Julenat

     Hvordan er der i Himmeriget? 
Vi tænker nok på noget lyst og strå- 
lende og godt. I vores bibel fortæl- 
les få steder, hvordan der er i him- 
len. Næsten lige før biblen slutter, 
fortæller Johannes åbenbaring om, 
hvor smukt der er i Guds by. Han 
skriver, at bymuren er af jaspis og 
byen af det pure guld.  De 12 porte 
er 12 perler, hver af portene er én 
perle. Og byens gade er af pure guld 
som gennemsigtigt glas.  Og byen har 
ikke brug for sol eller måne til at 
skinne i den, for Guds herlighed 
oplyser den. 
     Hvis vi skulle forestille os 
Guds rige i himlen, så måtte vi nok 
tænke på det dyreste som findes på 
jorden, guld, perler og ædelsten. 
     Vi må jo bruge det som er på 
jorden som billede for at vi kan 
forestille os Guds himmel. 
     Men på jorden er der også megen 
ondskab og fattigdom.  Det hele både 
i menneskenes verden og i naturens 
verden ser ud som en kamp, de stærke 
mod de svage.  Og de stærke kan ikke 
engang vinde kampen.  Der kan sag- 
tens komme noget, som er stærke end 
dem: uheld, sygdom, katastrofe.  Det 
kan vi godt gå og glemme i vores 
lille by, at der er kræfter, som er 
så voldsomme, at vi ikke kan stille 
noget op mod dem. Og så føler man 
det strålende og himmeriget langt 
væk. 
     Hvis vi skal bruge jordiske 
forhold til at gætte os til Gud, så 
kan vi ikke være sikker på, hvordan 
Gud er. 
     Det er grunden til, at Gud kom- 
mer til os julenat i skikkelse af et 
fattigt menneske. Gud kan godt lide 
alt det smukke, ædelsten og blomster 
i al deres pragt.  Men Gud kommer 
til os rippet for alt, i et nøgent 
lille fattigt barn, for at vi skal 
være sikker på, hvordan Gud er, også 
når vi ikke kan se noget smukt i 
vores liv. 
     Gud kommer til os, så vi alle, 
hvordan vi end har det, kan være 
sikker på, hvordan Gud er.  Det er 
vigtigt for os, som er svage, at Gud 
ikke lader os blive alene i alle 
vores nederlag og fald. Gud er selv 
hos den mindste. Det viste han 
julenat.  Selv den som ikke har et 
hjem, men hele tiden føler sig på 
ukendt vej.  Selv hos den, som har 
tabt alt, er Gud. Det viste han 
julenat, da Jesus blev født i en 
stald og lagt i en krybbe.  Selv 
dyrene, som vel er endnu svagere end 
os mennesker, selv hos dem er Gud. 
Julenat viste Gud, at det er hele 
hans skabning som han elsker, for 
dyrene er jo med dér i stalden.  De 
var blandt de første tilskuere til 
Jesu fødsel.  Fårene ude på marken 
så sammen med hyrderne englenes her- 
lighed. I et billede siger Jesus det 
da han bliver voksen. Han siger: 
" Sælges ikke 2 spurve for et 
par småmønter?  Og ikke én af dem 
falder til jorden uden jeres Far. 
Men på jer er selv alle hovedhår 
talt.  Frygt derfor ikke, I er mere 
værd end mange spurve." 
     Gud er hos os, også når vi sy- 
nes det er umuligt, når vi føler os 
fortabt og forladt, så må vi vide at 
Gud er hos os. Og det er han selv- 
følgelig med det formål at føre os 
frelst ud af det som vi ingen vej 
kan se igennem.