Der er meget skjult mellem linjerne i stykket i dag. Ja, ordene åbner op for historier, som ligger inde bag ved. Det er nok at høre den historie som bliver fortalt øverst om Jesus og kvinden, men hvis vi hører de andre fortællinger med, som ligger i lag under hinanden, forstår vi endnu bedre samtalen mellem kvinden og Jesus.
Jesus kom da til en by i Samaria, der hed Sykar, i nærheden af det stykke jord, Jakob gav sin søn Josef. v6 Dér var Jakobskilden. Træt af vandringen satte Jesus sig så ved kilden; det var ved den sjette time. v7 En samaritansk kvinde kom for at hente vand.
Hørt ligefrem kom en kvinde ud ved middagstid for at hente vand. Hun måtte være bange for at møde de andre kvinder. De kom om morgenen og om aftenen, når dagen var kølig, og de snakkede hyggeligt med hinanden.
Når kvinden valgte den tyngende hede om middagen til at gå efter vand, må det være fordi hun vidste at de andre kvinder ville vende ryggen til hende. De så skævt til hende. De ville ikke tale med hende. Måske ville de råbe efter hende.
Desuden havde byen hvor hun boede en brønd. Men hun ville helst være alene. Hun ville ikke ses. Derfor gik hun en vandring på et kvarter ud til kilden. Måske var der også en højere plan bag.
Der står udtrykkelig. I den 6. time og at Jesus var træt efter sin vandring. Vi skal tænke på den episode, hvor Abraham får besøg da han sidder ved sit telt i middagsheden.
(1 Mos 18,1) Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. v2 Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. v3 Han sagde: "Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. v4 Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet (1 Mos 18,1)
Det var Gud som kom på besøg. Sådan var det Gud der kom til den samaritanske kvinde. Gud kom ikke som 3 mænd, men som sin søn Jesus. Der var en højere plan med besøget hos Abraham, nemlig at Sara skulle føde en søn og det skulle blive til at stor slægt, Guds folk.
Og der er et dybere formål med Jesu besøg hos kvinden, at nu dannes en ny slægt, et nyt Guds folk, som rummer alle jordens folkeslag. Det er virkelig en slægt som er så talrig som sandet ved havet eller stjernerne på himlen. Det var lovet Abraham. Det gik i opfyldelse med Jesus.
I middagsheden i tørre egne kan der opstå fantasibilleder, fata morgana. Og da Jesus møder kvinden ved brønden, dukker det første fantasibillede op, engle besøger Abraham, og billedet forsvinder.
Et nyt dukker op. Det er Abrahams træl, som er på vandring. Han skal finde en kone til Isak. Han ankom til en by og ved brønden bad han: "Herre, min herre Abrahams Gud, vis den godhed mod min herre Abraham, at det må lykkes for mig i dag. v13 Her står jeg ved kilden, hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand. v14 Når jeg nu siger til en pige: Ræk mig krukken, så jeg kan få noget at drikke, og hun svarer: Drik bare! Jeg vil også give dine kameler vand, så er det hende, du har bestemt til din tjener Isak. På den måde kan jeg vide, at du viser godhed mod min herre." v15 Næppe havde han sagt det, før Rebekka kom gående med sin krukke på skulderen. v16 Pigen var meget smuk. Hun var jomfru og havde aldrig været sammen med en mand.
Når vi hører den fortælling ind i samtalen mellem Jesus og den samaritanske kvinde. Så hører vi om Guds planer og Guds hjælp, at Gud viser os sin godhed. Vi hører om en ren kærlighed. Rebekka var jomfru. Hun havde aldrig været sammen med en mand.
Det er fantastisk. Jødernes fromme Rebekka bliver sammenlignet med en hedensk kvinde. Jesus beder også om vand. Men der er også store forskelle mellem de to kvinder.
Der står intet om hvordan den samaritanske kvinde så ud. Men jeg tror ikke hun var smuk. Hun var hærget. Hun havde ført et hårdt liv. Sammenlignet med Rebekka bliver den samaritanske kvindes synd større. Hun havde haft 5 mænd og den, hun havde nu, var ikke hendes mand. Mon det var derfor de andre kvinder i landsbyen, intet ville have med hende at gøre, fordi hun udgjorde en fare for ægteskaberne i byen. Hun var en synder som ikke kun selv havde et dårligt liv men også ødelagde livet for andre.
Egentlig er hun dobbelt synder. Jøderne ville ikke være sammen med de vantro samaritanere og samaritanerne ville ikke være sammen med den utro kvinde. Men Jesus ville. Han ser på kvinden. Han taler med hende. Hun føler, at hun er fundet. Akkurat som Rebekka blev fundet. Situationen ved brønden minder om Guds indgriben og hjælp, da Abrahams træl fandt Rebekka.
Det fata morgana forsvinder og et nyt dukker frem, det er Jakob, den søn som Rebekka fik og som hun elskede mest. Om ham står der, at Jakob var et ordentligt menneske, der boede i telt (1 Mos 25,27). Jeg ved ikke om Jakob var et ordentligt menneske. Men en ting ved jeg , at han snød sig til sin fars velsignelse. Og da Jakob ville have kone og børn, foregik det på en meget rodet måde. Han bliver nødt til at gifte sig med to koner. Da en af dem giver ham børn, bliver den anden misundelig og giver Jakob en trælkvinde til kone. Og da den første kone ikke kan føde flere børn, giver hun også Jakob en trælkvinde til kone. Det bliver i alt til 4 koner.
Man kan diskutere hvad der er værst, at have haft 5 mænd efter hinanden, eller at have 4 koner på en gang. Det ligner i hvert fald hinanden.
Den jødiske stamfader, Jakob, bliver sammenlignet med en samaritansk kvinde, en hedning. Deres moral er ens. Det fortæller Jesus. Han fortæller alt hvad vi har gjort, og han gennemskuer os hvad enten vi er jøder eller hedninger, kvinder eller mænd. Vores liv er lige rodet og vi har intet at sige hinanden på, men må alle lytte til Jesus.
Når vi lader alle fortællingerne væve sig sammen, så hører vi, at Gud vil hjælpe os. Gud gør det på underfuld måde. Gud lader sine planer gå i opfyldelse. Ja, Gud kommer selv for at lade sin vilje ske fyldest.
Og Gud vil hjælpe os selv om vores tro og vores moral er tynd. Selv om andre mennesker har fordømt os og vi føler os alene i verden. Selv om andre har vendt os ryggen og ikke vil tale med os, så vil Gud. Gud kommer med sin underfulde hjælp til os.
Hjælpen består i, at Jesus fortæller os alt hvad vi har gjort og at vi dér er fuldstændig ens, selv den fineste og frommeste kan ikke hæve sig over den, hvis liv ligger i ruiner.
Men hjælpen består også i, at Jesus fortæller os hvordan vi må tilbede Gud. Vi skal ikke gå langt. Vi skal ikke stige højt op. Dér hvor vi er,og akkurat som dem vi er, må vi lovsynge Gud, fordi han kommer til os.