Hvis du har kommentarer så skriv hertil


Dåben

 Der er en fortælling om en by, 
hvor der var loppemarked. Der var 
mange forskellige ting, som de prø- 
vede at sælge. Noget var godt, og 
noget var skidt. Et sted stod en ung 
mand og prøvede at sælge gamle mu- 
sikinstrumenter.  Men der var ingen, 
som ville købe. De ville ikke give 
ret meget for hans varer. Så løftede 
han en violin i vejret. Den så ikke 
ud af så meget. Den manglede nogle 
af strengene. Kunne der overhovedet 
spilles på den?  Kunne der komme 
musik ud af den? Der var ingen, som 
havde lyst til at købe den, og den 
unge mand var lige ved at lægge den 
til side. 
     Men en ældre herre havde med 
stor interesse fulgt den mislykkede 
auktion og han sagde pludselige: 
" Unge mand, lad mig låne violinen 
et øjeblik!" Han tog den varsomt i 
sine hænder, han vendte og drejede 
den, holdt den op mod lyset, kikkede 
ind i den. 
     De, som stod omkring, så på ham 
og undrede sig.  Pludselig stod 
manden helt stille med violinen i 
sine arme, som om det var et barn 
han holdt: " Jeg vil give 250.000 kr 
for den!" Det kunne de andre ikke 
forstå. De måtte da have hørt for- 
kert. Han måtte have sagt 250 kr., 
selv om det også lød af for meget. 
Den ældre Herre kunne godt mærke 
det, så han gentog: " Jeg vil give 
dig 250.000 kr. For jeg har fundet 
Stradivarius-mærket i den!" 
     Stradivarius, det er en af de 
bedste violiner der findes. Det er 
jo fordi det er den dygtigste vio- 
linbygger, som har bygget den. 
     Guds velsignelse består i at 
han ser et fint mærke, der er sat på 
os. Selv om vi ikke er som vi skal 
være, vi mangler måske også en 
streng, eller spiller lidt falsk 
nogle gange. Alligevel ser Gud et 
fint mærke i os. Han ser et stradi- 
varius mærke. For vi er jo bygget af 
den dygtigste menneskebygger, som 
findes, nemlig Gud selv. Gud ser i 
os sine børn. 
     Det er den velsignelse som vi 
har fået i vores dåb. Gud ser i os 
noget af det mest værdifulde, der 
findes, noget som ikke kan købes for 
penge. Han ser sine børn i os. 
     Vi må stole på vores dåb. Vi 
skal se, at vi allerede har fået den 
største hjælp fra Gud. Vi blev gjort 
til Guds børn.  Vi fik et godt ud- 
gangspunkt for vores liv. 
     Men hvordan kan det betyde så 
meget for os, hvad der skete dengang 
da vi var helt små? Vi kan ikke 
engang selv huske vores dåb.  Jo, 
netop det gør dåben til det mest 
sikre grundlag, som vi kan leve 
vores liv på. Dåben er jo en af de 
få ting, som vi ikke selv har be- 
virket. Vi blev båret til dåben.  Vi 
blev gjort til kristne. Vi fik Guds 
velsignelse, uden at vi selv havde 
gjort noget for det.  Det betyder, 
at dåben altid vil stå fast. Intet 
kan rokke den.  Ikke vores egne 
tvivl. Ikke vores egen kritiske 
selvvurdering.  Dåben viser, hvor 
højt Gud vurderer os, som sine ægte 
børn. 
     Dåben er som et nyt fortegn, 
der blev sat for vores liv. Og det 
ved vi, at hvis der står minus foran 
et tal, så er det lige meget hvor 
lille eller hvor stort tallet er, 
det vil altid være minus.  Men hvis 
det minus ændres til et plus, så har 
de samme tal fået en helt anden 
værdi.  Sådan er dåben et fortegn, 
der betyder alt for resten af vores 
liv. Der giver en positiv ånd over 
vores liv. Vores tal er på den 
rigtige side af nul. Ja, vores 
livstal må sættes uendeligt højt, 
for Gud sætter os til den værdi, at 
vi er hans børn og at vi altid må 
stole på Guds kærlighed.  Det tager 
en stor byrde fra os.  Verden deler 
os jo i vindere og tabere, i nogle, 
som har høje karakterer og nogle, 
som har mindre. Men Guds kærlighed 
forener os, så vi alle er højt 
værdsat, hvor meget eller hvor lidt 
vi end kan. Dåben giver os samme 
menneskeværd. Og større værdi kan vi 
ikke få, end at være elsket, og det 
endda af Gud. 
     Dåben betyder, at der over os 
er en åben himmel, som løfter os 
oppe. Dåben betyder, at der under os 
er en åben hånd, som holder os oppe. 
Vi skal selvfølgelig give os i kast 
med alle de opgaver vi ønsker os, 
men resultatet har vi allerede nået 
fra begyndelsen af, i dåben, det er 
jo målet for vores liv Guds kærlig- 
hed.  Den fik vi fra begyndelsen af. 
Det er på den baggrund vi skal leve 
vores liv. 

 
                                             


  			
Siden er opdateret den 240898
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email