De små

     Flere steder står der, at Jesus 
ynkes og har medlidenhed med menne- 
sker. Der er engang hvor Jesus ser 
ud over en stor menneskemængde, og 
han siger, at han ynkes over dem, 
fordi de er som får uden en hyrde. 
De har ikke en åndelig fører. De får 
ikke åndelig mad. Og så hjælper 
Jesus dem; han taler om Gud og 
mætter dem med åndelig føde. Det kan 
også være enkelte mennesker, som 
Jesus får medlidenhed med, spedalske 
og syge, og så hjælper han dem. 
     Mærkelig nok står der ikke et 
eneste sted i Det nye Testamente at 
Jesus smiler.  Der står ikke et 
eneste sted i Det nye Testamente at 
Jesus ler. Det kunne han have gjort 
i den situation, hvor han tager de 
små børn i sine arme og velsigner 
dem. 
     Jeg kom i tanke om et maleri af 
Emil Nolde. Det maleri er gengivet 
i en bog, som jeg bruger til konfir- 
manderne. Det maleri handler netop 
om den situation, hvor disciplene 
vil jage mødrene og børnene væk, men 
Jesus siger: " Det må I ikke.  Him- 
meriget er børnenes.  Og hvis I ikke 
vender om og bliver som børn, kommer 
I slet ikke ind i Himmeriget." Og så 
tager Jesus børnene i sine arme og 
velsigner dem. Jeg tænkte, at på det 
maleri må Jesus da smile. Jeg slog 
op i konfirmandbogen. 
     Og maleriet består af to halv- 
dele. En mørk, det er disciplene, 
som skumler. De er strenge og voksne 
og alvorlige, de tænker: " Hvad er 
det her for en børnelarm. " Og så er 
der den anden halvdel, det er lyse 
farver, gule og varme røde. Det er 
mødrene og børnene, som smiler, og 
som Jesus tager i sin favn. Men 
Jesus er malet bagfra, så vi ikke 
kan se hans ansigt. Vi kan ikke se 
om han smiler. Det er rigtigt be- 
skrevet af Emil Nolde. Det kan godt 
være, at Jesus var alvorlig.  For 
det var det vigtigste for ham at 
give Guds velsignelse og Guds fred 
til de små. 
     Når Jesus fortalte om Gud i 
historier og lignelser, kan vi se, 
at Jesus brugte humoristiske træk. 
Og tilhørerne må have smilet, når de 
hørte Jesu fortællinger.  Tilhørerne 
har ikke leet, for så morsomt for- 
talte Jesus ikke. Men tilhørerne må 
have smilet. Og Jesus må have set 
venlig ud, for der var mange som 
nærmede sig ham, mange som ellers 
ikke turde komme nær til almindelige 
borgere.  Der var f. eks. de spe- 
dalske. De måtte ikke nærme sig 
almindelig mennesker, men de turde 
godt komme helt hen til Jesus.  Og 
vi kan også se det med børnene. 
Mødrene turde ikke komme hen til de 
fine og lærde farisæere, men Jesus 
turde de godt gå hen til. Og et sted 
står der, at folket hang ved Jesus 
og hørte ham. Han må have udstrålet 
venlighed og fred. 
     Fred hører vi om på de vigtig- 
ste dage i bibelen.  Julenat og 
påskemorgen. Julenat er det englene 
som synger " Fred på jord og i men- 
nesker Guds velbehag." Og påskemor- 
gen er det Jesus selv, den opstand- 
ne, som siger til disciplene og til 
os: " Fred være med jer." 
     Paulus siger det så stærkt, at 
Guds fred overgår al forstand.  Vi 
beder om Guds velsignelse og Guds 
fred, og vi beder ikke kun på vores 
egne vegne.  Vi beder om, at Guds 
fred vil brede sig ud over vores 
sogn og alle små mennesker. Det er 
en smilende og lysende venlig fred.