Et forbillede, det er en man ser op til. Inden for 
sport er et forbillede en, som er meget dygtig, og som 
andre gerne ville ligne. Men som regel er det sådan med 
idoler, at de unge godt ved, at de aldrig kan blive 
lige så smarte og dygtige og rige, som dem de ser op 
til.  Men de drømmer om, hvordan det ville være, hvis 
det lykkedes. 
     Jesus er et mærkeligt forbillede. Ham skal vi ikke 
se op til, vi skal se ned til ham. Han siger jo om sig 
selv, at han sætter sig selv nederst. Han har stillet 
sig selv som den underste. Vi skal ikke stræbe opad, 
men nedad.  Et andet sted i Mattæus evangeliet siger 
Jesus det direkte: Lær af mig, for jeg er sagtmodig og 
ydmyg af hjertet. 
     Når Jesus sådan vender det hele på hovedet, må det 
være fordi han er mod al idoldyrkelse. Han er mod denne 
stræben op ad efter et forbillede. Man kan også mærke 
det i begyndelsen af prædiketeksten. Moderen ønsker de 
fineste pladser til sine to sønner. Hun ønsker at 
hendes sønner skal komme lige så højt som Jesus. Og han 
svarer, at det skal de slet ikke ønske sig, for det 
indebærer stor lidelse. At drikke et bæger, det er 
dødens bæger som Jesus taler om. At blive som Jesus, 
det er at give sit liv for andre. Det kan og skal vi 
ikke gøre i samme omfang som Jesus gjorde. Jesus 
afviser moderens ambitioner. Og Jesus afviser vores 
ambitioner, når han taler om, at den, som vil være 
stor, skal være de andres tjener og slave. 
     Ambition det er et latinsk ord og betyder at man 
går omkring for at få et embede, et højt embede.  Jesus 
vil befri os fra at løbe omkring for at få høje 
embeder.  Han vil befri os fra alt det onde, som følger 
med høje embeder. Hvor tit er det ikke sådan, at 
stormænd misbruger deres magt. Det er vist mere reglen 
end undtagelsen. Jesus vil befri os fra magten, denne 
verdens magt, som frister til undertrykkelse og 
misbrug. Jesus vil befri os, så vi ikke løber omkring 
efter noget højt, men får fred til at være gode, sådan 
som Jesus var hjælpsom og betænksom over for andre. 
Jesus var ikke som denne verdens stormænd. Han var 
sagtmodig og ydmyg af hjertet.  Han siger det selv: Lær 
af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.  Og 
han fortsætter: så skal I finde hvile for jeres sjæle. 
At stræbe opad, at løbe omkring efter høje embeder og 
de fineste pladser, det giver ingen hvile for sjælen. 
Men Jesus vil befri os til at være ydmyge, fri for 
ambitioner, så vi får hvile i vores sjæl. 
     Jesus er et mærkeligt forbillede, ikke kun fordi 
han vender alt på hovedet, men fordi han stiller krav, 
som selv de mindste, eller netop de mindste og svageste 
kan opfylde. Også dér taler Jesus mod denne verdens 
idoldyrkelse, hvor det er tydeligt, at kun de færreste 
kan nå op til dem, de efterligner hvad enten det er 
sportsstjerner eller popstjerner, der lever i luksus og 
har fine biler og fint tøj. Det Jesus stiller op, kan 
alle efterleve. Det kan man også se det sted, hvor han 
siger: lær af mig.  Det sted begynder han sådan: Kom 
til mig alle I, som er trætte og bærer tunge byrder, og 
jeg vil give jer hvile. Og lidt før det siger han: Jeg 
priser dig, Far, himlens og jordens Herre, fordi du har 
skjult dit rige for vise og forstandige, og åbenbaret 
det for umyndige. 
     At være myndig, at tale med myndighed, at udstråle 
myndighed, det er netop det, som vores verden ser op 
til.  Det kan idolerne, hvad enten det er stjerner 
inden for underholdning eller politik. De udstråler 
beslutsomhed og handlekraft.  Der er ingen byrder som 
er for store for dem. De går glad og gerne igang med at 
løse vanskelige problemer og situationer. Men det er 
ikke til dem Jesus taler. Det er til os umyndige, os 
som er trætte og tyngede af byrder, som vi ikke kan 
bære, os der ikke har alt på det rene og som kan klare 
det hele. Det er til os, Jesus siger: Kom til mig. Lær 
af mig. Ja, Jesus siger endda, at det netop er til os, 
at Gud vil åbenbare sit rige, som er fyldt med fred og 
hvile for vores sjæle. 
