer, at man kunne få 
en splint i øje, og at man arbejdede 
med store bjælker. 
     Vi kan ikke rumme eller fatte 
dybden i Guds tanker.  Paulus skri- 
ver et sted: " Hvilket dyb af rigdom 
og visdom og kundskab hos Gud. Hvor 
usporlige er hans veje!" Men Guds 
plan med Jesus var netop at give 
sine inderste tanker til kende, så 
vi kan forstå dem. Det var derfor 
Jesus blev født som et ganske be- 
stemt menneske i jødeland på et helt 
bestemt tidspunkt.  Derfor blev han 
behandlet som andre børn på den tid 
helt efter landets skik og brug, og 
han blev håndværker som Josef. 
     Jesus blev født ind i tiden. Og 
det var ikke for at frelse os ud af 
vores hverdag.  Det var for at ophø- 
je og hellige vores liv, så vi lever 
det til Guds ære. 
     Det tog intet fra Jesus at bli- 
ve født i en stald og lagt i en 
krybbe.  Tværtimod gav det noget til 
stalden og krybben. De blev så at 
sige forgyldt.  Fordi Jesus var der, 
var det et godt sted at være.  Jeg 
tror, at Jesu fødsel har ændret vo- 
res syn på en stald, når det kunne 
være det sted, hvor frelseren blev 
født.  Så må det være et godt og 
rigtigt sted at være, når Guds søn 
kan ligge dér.  Så stolt må en land- 
mand være, når han går ud i sin 
stald. På samme måde med en tømrer. 
Det tager intet fra Jesus at han 
havde et håndværk.  Tværtimod giver 
det noget til vores arbejde, hvad 
det end består i. Det er meningen vi 
skal arbejde. Det gjorde Guds søn, 
frelseren. Det ophøjer vores almin- 
delige hverdag, at Jesus levede den. 
Det helliger vores ganske almindeli- 
ge liv, at Jesus levede som os. 
     Jesus gør, at vores hverdag er 
et godt sted at være, også selv om 
vi lever som ganske almindelige men- 
nesker.  For det er det liv han le- 
vede, Guds søn, vores frelser.  Men 
Jesus gør mere end det. Alt det mør- 
ke og onde, som kan ødelægge hverda- 
gen for os, det har Jesus taget på 
sig. Han har banet en vej gennem 
det, så vi ved, at vi bare skal føl- 
ge ham. Selv gennem døden må vi gå 
frelst ind til lyset hos Gud.  Sådan 
har Gud planlagt det. 
     Derved er Jesus vores frelser, 
at Gud ikke kun havde en plan med 
hans liv og førte den igennem trods 
alle fjender og al modstand. Gud 
havde den plan, fordi han har en 
vilje med os, at føre os frelst 
igennem til vores opstandelse.  Lige 
så underfuldt Jesu fødsel og liv er, 
og lige så stor Guds omsorg for Je- 
sus er, lige så underfuldt er vores 
liv.  Lige så stor en omsorg har Gud 
for os.