Hvis du har kommentarer så skriv
hertil
|
Dåben
Der er en fortælling om en by,
hvor der var loppemarked. Der var
mange forskellige ting, som de prø-
vede at sælge. Noget var godt, og
noget var skidt. Et sted stod en ung
mand og prøvede at sælge gamle mu-
sikinstrumenter. Men der var ingen,
som ville købe. De ville ikke give
ret meget for hans varer. Så løftede
han en violin i vejret. Den så ikke
ud af så meget. Den manglede nogle
af strengene. Kunne der overhovedet
spilles på den? Kunne der komme
musik ud af den? Der var ingen, som
havde lyst til at købe den, og den
unge mand var lige ved at lægge den
til side.
Men en ældre herre havde med
stor interesse fulgt den mislykkede
auktion og han sagde pludselige:
" Unge mand, lad mig låne violinen
et øjeblik!" Han tog den varsomt i
sine hænder, han vendte og drejede
den, holdt den op mod lyset, kikkede
ind i den.
De, som stod omkring, så på ham
og undrede sig. Pludselig stod
manden helt stille med violinen i
sine arme, som om det var et barn
han holdt: " Jeg vil give 250.000 kr
for den!" Det kunne de andre ikke
forstå. De måtte da have hørt for-
kert. Han måtte have sagt 250 kr.,
selv om det også lød af for meget.
Den ældre Herre kunne godt mærke
det, så han gentog: " Jeg vil give
dig 250.000 kr. For jeg har fundet
Stradivarius-mærket i den!"
Stradivarius, det er en af de
bedste violiner der findes. Det er
jo fordi det er den dygtigste vio-
linbygger, som har bygget den.
Guds velsignelse består i at
han ser et fint mærke, der er sat på
os. Selv om vi ikke er som vi skal
være, vi mangler måske også en
streng, eller spiller lidt falsk
nogle gange. Alligevel ser Gud et
fint mærke i os. Han ser et stradi-
varius mærke. For vi er jo bygget af
den dygtigste menneskebygger, som
findes, nemlig Gud selv. Gud ser i
os sine børn.
Det er den velsignelse som vi
har fået i vores dåb. Gud ser i os
noget af det mest værdifulde, der
findes, noget som ikke kan købes for
penge. Han ser sine børn i os.
Vi må stole på vores dåb. Vi
skal se, at vi allerede har fået den
største hjælp fra Gud. Vi blev gjort
til Guds børn. Vi fik et godt ud-
gangspunkt for vores liv.
Men hvordan kan det betyde så
meget for os, hvad der skete dengang
da vi var helt små? Vi kan ikke
engang selv huske vores dåb. Jo,
netop det gør dåben til det mest
sikre grundlag, som vi kan leve
vores liv på. Dåben er jo en af de
få ting, som vi ikke selv har be-
virket. Vi blev båret til dåben. Vi
blev gjort til kristne. Vi fik Guds
velsignelse, uden at vi selv havde
gjort noget for det. Det betyder,
at dåben altid vil stå fast. Intet
kan rokke den. Ikke vores egne
tvivl. Ikke vores egen kritiske
selvvurdering. Dåben viser, hvor
højt Gud vurderer os, som sine ægte
børn.
Dåben er som et nyt fortegn,
der blev sat for vores liv. Og det
ved vi, at hvis der står minus foran
et tal, så er det lige meget hvor
lille eller hvor stort tallet er,
det vil altid være minus. Men hvis
det minus ændres til et plus, så har
de samme tal fået en helt anden
værdi. Sådan er dåben et fortegn,
der betyder alt for resten af vores
liv. Der giver en positiv ånd over
vores liv. Vores tal er på den
rigtige side af nul. Ja, vores
livstal må sættes uendeligt højt,
for Gud sætter os til den værdi, at
vi er hans børn og at vi altid må
stole på Guds kærlighed. Det tager
en stor byrde fra os. Verden deler
os jo i vindere og tabere, i nogle,
som har høje karakterer og nogle,
som har mindre. Men Guds kærlighed
forener os, så vi alle er højt
værdsat, hvor meget eller hvor lidt
vi end kan. Dåben giver os samme
menneskeværd. Og større værdi kan vi
ikke få, end at være elsket, og det
endda af Gud.
Dåben betyder, at der over os
er en åben himmel, som løfter os
oppe. Dåben betyder, at der under os
er en åben hånd, som holder os oppe.
Vi skal selvfølgelig give os i kast
med alle de opgaver vi ønsker os,
men resultatet har vi allerede nået
fra begyndelsen af, i dåben, det er
jo målet for vores liv Guds kærlig-
hed. Den fik vi fra begyndelsen af.
Det er på den baggrund vi skal leve
vores liv.
|
|