     Det lyder helt omvendt.  Jesus er nemlig 
forbillede på en helt anden måde end denne verdens 
idoler. De gør for det meste noget for sig selv. 
Sportsstjerner løber for at vinde førsteprisen og de 
mange penge. Popstjerner vil gerne være de største og 
bedste og rigeste. Men Jesus gør sig fattig. Han gør 
sig til en tjener. Der er kun få gange jeg har hørt 
noget lignende her i vores verden. 
     Det var f.eks. da dronning Ingrid skulle arrangere 
Margrethes bryllup, da samlede hun alle tjenestefolk, 
som skulle servere ved brylluppet og lave mad.  Hun 
ville fortælle dem, hvordan det hele skulle foregå. Hun 
inviterede dem til et tagselv bord.  Og tjenestefolkene 
spurgte hinanden: skal du lave maden og stille frem til 
vores tagselvbord. Men ingen af dem havde fået besked 
på det.  Det var nemlig dronning Ingrid og alle de 
kongelige som selv lavede maden og stillede den frem 
for tjenestefolkene. 
     Mon ikke tjenestefolkene gik tilbage til deres 
arbejde med glæde, fordi de godt kunne lide dem, de var 
i tjeneste hos. De var blevet rørt over det som de 
havde fået. 
     Jesus gjorde sig til tjener for at røre vores 
hjerter, så vi gerne vil have ham til Herre.  Ja, Jesus 
har givet sit liv som løsesum for os.  Egentlig står 
der: Menneskesønnen er kommet for at give sit liv som 
løsesum for mange.  Og så kunne man spørge, hvor mange 
det drejer sig om og om det også gælder os.  Men på 
græsk betyder mange det samme som alle.  Det kan vi 
klart se hos Paulus som skriver til Timoteus: Kristus 
Jesus gav sig selv som løsesum for alle. Og lidt før 
det skriver Paulus: Gud, vor frelser, vil, at alle 
mennesker skal frelses. 
     Jesus gav sig selv for at løse os alle fra det 
onde og give os adgang til festen i Guds rige. Guds 
rige er jo som en dejlig fest hvor vi er inderligt 
sammen med hinanden og med Gud og Jesus. Det er derfor 
Zebedæussønnernes mor spørger om sædet ved siden af 
Jesus i Guds rige, fordi det er som et festbord, hvor 
man sidder sammen. Og Jesus siger: sædet ved min højre 
og ved min venstre hånd gives til dem, som min Far har 
bestemt det for.  Det skyldes, at vi jo i det hele 
taget kun for adgang til festen, fordi Jesus på sin 
Fars bud og bestemmelse har betalt løsesummen, der 
giver os adgang til riget. 
     Vi kan aldrig blive så rige, at vi kan løsekøbe os 
selv, og da slet ikke med jordisk rigdom. Jesus siger 
et sted: Hvad hjælper det et menneske at vinde hele 
verden, men bøde med sit liv? Eller hvad kan et 
menneske give som verderlag for sit liv? Vi kan også se 
det i salme 49 i GT, hvor der tales om dem, der stoler 
på deres rigdom og praler af deres store formue. Men 
salme 49 siger: Ingen kan dog købe en bror fri eller 
betale Gud løsepenge for ham.  Løsesummen for deres liv 
er så høj, at man må opgive det for altid. Og salmen 
fortsætter: de, som er selvsikre og nyder deres egne 
ord, de styrer mod dødsriget. Og salmen slutter med at 
vise hen til Gud: Men Gud vil løskøbe mit liv. Han vil 
drage mig ud af dødsrigets magt. 
     Og det var netop det som skete i Jesus: Gud gav 
sin søn hen for vores skyld for at løskøbe os. 
     Når Jesus taler om Menneskesønnen, der gør sig til 
tjener og giver sit liv, så er det en opfyldelse af en 
profeti, som står hos Esaja om frelseren.  Esaja 
skriver: Det var vores sygdomme han tog, det var vores 
lidelser han bar. Han blev gennemboret for vores 
overtrædelser og knust for vores synder.  Han blev 
straffet, for at vi kunne få fred. Han hengav sit liv 
til døden og blev regnet blandt lovbrydere. Men han bar 
de manges synd og trådte i stedet for syndere. 
     Sådan er Jesus vores forbillede, som den der har 
gjort alt for os, så vi har fri adgang til festen og 
freden i Guds rige. Det gør, at vi gerne vil lytte til 
ham og følge efter ham. 
