Julen

     Gud er større end vi tror. Gud 
er ufattelig. Vi kan ikke rumme Gud, 
hverken med vores ord eller med 
vores forstand.  Det er en bibelsk 
sandhed.  Men det modsatte er også 
rigtigt. Selv det mindste menneske, 
som kun har lille forstand, selv han 
kan tro på Gud.  Det er en bibelsk 
sandhed.  Det menneske, som ikke har 
lært mange ord og som ikke er særlig 
forstandig, har lettere ved at tro 
på Gud end voksne og modne menne- 
sker. Og tro er jo det samme som at 
kende kernen i Gud.  Når vi tænker 
på Gud, skal vi ikke anstrenge vores 
hjerne til sit yderste og forestille 
os et åndeligt væsen, som er uende- 
ligt og magtfuldt. Nej, vi må slappe 
af i vores tanker og ord og se til 
barnet, der ligger i krybben i Bet- 
lehem. 
     Når vi holder os til julen, så 
hører vi, at Jesusbarnet er frelse- 
ren.  Han skal ikke først blive det, 
når han bliver voksen.  Nej, han er 
frelseren, Kristus, Herren.  Gennem 
et barn kommer Gud til os.  Det er 
vigtigt. Det var ikke først, da Je- 
sus kunne tale og da han begyndte at 
prædike, at han taler Guds ord til 
os. Allerede i krybben siger og 
giver barnet frelsen til os. De 
mennesker vi ser op til, dem føler 
vi lidt fremmede. Vi kan ikke forstå 
dem.  Det kan være mennesker i høje 
stillinger. Vi kan ikke forstå, 
hvordan de kan overskue så meget og 
have så stort overskud at de f.eks. 
kan tumle med milliarder af kroner. 
     Sådan kunne vi også forestille 
os Gud, som en fremmed, der kan 
gennemskue alle ting og har øje for 
milliarder af skabninger.  Men bar- 
net i krybben fortæller os, at vi 
ikke skal se op til Gud, som om Gud 
er højt oppe. Vi må se ned.  En 
krybbe står jo på gulvet i en stald. 
Et lille barn holder man i sine 
arme. Selvfølgelig kan man godt 
tænke ved et lille barn: " Hvordan 
vil han eller hun bliver som vok- 
sen."  Men alligevel føler man ikke 
barnet som en fremmed. For barnet 
kalder på alle vores bedste følel- 
ser.  Gud lader sin søn føde i en 
stald og blive lagt i en krybbe, for 
at kalde på alle vores bedste følel- 
ser. 
     Jeg har læst en engelsk forfat- 
ter, som har leget lidt med tanken, 
at Gud viser sig i et barn.  Forfat- 
teren påstår, at solen står op hver 
morgen, fordi Gud vil det.  Gud 
er som en utålmodig fire-årig, som 
er lysvågen, selv om mor og far 
stadig sover. Og så står barnet dér 
og river i dynen for at få dem op 
til en ny og spændende dag. Sådan er 
Gud, påstår den engelske forfatter. 
Hver morgen gennem årmilliarderne 
står Gud dér og hopper af utålmodig- 
hed og råber til solen: " Engang 
til! Stå op en gang til!" Gud bliver 
aldrig træt. Præcis som et barn 
elsker Gud gentagelsen. Og solen 
adlyder morgen efter morgen gennem 
årmilliarderne den Gud, som er. 
     Der er noget sandt i det, som 
den engelske forfatter siger. Da 
Jesus senere fortalte om Gud, da 
opfordrede han os jo at blive som 
børn: " Hvis I ikke vender om og 
bliver som børn kommer I slet ikke 
ind i Guds rige." Er det fordi Gud 
helst vil være sammen med nogle, som 
ligner ham, så Gud mere ligner bør- 
nene end de voksne. 
     Det er som om vi kan høre ud af 
juleevangeliet, hvor meget Gud glæ- 
der sig julenat. Normalt er himlen 
sikkert fuld af jubel og sang. Men 
det er som om himlen strømmer over. 
Det er ikke kun én engel, som træder 
frem for hyrderne.  Det er en 
himmelsk hærskare.  Når vi jordiske 
forældre får et barn, så kan vi ikke 
lade være med at fortælle det til 
andre. Vores glæde strømmer over. 
Sådan har Gud det også. 
     Gud siger det ved Jesu dåb, da 
Jesus var 30 år gammel. Da lyder der 
en stemme fra himlen, som siger: "Du 
er min elskede søn. I dig har jeg 
fundet velbehag." Englene synger det 
julenat, om Guds velbehag. Gud 
elsker sin søn. Også vi jordiske 
forældre kan blive varme om hjertet, 
når vi ser på vores børn, om de er 
helt små og ligger i vuggen eller om 
de er større. Det er det velbehag, 
som Gud har, til sin søn.  Når vi er 
rigtig glade kan vi ikke lade være 
med at gå rundt og fortælle hvorfor. 
Julenat er det som om Gud jubler, og 
Gud kan ikke holde det for sig selv. 
Gud sender engle for at udråbe sin 
glæde. 
     Men der er en stor forskel 
mellem Gud og os. Jordiske forældre 
er stolte, når de får et barn. De 
føler barnet er deres. Det er født 
til dem.  Men læg mærke til englen 
julenat. Den siger ikke: " I dag er 
der født Gud en søn." Nej, den siger 
til hyrderne og til os: " I dag er 
der født jer en frelser."  Guds barn 
fødes til os. Til fred og frelse for 
os. Til vores velbehag. Freden 
kommer til os fra Gud. Fred til 
mennesker med Guds velbehag. Guds 
egen glæde gives til os.