Juletræet

Jeg har hørt en historie om 
juletræet. Gud sendte engang 4 engle 
ud for at forberede julen. Det var 
troens, håbets, kærlighedens og glæ- 
dens engle. De skulle finde et træ, 
der kunne være billede på julens 
evangelium. 
     De fire engle fløj ned gennem 
stjernehimle til de mørke skoves 
lande.  Troens engel sagde straks: 
" Når jeg skal vælge et juletræ, så 
må det være et, som bærer korsets 
hellige mærke på sine grene. " 
     Håbets engel tænkte lidt og 
sagde så: " Det træ, jeg vil vælge, 
må ikke visne. Det skal stå grønt og 
levende og frodigt vinteren igennem 
som et billede på det liv, som selv 
døden ikke kan vinde over." 
     Så tog kærlighedens engel til 
orde: " Det træ, som jeg synes om, 
må være et lunt træ, der kærligt 
breder sine grene ud som beskyttelse 
for alle skovens små, frysende dyr 
og fugle." 
     Og glædens engel sagde til 
sidst: " Det er godt - det træ, som 
I vælger, og det træ vil jeg velsig- 
ne, så det spreder glæde både i slot 
og hytte, både hos rige og fattige, 
raske og syge, gamle og unge." 
     Sådan gik det til, at de fire 
engle fandt granen, det træ, som bæ- 
rer korsets mærke på alle sine gre- 
ne, og som står grønt midt i vinte- 
rens sne og kulde, og som beskytter 
alle skovens dyr. 
     Men nu ville de fire engle også 
hver for sig give grantræet en gave. 
Troens engel smykkede det med lys på 
alle dets grene, lys der kunne glim- 
te som stjernerne over Betlehems 
marker i den hellige julenat. Hå- 
bets engel satte en stor, klar 
stjerne i grantræets top.  Kærlig- 
hedens engel lagde dejlige gaver 
under træets fod. Og glædens engel 
velsignede grantræet og gav det en 
forunderlig magt til at glæde men- 
neskenes hjerter og holde en stille 
prædiken om julens under, om jule- 
barnet i krybben, som skulle blive 
korsets herre, livets fyrste, kær- 
lighedens og glædens konge. 
     Der står om hyrderne, da de 
vendte tilbage til marken efter at 
de havde set det lille Jesusbarn, 
der står, at de priste og lovede Gud 
for alt hvad de havde hørt og set. 
De havde fået en sund glæde, som 
rørte ved noget dybt inde i dem. 
Hvad havde de at være glade for i 
det ydre? De var stadig væk hyrder. 
De havde ikke fået en højere jordisk 
stilling med højere løn. De skulle 
tilbage til kulden og mørket. Og de 
vidste, at englene ikke kom igen. 
Marken var den samme som den altid 
havde været. Og dog lovede og priste 
de Gud, for deres liv var et helt 
andet. Nu vidste hyrderne, at deres 
frelser var kommet til verden. 
Derfor var deres stilling og løn 
helt forandret. Frelseren gav dem en 
evig rigdom. Frelseren gav dem en 
stilling, hvor de aldrig kunne fy- 
res, stillingen som Guds børn. 
     Der står også om Maria, da hun 
hørte hyrderne fortælle om englenes 
budskab og sang, at hun gemte alle 
disse ord i sit hjerte og grundede 
over dem. Det var jo en stor glæde 
hun havde fået, at hendes barn var 
frelseren, Kristus, Herren.  Hvad 
havde hun at være glad for i det 
ydre? Hendes barn var stadig fattigt 
og lå i en krybbe.  Hun var selv i 
en stald. Dér var ingen pynt og 
glans. Mon der ikke var ret mørkt i 
stalden. Måske havde Josef skaffet 
et enkelt stearinlys. Og dog følte 
Maria en strålende glæde.  Selvføl- 
gelig var hun glad for, at hendes 
barn var sundt og rask. Men hendes 
glæde var endnu større, fordi den 
gav hende tro og håb og kærlighed. 
Glæden var så stor, at hun måtte 
grunde over den. Den var så dyb, at 
hun ikke kunne fatte den.