Vi er i dag samlet ved bisættelsen af NN. Han arbejdede som væver i over 50 år og han var en trofast arbejder. Han var gift med sin kone i 57 år og han var en god far, meget kærlig og gavmild også mod sine 2 børnebørn. Han var en børneven. I de år han var syg, har hans kone hjulpet ham meget. For 5 år siden kom han på plejehjem. Han døde i tirsdags og savnet efter ham vil være stort.
Der sker meget ondt i vores liv. For vores verden er jo ikke paradis. Der er sygdom og ulykke og sorg. Men der er også meget godt i vores liv, som I jo har oplevet det i jeres kærlighed til NN. For det er Himmeriget her på jorden, når vi mennesker holder af hinanden
Men det onde ser ud til at være stærkt. Himmeriget ser meget svagt ud. Det ser ud som svaghed, når Jesus dør på korset langfredag. Og alligevel viser han netop dér en styrke, som kan overvinde alt det onde, nemlig kærlighedens styrke: At Jesus føler med os og tager alt det meningsløse på sig. Og påskemorgen da Jesus opstod fra de døde, det viser, at Jesus har vundet sejren for os.
Men hvorfor udsletter Gud ikke alt det onde. Hvorfor bruger Gud ikke sin magt til at gøre vores verden til et paradis? Det er fordi Gud ikke vil bruge det ondes våben. Gud vil kun bruge kærlighed, og den kan ikke tvinge det gode igennem, men til gengæld er Guds kærlighed så stærk, at den oprejser os fra de døde, river os ud af det ondes magt. Det er vores hjælp og vores trøst, at vi skal se hinanden igen i Guds lyse rige. For det er himmeriget, når vi er nær ved hinanden. Og også nu må I vide, at Jesus er helt nær ved jer.
Jesus fortalte engang en lignelse om en hyrde, som har 100 får og et af dem farer vild, så forlader hyrden de 99 og går ud og leder efter det får, som han mangler. Og hyrden finder fåret og tager det på sine skuldre med glæde og han bærer det hjem.
Så nær er Jesus ved jer, at han vil bære jer gennem sorgen. Jesus er også helt nær ved NN og bærer ham hjem til Gud, hvor der kun er glæde, hvor der ikke er smerte og sorg.
Vi føler os så små, når der sker ondt. Vi føler os så små over for døden og det onde. Og vi spørger om Gud dog kan have en mening med det. Men Gud er ikke ond. Gud vil os alt godt. Gud er en kærlig Far og holder meget af os. Derfor må vi lægge alt det meningsløse og alt det hårde i Guds hånd, og Gud vil løfte os og bære os hjem, oprejse os fra alt det onde og fra døden, så vi skal være sammen i det evige himmerige.
Der er en lille fortælling om 2 drenge på 4 - 5 år som legede i en gammel by på en 6 meter høj by mur, som var meget forfalden. De to drenge var ikke i familie, men de passede godt sammen. De var lige dristige og tænkte ikke på det som kunne ske. Deres forældre havde forbudt dem at lege på muren, men netop det fristede dem. De løb hen over gamle murbrokker og når de stod højest op, pralede de over for hinanden at de ikke var bange. Da kom de til et sted på muren, hvor der gik en lang revne fra top til bund, og da de standsede og kiggede ned, faldt muren bag dem sammen. De var fanget på en 6 meter høj mur, hvor de hverken kunne komme frem eller tilbage. Da begyndte de at råbe på hjælp.
De blev hørt. Der kommer en mand og stiller sig ved murens fod og breder sine arme ud og siger: Spring, så skal jeg gribe jer.
Et spring fra 6 meters højde er selv for en voksen som et dødspring. For en lille dreng, der har mistet sit mod, er det næsten umuligt. Men nu sker der det mærkelige. Begge drenge ligner som sagt hinanden. De havde været lige dristige og modige.
Men de opfører sig helt forskelligt over for mandens opfordring. Den ene dreng går hen til murens rand og uden at tøve springer han. Den anden forsøger ikke engang. Han sidder sammenkrøbet og grædende og venter på at brandværnet skal komme.
Spørgsmålet er: hvorfor har den ene dreng mod til at springe og den anden ikke.
Svaret er ikke svært. Den ene dreng springer, fordi manden, som venter med udbredte arme neden for muren, er hans far. Den anden dreng kan ikke springe, netop fordi manden dernede ikke er hans far.
Børn i 4 - 5 års alderen stoler på deres forældre, de stoler på, at deres far er stærkere end døden og kan frelse dem, hvor ingen andre kan.
Eller i hvert fald er fortællingen et billede på det, som er Jesu budskab til os, at vi må stole blindt på Gud og kaste os i Guds arme, for han vil gribe os. Gud er vores himmelske Far, som vi trygt kan stole på, også når vi har vovet os ud, hvor vi mister modet.
Derfor sendte Gud sin søn Jesus til os for at vi klart kan se, hvor meget vi må stole på Gud. Jesus kalder sig den gode hyrde, som leder efter os små mennesker og løfter os op. Også når vi ikke kan finde vej og når vi går i blinde, så er der én, som søger efter os. Han kender hver af os, og han ved, når vi er i fare. Så går hyrden ud, og leder efter det spor, som fåret har efterladt, og hyrden følger sporet, lige til han finder det får, som ikke kan klare sig selv. Og så tager hyrden fåret op på sine skuldre.
Det gælder for NN, at Jesus tager ham op og bærer ham. Og det gælder os, som står ved kisten i dag. Vi må vide, at vi ikke står her alene. Der er én, som løfter med, én som har større kræfter end os. Jesus følger vores spor indtil han finder os, hvor vi end er. Og så tager han os op og bærer os.
Jesus bærer os, også når vi ikke ved af det. Også når vi føler at alt bliver mørkt omkring os og vi ingenting kan se og vi ikke kan finde vej, så er der en hånd, som rækker ud efter os. Jesus er hyrden, som passer på alle os, som tilhører ham.
Og vi tilhører ham, selv om vores tro og vores kristendom ikke er særlig stor. Vi tilhører ham, fordi vi er døbt.
Det skal være vores tryghed i livet såvel som i døden. Vi tilhører Gud. Han vil bære os. Det gælder også NN. Derfor kan trygt overgive ham i Guds hånd. Amen.