     Jeg har sagt om denne verdens forbilleder, at de 
er idoler. Når man slår op i ordbogen, er ordet idol 
forklaret sådan: afgud, gudebillede. Når denne verdens 
stjerner dyrkes, er det afgudsdyrkelse. Når vi tror på 
Jesus, hører hans ord og følger ham, så det en sand 
gudsdyrkelse, som giver ægte frelse og fred. Hos Jesus 
finder vi hvile for vores sjæle. 
 
ny prædiken 
 
 
     Moderen til zebedæussønnerne hører vi om igen 
senere i evangliet. Det er langfredag. Dér hører vi, at 
nogle kvinder stod og så til på afstand. De havde fulgt 
Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var 
maria magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og 
Zebedæussønnernes mor.  Hun var en meget troende og 
trofast kvinde, som fulgte Jesus og sørgede for ham. 
Det ord " sørgede for", det er det samme ord, som Jesus 
bruger i dag, at tjene, at menneskesønnen er kommet for 
at tjene, og vi skal gøre som han. Det gjorde 
Zebedæussønnerns mor.  Hun var blandt de ledende 
kristne, fordi hun levede efter Jesu ord og gjorde sig 
selv til en tjener. 
     Hendes sønner var også blandt de ledende kristne. 
Vi hører om dem flere steder, hvor de er nævnt sammen 
med Peter, der var førstemanden blandt disciplene. 
Dengang Peter mødte Jesus og lagde alt til side for at 
gå sammen med ham, dér nævnes Zebedæussønnerne, Jakob 
og Johannes.  Ved forklarelsen på bjerget, hvor Jesus 
viste sig i himmelsk herlighed, med lysende tøj og 
ansigt, da var kun nogle få disciple med, de ledende, 
og det var netop Peter og Jakob og Johannes. 
     De to sønner lignede også Peter lidt af væsen. De 
var ligeså temperamentsfulde som han. Der er en 
fortælling, hvor jesus og hans venner er på vandring og 
de kommer gennem en hedensk landby, men der vil ingen 
tage imod dem og Jakob og Johannes spørger: Herre, vil 
du have, at vi skal sige, at der skal falde ild ned fra 
himlen og fortære dem". Det viser deres selvbevidsthed 
og temperament. De mener, at de har magt til at gøre 
det samme som Gud gjorde med Sodoma og Gomorra, som 
blev udslettet. De mener ikke engang, at de skal bede 
Gud lade ild opsluge den hedenske landsby. De mener, at 
de bare selv kan sige det skal ske, og så vil det ske. 
Den tanke, at udslette en landsby, fordi den ikke vil 
tro på Jesus, - det viser også, at Zebedæussønnerne var 
magtmennesker, når de kunne få den tanke. Jesus sætter 
dem da også i rette ved den lejlighed.  Jesus er ikke 
kommet for at udslette syndere og vantro, men for at 
frelse netop syndere.  Den fortælling er i øvrigt 
grunden til, at Jesus senere giver sønner et tilnavn. 
Han kalder dem tordensønner. 
     Det passer fint både til de to sønners karakter og 
deres mors høje stilling blandt de kristne kvinder, når 
vi i dag hører, at sønnerne beder om at få de bedste 
pladser i himmeriget, nemlig ved siden af Jesus. 
     Vi kristne her i Danmark har ikke samme 
selvbevidsthed og temperament.  Der måske endda 
kristne, som er meget i tvivl om livet efter døden i 
Guds himmel.  Og vi stræber slet ikke efter en god 
plads, bare vi kan være med i Guds lyse rige er vi 
glade. Vi er også forskellige fra de to sønner, fordi 
vi ikke hele tiden tænker frem, det gjorde de to sønner 
nok. De kunne ikke vente, de glædede sig til at komme i 
himlen.  Når vi ikke er så optaget af livet efter 
døden, så er det måske netop på grund af Jesus ord, 
også i dag, for han henviser os til vores liv her, at 
vi skal tjene og at vi skal drikke livets bæger til 
bunds. 
     Jesus nævner to andre gange ordet bæger. Det er 
skærtorsdag, hvor han giver sine venner vinen og siger: 
Dette bæger er mit blod, den ny pagt til syndernes 
forladelse. Og nogle timer efter i Getsemane have beder 
han til Gud: Min far, hvis det er muligt, så lad dette 
bæger gå mig forbi.  Dog, ikke som jeg vil, men som du 
vil.  Vores prædikestykke i dag hænger altså sammen med 
kernen i kristendommen, Jesu lidelse og død.  Det skal 
hjælpe os så vi forstår ordene i dag rigtigt. 
     At drikke af et bæger, det betyder to ting. For 
det første, at man er til fest. at man er sammen. 
