Salige er de svage

     Jesus fortæller i Bjergprædike- 
nen i Mattæus-evangeliet kapitel 5, 
hvem der er salige eller lykkelige. 
Han tilsiger nogle bestemte menne- 
sker lykke. Og det mærkelige er, at 
han ikke nævner de rige, de unge og 
de smukke. Og det er ikke fordi han 
har glemt dem. For Jesus nævner 
tværtimod dem, som er i verdens øjne 
er ulykkelige. 
     Når annoncer i vore dage skal 
bruge en type, som kan sælge deres 
varer, så bruger de personer, som 
ser stærke og selvsikre og sunde ud. 
Det er for at vi skal efterligne 
dem.  Men Jesus stiller et helt 
andet ideal op. Det er de svage og 
små. 
     Jesu ord har gjort et stort 
indtryk til alle tider og givet håb 
og styrke til alle undertrykte og 
forfulgte. Det er et under, at Jesu 
ord er blevet stående i så mange 
århundreder. Og det lover godt for 
menneskeheden, at disse ord trods 
alt er blevet husket gennem 2000 år. 
     En anden ting man kan undre sig 
over, er at Jesus siger sine ord 
uden at begrunde dem.  De, der er- 
klæres for salige, har ikke gjort 
noget eller præsteret noget, der 
skulle gøre dem værdige til æren. 
Det gælder også hans disciple. 
Bjergprædikenen holdt Jesus tidligt 
i sit virke.  Den står i begyndelsen 
af Mattæusevangeliet.  Vi har endnu 
ikke hørt om, at disciplene har 
udført store bedrifter eller taget 
store beslutninger, som kunne be- 
grunde, at Jesus priser dem lykke- 
lige. 
     Saligprisningerne er lige så 
uventede og umotiverede som Guds 
skaberord på første side i Bibelen. 
Gud sagde: "Bliv lys." Hvorfor sagde 
Gud det. Hvad fik ham til det.  Hvad 
tænkte Gud inden da. Hvad var hans 
grund til at skabe lys.  Pludselig 
lyder ordene og skaber, hvad de 
nævner. 
     På samme måde er det med Jesu 
ord. Pludselig siger Jesus dem. De 
skaber en ny verden for de menne- 
sker, som Jesus nævner. 
     Jesus står på en bjergskråning 
i Galilæa. Det er sommer og jorden 
er dækket af et mylder af blomster, 
som overgår en konges pragt, og 
fuglene synger ubekymrede under him- 
len.  Og da priser Jesus mennesker 
salige, de mennesker, som intet 
ejer, ligesom blomsterne og fuglene 
heller ikke gør det.  Jesus siger: 
Lykkelige de fattige, de sørgende, 
de hånede.  Lykkelige de mennesker, 
hvis fattigdom er vokset indad og 
blevet til fattigdom i ånden. 
     For nogle år siden oversatte 
Seidelin Det nye Testamente og han 
oversætter dette sted sådan: "Salige 
er de magtesløse, deres er Guds ri- 
ge." Det er de mennesker, som har 
indset, at de intet selv magter, ja, 
måske også indset, at der kun kommer 
ondskab ud af vores brug af magt. 
Jesus tager parti for de bange og 
svage og små.  Han siger: Salige de 
mennesker, som lever under uretfær- 
dighed, men hungrer efter retfærdig- 
heden og ikke forliger sig med uret- 
færdigheden.  De mennesker, som 
bliver ved med at håbe og tro på det 
gode, hvor dårlige forholdene end 
kan blive her på jorden. De menne- 
sker, som længes.  De mennesker, som 
sørger over det onde og døden, fordi 
de ved, at det ikke er meningen med 
livet. Salige de mennesker, som midt 
i al den strid som vores verden er 
fyldt med, prøver at stifte fred. De 
rene af hjertet. 
     Jesus afviser altså dem, der 
ikke søger renheden i hjertet. Dem, 
der kun vil være rene i det ydre og 
som prøver at blive det med reliøse 
eller verdslige handlinger. De men- 
nesker er kun rene på overfladen. 
De lever moralsk. De slår ikke 
ihjel, men i deres indre er de fyldt 
med dræbende og ødelæggende tanker. 
De glemmer hjertets renhed. Men 
Jesus priser salige alle de menne- 
sker, som ikke har noget at rose sig 
af. De ser deres eget dårlige liv. 
De sørger, og det betyder også, at 
de sørger over sig selv.  Det gør 
dem rene af hjertet, at de ikke ser 
hen til sig selv og venter frelsen 
fra sig selv, men ser hen til Gud. 
Jesus siger: "Salige er de rene af 
hjertet. De skal se Gud." 
     Også vi kan føle, at det er 
mørke vi går ud i. Det sker i vores 
liv, når vi føler os magtesløse. Og 
det sker i døden, hvor vi føler den 
største svaghed. Men vi har fået 
ord, som kan lyse for os og vise os 
frem til Gud.  De ord kom Jesus med. 
Bare nogle ganske få af hans ord er 
nok.  De lyser så meget, at de fyl- 
der os og jager tomhed og frygt og 
tristhed på flugt. Jesu ord lyser os 
ind i Guds rige.  Jesu ord er sol- 
stråler, som bærer gennem hvad der 
end måtte komme af mørke og død, 
Jesu ord bærer os ind til Gud. 
     Så lysende er også ordene fra 
Bjergprædikenen, når Jesus priser 
salig de fattige i ånden, de sør- 
gende, de sagtmodige, de barmhjerti- 
ge, de rene af hjertet.  De ord 
lyser os ind til Gud.