Hvis du har kommentarer så skriv
hertil
|
De små
Flere steder står der, at Jesus
ynkes og har medlidenhed med menne-
sker. Der er engang hvor Jesus ser
ud over en stor menneskemængde, og
han siger, at han ynkes over dem,
fordi de er som får uden en hyrde.
De har ikke en åndelig fører. De får
ikke åndelig mad. Og så hjælper
Jesus dem; han taler om Gud og
mætter dem med åndelig føde. Det kan
også være enkelte mennesker, som
Jesus får medlidenhed med, spedalske
og syge, og så hjælper han dem.
Mærkelig nok står der ikke et
eneste sted i Det nye Testamente at
Jesus smiler. Der står ikke et
eneste sted i Det nye Testamente at
Jesus ler. Det kunne han have gjort
i den situation, hvor han tager de
små børn i sine arme og velsigner
dem.
Jeg kom i tanke om et maleri af
Emil Nolde. Det maleri er gengivet
i en bog, som jeg bruger til konfir-
manderne. Det maleri handler netop
om den situation, hvor disciplene
vil jage mødrene og børnene væk, men
Jesus siger: " Det må I ikke. Him-
meriget er børnenes. Og hvis I ikke
vender om og bliver som børn, kommer
I slet ikke ind i Himmeriget." Og så
tager Jesus børnene i sine arme og
velsigner dem. Jeg tænkte, at på det
maleri må Jesus da smile. Jeg slog
op i konfirmandbogen.
Og maleriet består af to halv-
dele. En mørk, det er disciplene,
som skumler. De er strenge og voksne
og alvorlige, de tænker: " Hvad er
det her for en børnelarm. " Og så er
der den anden halvdel, det er lyse
farver, gule og varme røde. Det er
mødrene og børnene, som smiler, og
som Jesus tager i sin favn. Men
Jesus er malet bagfra, så vi ikke
kan se hans ansigt. Vi kan ikke se
om han smiler. Det er rigtigt be-
skrevet af Emil Nolde. Det kan godt
være, at Jesus var alvorlig. For
det var det vigtigste for ham at
give Guds velsignelse og Guds fred
til de små.
Når Jesus fortalte om Gud i
historier og lignelser, kan vi se,
at Jesus brugte humoristiske træk.
Og tilhørerne må have smilet, når de
hørte Jesu fortællinger. Tilhørerne
har ikke leet, for så morsomt for-
talte Jesus ikke. Men tilhørerne må
have smilet. Og Jesus må have set
venlig ud, for der var mange som
nærmede sig ham, mange som ellers
ikke turde komme nær til almindelige
borgere. Der var f. eks. de spe-
dalske. De måtte ikke nærme sig
almindelig mennesker, men de turde
godt komme helt hen til Jesus. Og
vi kan også se det med børnene.
Mødrene turde ikke komme hen til de
fine og lærde farisæere, men Jesus
turde de godt gå hen til. Og et sted
står der, at folket hang ved Jesus
og hørte ham. Han må have udstrålet
venlighed og fred.
Fred hører vi om på de vigtig-
ste dage i bibelen. Julenat og
påskemorgen. Julenat er det englene
som synger " Fred på jord og i men-
nesker Guds velbehag." Og påskemor-
gen er det Jesus selv, den opstand-
ne, som siger til disciplene og til
os: " Fred være med jer."
Paulus siger det så stærkt, at
Guds fred overgår al forstand. Vi
beder om Guds velsignelse og Guds
fred, og vi beder ikke kun på vores
egne vegne. Vi beder om, at Guds
fred vil brede sig ud over vores
sogn og alle små mennesker. Det er
en smilende og lysende venlig fred.
|
|