Derfor er det et meget smukt tegn jesus har givet os 
med nadveren.  Det betyder jo, at vi allerede nu er med 
til festen som en forudgriben af Guds rige. Men det 
andet som billedet bæger rummer, er en 
kærlighedserklæring. Bægeret indeholder jo ikke 
liflig vin, men Jesu lidelsefulde blod. Og 
vi drikker det ikke mens vi sidder til højbords, men 
mens vi knæler. Og det samme gælder Jesus.  Han sidder 
heller ikke til højbords og er værten. Nej, han er selv 
tjeneren, der rækker os brødet og vinen. Han giver os 
det, som skal være vores næring, som vi kan leve vores 
liv til bunds.  Ja, Jesus rækker os mere end det. Med 
brødet og vinen rækker han sig selv til os, for at vi 
kan leve hans liv.  Det er hans blod, der banker i vore 
åre.  Vi er hans legeme.  Det vil sige, at vi er ét med 
ham.  på en måde får vi endnu finere pladser end 
hæderspladser vedsiden af Jesus: han er ikke ved siden 
af os, men i os, ved brødet og vinen som vi får at 
spise.  Jesus er ét med os. 
     Jesus giver os både en stor hjælp til at støtte os 
og han giver os et stort mål, som vi kan se hen til. 
Hjælpen er, at han ikke er langt fra os, når vi føler 
os små og truet af fjendtlige magter, og det kan både 
være jordiske og overjordiske magter.  Denne verdens 
fyrster undertrykker og denne verdens stormænd 
misbruger deres magt. Ja, én enkelt ond fyrste kan 
kaste hele verden ud i krig. Men vi kan også føle os 
små og truet af overjordiske magter, som giver os 
mareridt og frygt. Men Jesus er ikke langt fra os.  Han 
er midt iblandt os med hele sin kærligheds rigdom.  Han 
vil gøre os faste i det evige livs håb. Han vil give os 
at vokse i kærligheden.  Det er en god jordbund at 
vokse i, Jesu kærlighed.  Det er et godt håb, at 
kærligheden ikke vil blive svagere og til sidst 
forsvinde, men at den tværtimod vil vokse, så den til 
sidst bliver ét stort lys, hvor vi i himlen er 
fuldkommen ét med hinanden og med Jesus og Gud. Det er 
hjælpen, som Jesus giver os med det bæger, som han 
rækker. 
     Samtidig giver han os et mål at stræbe efter. Og 
det er et mærkeligt mål.  Han siger nemlig ikke, at vi 
skal stræbe efter de fineste pladser i Guds himmerige. 
Nej, vi skal stræbe efter at være blandt de mindste her 
på jorden.  Jesus siger: Den, som vil være stor iblandt 
jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den 
første blandt jer, skal være jeres slave.  Jesus taler 
ikke om, at vi får et strålende liv her på jorden og i 
himlen, men han taler om at vi skal tjene og give os 
selv for andre, ligesom han har gjort for os. Det 
betyder ikke, at vi skal gøre det samme som Jesus. For 
han har givet os et helt nyt grundlag at leve på, da 
han har givet sit liv som løsesum for os.  Det betyder, 
at vi ikke skal gøre os fortjent til himlen.  Det har 
Jesus løst os fra med sin lidelse og død. Han har 
betalt løsesummen.  Han har betalt os ind i himlen. 
Kun derfor er vi frie til at leve som Jesus, uden tanke 
på os selv. Det er det mål han har givet os, ikke at 
sidde på de fineste pladser, men at være til tjeneste, 
som han selv var det, at være til hjælp som han var 
det. Og vi må gøre det i den sikre tro, at der venter 
en plads til os i Guds lyse rige. Den har Jesus sikret 
os. 
     Jesus taler et sted om, at han med sin død og 
opstandelse har gjort en plads rede til os hos Gud, 
fordi han vil, at vi skal være, hvor han er. Der venter 
altså en plads til os midt i Guds lysende kærlighed. 
Det har Jesus sørget for. Det er det samme når vi skal 
til et arrangement, til foredrag eller koncert eller i 
teatret, og vi ved, at vi kommer for sent og ikke kan 
nå det. Men så siger en ven til os, at han vil reserve 
en plads til os. Så ved vi, at selv om vi kommer og 
hele salen er fyldt med mennesker, så venter der en 
plads ved siden af vores ven. Det har han sørget for. 
Vi skal bare søge ham og finde ham, så er der plads 
også til os, der kommer for sent.  Jesus er den ven, 
der har betalt billetten for os og reserveret en plads, 
så vi også kan være med i himmeriget, hvor det er Gud 
selv, der holder foredraget og sørger for himmelsk 
musik og glæde.