Jul

     Vi holder jul hvert år. Vi æn- 
drer måske vores juleskikke lidt, 
men i det store hele gør vi det sam- 
me hvert år.  Det er ikke en rigtig 
jul, hvis vi ikke får noget godt at 
spise. Det er ikke en rigtig jul, 
hvis vi ikke får noget smukt at se. 
Vi tænder stearinlys.  Vi pynter. 
Det er kun en rigtig jul, når vi får 
noget smukt at høre. Vi synger vores 
smukke, gamle julesalmer.  Ja, for 
de fleste af os bliver det først 
jul, når vi får hørt evangeliet fra 
Lukasevangeliet.  De dejlige ord om 
kejser Augustus og Maria og Josef og 
barnet i krybben.  Så mange gange 
har hørt ordene, at vi næsten kender 
dem udenad, men de skal gentages, 
for at det kan blive en rigtig jul. 
     Når vi gentager alle juleskik- 
kene, både det vi smager og ser og 
hører, så er det ikke af dovenskab, 
fordi vi ikke gider finde på noget 
nyt. Nej, det er med vilje.  Vi gør 
alt for at julen i år skal blive 
ligesom den altid har været.  Det er 
meningen. Vi anstrenger os for at 
julen bliver ved med at være som den 
var engang, ja, helst som den var i 
vores barndom. 
     Andre ting i vores tilværelse 
prøver vi at gøre bedre end før. Og 
det er kun få mennesker, som ønsker 
at alting skal være som i gamle da- 
ge. Men med julen er det sådan, at 
alle både børn og unge og voksne 
helst vil, at julen skal være helt 
den samme. Og det er fordi julen 
giver os noget, vi ikke kan leve 
uden. 
     Når vi gentager det samme hvert 
år i julen og når juleevangeliet 
hvert år lyder i vores kirker, er 
det ikke kun fordi det er en smuk 
fortælling og en smuk tradition, som 
vi har vænnet os til.  Nej, det er 
fordi vi har brug for det. Det er 
nødvendigt.  Vi kan ikke leve uden. 
     Mad skal vi have. Det kan vi 
ikke leve uden. Det kan vi kan godt 
forstå. Vi må gentage vores måltider 
med jævne mellemrum ellers får vi 
det dårligt. Og når vi har fundet en 
god ret, så husker vi den, for at vi 
kan lave den igen, akkurat den samme 
gode ret. For det hele ville blive 
trist, hvis vi ingen mad havde. Og 
det ville blive trist hvis vi aldrig 
fik god og smuk mad. Hvis kartofler 
og kød og sovs og grønsager var kørt 
gennem en kværn og kom ind på bordet 
som en grød, så ville vi til sidst 
blive træt af det. Vi ville miste 
appetitten. 
     På samme måde er det med det vi 
høre. Det er ikke kun det vi får ind 
af munden, som er livsvigtigt for 
os. Også det som vi får ind af ørene 
er vigtigt. Når vi har hørt nogle 
gode ord, som f.eks. juleevangeliet, 
så vil vi selvfølgelig have dem gen- 
taget.  For det hele ville blive 
trist, vi ville miste appetitten på 
livet, hvis ikke vi med jævne mel- 
lemrum får gode og søde og velsma- 
gende ord at høre. 
     Når vi gentager julen og gen- 
tager det vi smager og hører og ser, 
så er det fordi vi ikke kan leve 
uden. Julens ord gør vores liv godt. 
Og det er vel at mærke sådan, at vi 
kan spise for meget og blive tunge 
og slappe af det.  Men vi kan ikke 
høre for meget af juleevangeliet. Jo 
mere vi hører, desto lettere bliver 
vi om hjertet, desto mere energi og 
lyst får vi til at leve og glæde os 
over livet. 
     Det giver julens gode ord, glæ- 
de og liv.